Novo bøjer sig for pres
Forleden så jeg en dreng på omkring syv år komme springende ned ad gaden. Blandt skyndsomme, surmulende voksne hoppede han op i luften og sprællede af grin. Helt alene, lysende af glæde.
Det gav mig energi resten af dagen. Ren, uafhængig livsglæde. Han havde adgang til sin egen kraft – uden at skulle have noget, hverken ting eller bifald. Han havde endda ikke en mobil i hånden.
Hvis vi vil have et mere kærligt samfund, må vi starte med børnene.
Verdens tilstand er fucked. Sindssyge oligarker og små bombemænd styrer mod afgrunden. Verden er fuld af magtliderlige mænd, der hader kvinder. Men ideen om, at alt ville blive bedre, hvis kvinder bare overtog magten, vil jeg gerne fedte lidt til med fakta.
Jeg er feminist i den forstand, at jeg tror på ligeværd mellem alle væsener. Mange kvinder kæmper for retfærdighed, klima og kærlighed. Men kvinder har også gennem historien været lige så egoistiske som mænd.
De har deltaget i og nydt godt af kolonialisme, krige og udnyttelse – fra opiumskrigen mod Kina til udnyttelsen af Grønlands ressourcer og stjålet land i Amerika. Og hvad med dem, der bare ser på volden uden at sige noget?
Ved det første danske valg hvor kvinder kunne stemme – 14. december 1916 – stemte man om salget af Dansk Vestindien til USA. Resultatet blev et ja. Øernes beboere, efterkommere af afrikanske slaver, havde hverken noget at skulle have sagt eller del i gevinsten på deres egen ø.
Kvinder kan også mobbe på vej op ad rangstigen. Mange støtter – bevidst eller ubevidst – et system, der kræver evig vækst: Flere flyrejser, kød hver dag, billigt tøj og ting produceret gennem undertrykkelse.
Den tyske revolutionære tænker Rosa Luxemburg pegede på, at kapitalismen uden grænser driver mod imperialisme og krig, hvis den ikke stoppes.
Hvis vi vil have et mere kærligt samfund, må vi starte med børnene. Pædagoger og tænkere som Fröbel, Montessori og Steiner havde ret i én ting: Børn skal næres som små planter.
De voksne er ofte stivnede i gamle tankemønstre. Børn er åbne, nysgerrige og formbare. De kan skabe noget bedre – hvis vi giver dem rammerne.
Det kræver skoler med flere lærere, mindre fokus på karakterer og konkurrence og mere plads til kreativitet, selvforståelse og fællesskab. Tid til den enkelte elev. Klare grænser og støtte til dem, der ikke passer ind.
Jesus sagde det også: Man må blive som et barn igen.
Fremtiden må være børnenes.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
