Dom fra Arbejdsretten
Fælles front for ligeløn
Det er nu, vi igen skal samle kræfterne og råbe med én fælles stemme. Kun på den måde kan selv politikerne på Christiansborg ikke undgå at høre, at vi vil have ligeløn.
|
Løn – generelt set en svær ting for os danskere at snakke om, men det skal jeg da love for, at der er blevet ændret på det sidste halve år!
Her har ligeløn været det helt store emne, og den ene lønseddel efter den anden fra både jordemødre, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker har floreret på de sociale medier.
Nu er det på tide, at vi samler os igen, og at vi står sammen som en bevægelse og kæmper for det, vi gerne vil opnå – nemlig ligeløn!
Der er skabt velvilje hos regeringens støttepartier omkring at afskaffe Tjenestemandsreformen og skabe ligeløn på det offentlige arbejdsmarked.
Noget, der i den grad også har været med til at sætte fokus på ligeløn, er sygeplejerskernes konflikt. Her blev det meget tydeligt, at vores samfund er afhængig af et velfungerende sundhedsvæsen, og vi kræver ligeløn. Velviljen kommer dog til kort, når vi kommer til regeringen.
Konflikt uden løsning
Nu er konflikten slut efter ti uger, desværre uden en løsning til sygeplejerskerne, og der er derfor heller ikke formået at blive skabt en løftestang, som de andre kvindedominerede fag vil kunne bruge for at opnå ligeløn.
I løbet af konflikten er der på diverse medier blevet slynget mange forskellige holdninger ud fra flere sider, og nu er det på tide, at vi samler os igen, og at vi står sammen som en bevægelse og kæmper for det, vi gerne vil opnå – nemlig ligeløn!
En så massiv konflikt, der ender på denne måde, er ikke sjov for nogen. Selvfølgelig ikke for sygeplejerskerne, der må tilbage til arbejde uden at have opnået det, de gerne ville, men heller ikke for de andre faggrupper, der har stået på sidelinjen uden at vide, hvordan de har skullet agere.
For kunne de gå i sympatistrejke? Nej, man kan ikke først stemme ja til sin egen overenskomst for derefter at strejke. Mente de, at sygeplejerskerne skulle have mere? Ja, men da ikke på bekostning af deres løn, og lønrammen var fastsat, den stod ikke til forhandling. Så alt i alt har det været en utrolig svær sag, hvor ikke engang fagbevægelses top har kunnet nå til enighed.
Sammenhold er nøgleordet
Men nu er konflikten slut, og en ting kan vi blive enige om: De kvindedominerede fag på det offentlige arbejdsmarked får for lidt i løn!
Hvis vi i stedet for at stå sammen vil have noget på bekostning af en anden faggruppe, så begynder vi at bekrige hinanden. Vi har i forvejen et meget presset arbejdsmarked med store rekrutteringsudfordringer og alt for få hænder til alt for mange patienter, så ingen kan undværes. Sammenhold er nøgleordet, både på arbejdspladsen og i lønkampen.
Jeg vil derfor gerne opfordre til, at vi finder et fælles fodfæste i det her, at vi går ud med fælles front. For kun på den måde viser vi over for politikerne, at vi mener det og ikke vil lade os tage til takke med tomme løfter og komitéer.
Lad os råbe sammen
Jeg ved, at der bliver lagt et kæmpe stykke arbejde i borgerforslagsgruppen, så nu gælder det for resten af os om at stå sammen og støtte op om det arbejde og sikre, at de 50.000 underskrifter kommer i hus.
Hvis vi hver især begynder på vores egne initiativer uden at koordinere, bliver det en øredøvende mumlen, som ingen kan forstå. Men hvis vi sammen råber, vil ingen undgå at kunne høre os eller vores budskab, heller ikke politikerne inde på Christiansborg!
07. september 2021 | 06:00
