Boganmeldelse
Magt og penge i kommunalpolitik hænger tæt sammen. En ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder viser, at mænd tjener mere end kvinder, fordi de sidder på de poster, hvor både indflydelse og honorarer er størst.
Rapporten “Bag byrådets døre” dokumenterer forskellene på tværs af alle 98 kommuner, mens instituttets tilhørende datakatalog over kommunalvalg og køn giver et samlet overblik over fordelingen af poster og repræsentation. Samtidig fremhæver instituttet i en nyhedsartikel, at mænd systematisk får flere og bedre betalte poster i lokalpolitik.
Den officielle forklaring er, at der er ligeløn. Vederlagene er fastsat centralt gennem regler i kommunerne, og mænd og kvinder får det samme for samme poster. Uligheden opstår i praksis, når posterne fordeles efter konstitueringerne i kommunerne.
Vederlag
Et vederlag er den betaling, som politikere får for deres arbejde i byråd, udvalg og bestyrelser. Dette er ikke en almindelig løn, men et fastsat honorar, som afhænger af posten og ansvaret.
Magten koncentreres i toppen
Kvinder udgør 37 procent af byrådsmedlemmerne efter kommunalvalget i 2025. Alligevel er kun 28 procent af borgmestrene kvinder, og i de største kommuner som København, Aarhus og Odense sidder kvinder blot på 19 procent af rådmandsposterne.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er det netop denne skævhed i toppen, der er afgørende for både indflydelse og indtjening.
Borgmester/overborgmester:
Kommunens øverste chef, som styrer økonomien og de vigtigste beslutninger.
Viceborgmester:
Stedfortræder for borgmesteren og en del af den politiske ledelse.
Rådmand/fagborgmester:
Ansvarlig for et stort område som skole, social eller teknik.
Udvalgsformand:
Bestemmer retningen for et område og hvilke sager der bliver behandlet.
Udvalgsnæstformand:
Hjælper formanden og træder til ved behov, men har mindre indflydelse.
Udvalgsmedlem:
Er med til at behandle og beslutte sager inden for et bestemt område.
Byrådsmedlem:
Folkevalgt politiker, der stemmer om beslutninger i kommunen.
Eksterne poster:
Bestyrelsesposter uden for rådhuset, som ofte giver ekstra betaling og indflydelse.
Borgmesterposter og rådmandsposter er blandt de mest magtfulde i kommunerne og udløser samtidig de højeste vederlag, ofte over en million kroner årligt. Almindelige byrådsmedlemmer modtager til sammenligning omkring 115.000 kroner i grundvederlag.
Forskellen mellem repræsentation og reel magt er tydelig. Kvinder er til stede i byrådene, men langt sjældnere på de poster, hvor de afgørende beslutninger træffes.
Eksterne poster samler pengene
Den største økonomiske skævhed findes i de såkaldte eksterne poster, hvor byrådsmedlemmer udpeges til bestyrelser, nævn og selskaber som forsyningsselskaber og trafikselskaber.
Der findes 1216 eksterne poster i landets kommuner. Kvinder sidder kun på 23 procent af dem, mens mænd modtager 79 procent af de samlede vederlag.
Institut for Menneskerettigheder fremhæver, at mænd tjener flere penge på lokalpolitik, netop fordi de sidder på flere og bedre betalte poster.
Mænd modtager samlet 44,6 millioner kroner fra disse poster, mens kvinder modtager 11,6 millioner kroner. Når beløbene fordeles på alle byrådsmedlemmer, får mænd i gennemsnit 28.669 kroner årligt mod kvinders 13.500 kroner.
Magt og penge i kommunalpolitik følger bestemte områder
Fordelingen af poster følger også en tydelig politisk arbejdsdeling, som dokumenteres i både rapporten og instituttets datakatalog.
Økonomiudvalg
Kommunens vigtigste udvalg med ansvar for budget og prioriteringer.
- Høj politisk magt
- Adgang til centrale beslutninger og netværk
- Ofte mandsdomineret
Teknik- og miljøudvalg
Arbejder med byggeri, infrastruktur, klima og forsyning.
- Stor økonomisk betydning
- Tæt kobling til eksterne bestyrelser (eksempelvis forsyningsselskaber)
- Markant overvægt af mænd
Erhvervs- og arbejdsmarkedsudvalg
Beskæftiger sig med jobcentre og erhvervsudvikling.
