Udtalelse
De nylige masseprotester i Iran har igen afsløret samfundets dybe klassemodsætninger. Selv om disse bevægelser er spontane i deres form, ligger deres materielle klasserødder i de konkrete forhold under iransk kapitalisme: Udbredt fattigdom, løbske inflation, arbejdsløshed, økonomisk usikkerhed og kollaps af social reproduktion for flertallet. De fleste mennesker kan ikke engang dække deres grundlæggende behov, herunder brød og basale fødevarer.
Det kapitalistisk-islamiske regime reagerer, som det har gjort i 47 år, på protester med organiseret repression: Mord på gaden, massearrestationer, tortur, fængsling og henrettelser. Indtil nu er over 600 mennesker blevet dræbt, og mere end 10.000 er blevet fængslet under de hårdeste forhold. Denne organiserede vold er hverken en tilfældighed eller overdrivelse; den er en uadskillelig del af kapitalistisk-islamisk magtudøvelse.
Kommunister og venstreorienterede verden over skal støtte de revolutionære og klassebaserede kampe for de iranske masser …
Disse protester skal forstås inden for logikken af et klassebaseret samfund. De er produkt af materielle forhold, ikke resultatet af politiske konspirationer eller udenlandsk provokation. Kronisk inflation, faldende købekraft, kollaps af sociale tjenester og udbredt fattigdom har bragt befolkningen til et punkt, hvor protester er en materiel nødvendighed for overlevelse.
Fra et klassekampsperspektiv udtrykker disse opstande den grundlæggende konflikt mellem arbejde og kapital, intensiveret i Iran af kapitalismens sammenkobling med religiøst-statslige strukturer og repression. Slagordene “brød, arbejde, bolig, frihed” reflekterer denne materielle klassekamp.
Samtidig forsøger kapitalistisk-imperialistiske medier i Europa, Nordamerika og andre steder at forvrænge bevægelsen og forbinde den med borgerlige oppositionsgrupper, især monarkister og Reza Pahlavi.
Ud over at støtte sig på imperialistisk og zionistisk finansiering har disse monarkister selv manipuleret medierne. Før regimet afskærede internettet og telefonlinjer i Iran, lagde de falsk lyd over protestvideoer sendt af tre persisksprogede tv-kanaler – BBC Persian, Manoto og Iran International – med falske slogans som “Længe leve Shah” eller “Pahlavi vender tilbage”. Flere dusin sådanne manipulerede videoer er blevet identificeret, hvor lyd og billede tydeligt ikke stemmer overens, hvilket viser en bevidst manipulation for at vildlede internationale seere.
Monarkisterne og Reza Pahlavi er en del af Irans kapitalistklasse, fjernet fra magten efter opstanden i 1979. Deres konflikt med det nuværende regime drejer sig om politisk magt, ikke modstand mod kapitalismen. De søger at aflede bevægelsen, mens de bevarer det kapitalistiske system.
Andre borgerlige oppositionsgrupper – som Mojahedin-e Khalq, forskellige republikanske grupper og borgerligt-nationalistiske kræfter (kurdere, baluchere, arabere og så videre) – deler samme klasseposition: De forsvarer kapitalismen og er kun optaget af, hvilke eliter der regerer, ikke ejendomsforhold eller lønarbejde.
Arbejderklassen og den revolutionære horisont
Mod disse reaktionære projekter er den virkelige kraft for forandring arbejderklassen og de undertrykte: Arbejdere, arbejdsløse, kvinder, studerende og nationalt undertrykte folk. Deres levede erfaring med udbytning og undertrykkelse tydeliggør behovet for fundamentale ændringer.
Spontanitet alene garanterer ikke sejr. Historien viser, at massebevægelser uden klar klasseperspektiv let kan co-opteres eller knuses. Det er derfor afgørende at forbinde massernes daglige kampe med den revolutionære væltning af det kapitalistisk-islamiske regime og oprettelsen af en arbejderstat med rådbaseret styring.
For at bevægelsen kan fremmes, er det afgørende at give præcis information, advare mod imperialistiske regimeændringsprojekter og afsløre den borgerlige oppositions sande natur. Folk skal forstå, at løfter om frihed og lighed under ikke-islamisk kapitalistisk ledelse er tomme.
Konklusion
De igangværende masseprotester i Iran udtrykker kapitalismens dybe krise og dens manglende evne til at sikre selv det mest basale for flertallet. Forvrængning af denne bevægelse af den borgerlige opposition har til formål at afvæbne den fra et klasseperspektiv.
Kommunister og venstreorienterede verden over skal støtte de revolutionære og klassebaserede kampe for de iranske masser og forbinde disse kampe med horisonten for den revolutionære væltning af det kapitalistisk-islamiske regime og oprettelsen af en arbejderstat med rådbaseret styring og derved vise international solidaritet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
