Læserbrev
Den sydkoreanske instruktør Park Chan-wooks film “No Other Choice” (Intet Andet Valg, red.) er en særegen blanding af kapitalismekritik, socialrealisme, gys, spænding, komik, alvor og Gøg og Gokke. Hvad det sidste angår mest Gøg. Det kunne være nærliggende at forbinde det med noget i koreansk kultur, men det holder nok ikke i byretten, for filmen bygger faktisk på en amerikansk roman.
Den begynder i fryd og gammen. You Man-su, der er en værdsat medarbejder på en papirvirksomhed, hygger sig i haven med familien: hustru, to børn og to hunde. Han griller de ål, som firmaet har givet ham for hans gode indsats. Imidlertid er det nyligt blevet opkøbt af amerikanere, og kort tid efter falder øksen: Først skal han fyre nogle medarbejdere, og derefter bliver det hans tur til at blive fyret.
Problemet er bare, at han ikke er så veluddannet udi morderfaget.
Dermed går hans verden lidt efter lidt i spåner. Hans karriere, der gav ham hans identitet, er ødelagt, økonomien bryder sammen, der er ikke mere råd til huset, to biler og to hunde. Hans kone forsøger at løse problemerne hen ad vejen, mens han har svært at se virkeligheden i øjnene. Den indebærer først og fremmest, at han finder sig et nyt arbejde, og han går til diverse kurser, men det hjælper ikke. Hans tanker kredser kun om at komme tilbage til firmaet, koste hvad det vil. Da en stilling slås op, og han finder ud af, hvem der søger den, går han i gang med at fjerne sine rivaler en for en.
Problemet er bare, at han ikke er så veluddannet udi morderfaget. Godt nok har han en pistol, som hans far, der kæmpede på USA’s side i Vietnamkrigen, havde med hjem, men han er ikke trænet i at bruge sådan en. Der kommer også meget andet i vejen, for samtidig med at han er skruppelløs i forhold til at få jobbet, er han lidt følsom af sjæl og dertil temmelig kluntet. Under hele denne proces lider han også af tandpine, og da økonomien strammer til, får hans kone arbejde som klinikassistent hos en tandlæge, men det bliver ikke her, han bliver fri for pinen. Det bliver klaret på en uhyggelig måde, ligesom så meget andet.
Meget umoralsk ender det hele godt, altså sådan set til You Man-sus fordel. Han får det eftertragtede job, men uden at vide, hvad det egentlig består i. Familien kan blive boende i deres villa med det store drivhus, der på et tidspunkt blev omdannet til slagtehus, og den lille datter, der spiller cello som en engel, begynder også at kunne tale. Det står hen i det uvisse, om konen har haft nogen ide om, hvad hendes mand gik og rodede med, men i så fald er den viden begravet i lasten sammen med de andre lig.
Det er til gengæld helt sikkert, at You-Man-su ikke vidste noget om, hvad der er sket på fabrikken i hans fravær. Teknikken udvikler sig med syvmileskridt, og da han kommer tilbage, er det som ene mand til at styre robotterne, og i skoven bliver træerne ikke mere fældet af mennesker, men af maskiner der maser og kvaser nådesløst.
Råt for usødet men med sort humor advarer filmen om, hvor vi er på vej hen. Mennesker overflødiggøres, nogle må fyres, nogle må dræbes, hvis der ikke er noget andet valg.
No Other Choice
Instruktion: Park Chan-wook
Efter “The Ax” (1997) af Donald E. Westlake
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