- Indflydelse på arbejdsmarked og virksomheder
- Relativt høj politisk vægt
- Ofte flere mænd end kvinder
Børne- og ungeudvalg
Har ansvar for skoler og daginstitutioner.
- Stor betydning for velfærd
- Lavere direkte økonomisk magt
- Ofte flere kvinder
Social- og sundhedsudvalg
Arbejder med ældrepleje, handicap og sociale indsatser.
- Politisk vigtigt, men økonomisk presset område
- Færre højt betalte eksterne poster
- Ofte kvindedomineret
Kultur- og fritidsudvalg
Ansvar for kultur, sport og foreningsliv.
- Mindre økonomisk tyngde
- Begrænset adgang til indflydelsesrige poster
- Mere ligelig eller kvindedomineret
Samlet pointe
- De udvalg med mest magt og adgang til penge (økonomi, teknik) er ofte mandsdominerede
- De udvalg med lavere økonomisk tyngde (social, børn, kultur) har flere kvinder
Dette er med til at forklare, hvorfor magt og penge samler sig hos mænd i kommunalpolitik.
Kvinder udgør kun 26 procent af medlemmerne i teknik- og miljøudvalg, der blandt andet håndterer infrastruktur, byggeri og forsyning. Til gengæld er kvinder stærkere repræsenteret i social- og sundhedsudvalg og på børneområdet.
De mest indbringende eksterne poster findes netop inden for forsyning, transport og tekniske områder. Dette er samtidig de områder, hvor mænd dominerer.
I 29 kommuner findes der fagområder, hvor kvinder slet ikke er repræsenteret i udvalgsarbejdet. I 14 tilfælde gælder det teknik- og miljøområdet.
Et system der reproducerer sig selv
Vejen til de mest magtfulde poster i kommunalpolitik er lang. Ifølge Institut for Menneskerettigheder tager det i gennemsnit fire valgperioder at nå toppen.
Samtidig kræver arbejdet som kommunalpolitiker omkring 20 timer om ugen ved siden af et almindeligt job, og møder ligger ofte om aftenen. Dette er vilkår, som ikke rammer alle lige.
Kvinder har fortsat hovedansvaret for børn og hjem i mange familier. Dette betyder mindre fleksibilitet til at tage de poster, der kræver mest tid og tilstedeværelse, som udvalgsposter, formandskaber og bestyrelsesarbejde. Dermed bliver adgangen til de mest indflydelsesrige og bedst betalte poster skævt fordelt allerede i udgangspunktet.
Undersøgelser dokumenterer desuden, at arbejdsmiljøet er forskelligt for kvinder og mænd. En undersøgelse fra KVINFO viser, at 63 procent af kvindelige kommunalpolitikere har oplevet chikane mod 45 procent af mændene.
Chikanen rammer også forskelligt. Kvinder udsættes oftere for personlige og seksualiserede angreb, og flere ændrer adfærd som følge af det. Dette kan betyde, at de holder sig tilbage i debatter, undgår bestemte sager eller i sidste ende forlader politik.
Også de uformelle magtstrukturer spiller en rolle. Poster i byråd og bestyrelser fordeles ikke kun efter valgresultater, men gennem interne forhandlinger og netværk. Her har mænd ofte en fordel, fordi de sidder længere i politik og i højere grad er en del af de etablerede kredse, hvor beslutningerne træffes.
Resultatet er et selvforstærkende system. Politikere med lang anciennitet får større indflydelse og lettere adgang til de mest attraktive poster. Når mænd i forvejen dominerer toppen, bliver det også dem, der fastholder den.
Forskellene i arbejdsvilkår er dermed ikke et sideproblem. De er en central forklaring på, hvorfor magt og penge fortsat samler sig hos mænd i kommunalpolitik.
Ligestilling stopper ved toppen
Rapporten fra Institut for Menneskerettigheder viser, at der ikke er systematisk forskel i vederlag for samme arbejde i byrådene. Når man sammenligner ens poster, forsvinder forskellen mellem mænd og kvinder.
Alligevel tjener mænd samlet set omkring 10 procent mere end kvinder i kommunalpolitik.
Forklaringen ligger ikke i lønsatserne, men i adgangen til magtfulde poster og økonomisk attraktive hverv.
Så længe mænd sidder på borgmesterkontorerne, dominerer økonomi- og teknikområderne og bliver udpeget til de mest indbringende bestyrelser, vil pengene fortsat følge magten, og magten følger stadig mænd.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
