Vil bryde Israels blokade
Ligesom det iranske islamiske regime har sine helt eller delvist proxygrupper i Mellemøsten, har USA og Israel også deres helt eller delvist proxygrupper i Iran.
Jeg håber, at partier og grupper, der støtter disse etniske partier og bander, åbner øjnene for, hvad de er i gang med at gøre, og tager afstand fra det.
USA’s og Israels proxygrupper i Iran omfatter monarkisterne, Mojahedin og de seks kurdiske nationalistiske grupper og bander, som USA har sammensat i en koalition gennem penge, propaganda og våben.
Pahlavis bevægelse
Pahlavi-tilhængere eller monarkisterne er kendt for – og det er blevet dokumenteret – at de fungerer som Netanyahus håndlangere, og de er endda stolte af at være hans marionetdukker. De danser i USA’s og europæernes gader og råber “Thank you Netanyahu”. Der er næsten ikke behov for at sige mere om dem.
De har udviklet sig fra konservative monarkistiske tilhængere til fascistiske bevægelser. De skriger hele tiden og uafbrudt “Javid Shah”, “Javid Netanyahu” og nu også “Javid bombardementer og ødelæggelse”. (Javid betyder “længe leve”).
Mojahedin
Mojahedin, som oprindeligt er en shiamuslimsk gruppe, ligner i dag mere en sekt. Enhver politisk eller ikke-politisk gruppe, der er religiøs eller har en stærk religiøs baggrund, har i virkeligheden ingen chance i Iran.
Især ikke en gruppe, hvor deres såkaldte præsident Maryam Rajavi ikke engang kan tage sit hijab af – i et land hvor afskaffelsen af tvangstildækning er et af de vigtigste krav. Enhver politisk gruppe, der fortsat bærer religiøse symboler som hijab og …, vil derfor på forhånd blive afvist af mange og symbolisere islamiske undertrykkelse.
En af Mojahedins vigtigste aktiviteter er, at deres leder Maryam Rajavi eller en anden person står side om side med nogle af de mest krigshøgende og reaktionære politikere, som for eksempel John Bolton eller Mike Pompeo eller andre højrefløjspolitikere fra USA og Europa, tager billeder med dem og offentliggør dem med stor propaganda og larm og begejstring. De er i konkurrence med monarkister i de lege.
Desværre samarbejder nogle venstrefløjsgrupper i Europa også med Mojahedin. Her i Danmark har nogle personer på venstrefløjen, både i Folketinget og i EU-parlamentet, haft et varmt forhold til dem.
Kurdiske etniske grupper
Der findes også seks kurdiske etniske grupper, som har lavet en koalition efter USA’s og Israels angreb. De fungerer i praksis som proxygrupper, der er blevet sammensat af USA og Israel for krigens skyld og for at opnå krigens mål.
Tre af de største er:
- Democratic Party of Iranian Kurdistan
- Party for a Free Life in Kurdistan (PJAK – PKK’s gren i Iran)
- Et Komala-parti, en væbnet gruppe der brød ud af Komala (den kurdiske organisation af Irans Kommunistiske Parti) i år 2000.
Fem af de seks kurdiske grupper, som har dannet en koalition, venter på ordrer fra Donald Trump og Benjamin Netanyahu for at gå ind i Iran og deltage i et sort scenarie med ødelæggelsen af hele samfundet og skabelsen af en etnisk borgerkrig.
De er ikke egentlige politiske grupper, men snarere bander, der er ligeglade med, hvad der sker med samfundet. De tænker kun på deres egne personlige og gruppemæssige interesser. Kun det kurdiske demokratiske parti i Iran har en længere politisk historie. Men ligesom andre etniske nationalistiske grupper i vores tid lever de hovedsageligt gennem staters konflikter i regionen eller i verdenspolitikken.
De ønsker, at hele Iran og Kurdistan bliver ødelagt af bomber og missiler, selv hvis tusindvis af mennesker – endda børn – bliver dræbt, så længe de selv kan overtage en del af territoriet og kontrollere det.
Det er en løgn, at de repræsenterer befolkningen i iransk Kurdistan. De forsøger blot at få folk i Kurdistan til at spille en rolle for deres egne interesser, og de dyrker etniske fjendskaber for at opnå deres mål.
Et af de største partier i den iranske del af Kurdistan er Komala. Komala siger nej til krig, nej til USA’s og Israels såkaldte “hjælp”, nej til deres våben og nej til samarbejde med de seks nationalistiske partier.
Desværre har disse etniske grupper stadig en vis opbakning i dele af den danske venstrefløj, under påstand om at løse et nationalt spørgsmål. Det kurdiske nationale spørgsmål kan ikke løses gennem reaktionære og lakajagtige bander, især ikke under en ødelæggende krig.
Jeg håber, at partier og grupper, der støtter disse etniske partier og bander, åbner øjnene for, hvad de er i gang med at gøre, og tager afstand fra det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
