Læserbrev
Formanden for den nye klub for de udvalgte, det såkaldte Board of Peace (fredsrådet), er i fuld gang med at række ud til potentielle medlemmer. Formanden hedder Donald Trump og sidder også som præsident i USA. Trump har eneret på at invitere og godkende statsoverhoveder eller regeringsledere som medlemmer af klubben, eneret på at afsætte dem samt udpege sin efterfølger.
Den mest sandsynlige skæbne vil være et forfængelighedsprojekt, mens resten af verden er landet med en invitation fra helvede.
Julian Borger, politisk kommentator, The Guardian
Dette fremgår af grundlaget for fredsrådet, hvis erklærede formål er at skabe varig fred og genopbygge Gaza. Dette grundlag er sendt ud til en række lande sammen med invitationen. Grundlaget er offentliggjort i den israelske avis Times of Israel, og Israels premierminister Netaynahu har da også takket ja til at komme med i klubben.
Som en del af den nye klub har USA’s udenrigsministerium oprettet en “bestyrelse” og en “Gazabestyrelse”. I den generelle bestyrelse sidder navne som Marc Rowan, der er direktør for det amerikanske kapitalforvaltningsselskab Apollo Global Management, Tony Blair, der er Storbritanniens tidligere premierminister, og Ajay Banga, der er præsident for Verdensbanken.
I Gazabestyrelsen sidder navne som Hakan Fidan, der er Tyrkiets udenrigsminister, Ali Al-Thawadi, der er seniorrådgiver for Qatars premierminister, Jared Kushner, der er Trumps svigersøn, og Yakir Gabay, der er en cypriotisk-israelsk milliardær og ejendomsmægler.
Hvad ligger bag?
FN’s Sikkerhedsråd vedtog sidste år resolution 2803, der er udarbejdet af USA og angiveligt har til formål at klarlægge processen for varig fred i Gaza. I den er vedhæftet grundrids for en 20-punktsplan, der udspiller sig i forskellige faser. Vi skulle angiveligt befinde os et sted i overgangen mellem første og anden fase – selvom Israel fortsat mangler at opfylde de mest basale punkter i første fase, herunder at sikre uhindret nødhjælp til palæstinenserne.
Artiklen fortsætter…
Læs også
Resolution 2803 byder et “Board of Peace” velkomment og anerkender, at det kan spille en rolle i at udmønte resolutionen. Resolutionen peger også på Trump som formand for et sådant fredsråd.
Ifølge resolutionen skal fredsrådet fungere som en midlertidig overgangsadministration udelukkende sat i verden for at sikre den såkaldte 20-punktsplan, der blandt andet vil gøre Gaza til en såkaldt “afradikaliseret terrorfri zone”.
Men det er ikke sådan et fredsråd, som Trump nu har sat i verden. Den nye klub forholder sig nemlig ikke til nogen former for tidsbegrænsning for dens virke. Samtidig har Trump gjort det klart, at rådets kompetenceområde vil blive udvidet til også at omfatte andre konflikter verden over.
Trumps fredsråd er dermed ikke i overensstemmelse med FN’s Sikkerhedsråds resolution 2803.
Alligevel har foreløbigt 23 lande sagt ja til at deltage i Board of Peace herunder Tyrkiet, Ungarn, Israel og Saudi-Arabien.
Invitationen er sendt ud til omkring 60 lande, og en håndfuld har foreløbigt sagt nej tak. Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien er i spidsen for de lande, der indtil videre har afvist at sidde i den nye klub. Norge og Sverige har også takket nej, mens Danmark slet ikke har modtaget en invitation, oplyser DR.
Et projekt af forfængelighed
Donald Trump står indskrevet som formand i grundlaget for Board of Peace. Han alene kan udpege sin efterfølger, beslutte, hvilke lande der skal inviteres, beslutte, hvornår der afholdes møder, og hvad dagsordenen er, samt beslutte, hvem der ikke længere kan være med i klubben.
Inviterede statsoverhoveder sidder tre år ad gangen, men kan købe såkaldt permanent status for den beskedne pris af en milliard dollars. Der står intet i grundlaget om, hvem der i så fald skal modtage denne sum.
Donald Trump præsenterede sit grundlag under det nylige Word Economic Forum, hvor flere personer underskrev grundlaget.
Hvilken status den nye klub fremover vil få er uvist. Men politisk kommentator på den britiske avis the Guardian Julian Borger giver i en nyhedsanalyse den 20. januar sit bud efter at have gennemgået den manglende folkeretslige basis:
“Den mest sandsynlige skæbne vil være et forfængelighedsprojekt, mens resten af verden er landet med en invitation fra helvede. At nægte at deltage, som Frankrig gjorde, bliver straffet med hævngerrige toldsatser fra en smålig præsident. Hvis man på den anden side deltager i rådet, betyder det at underminere FN og at underkaste sig Trumps vilje og vilkårlighed under hans vision om verdens fremtidige ledelse – imperiets hof, hvor vasallerne betaler kontant og kæmper indbyrdes om adgang til den orange kejser”.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
