Digt
Arbejderklassens solidaritet er international
Når fagbevægelsen tager stilling til eksempelvis solidaritet med palæstinensiske arbejdere, møder man ofte argumentet om, at fagforeninger ikke skal være politiske. Men fagforeninger er politiske, uanset om de vil det eller ej, mener Emil Boost.
|
På 3F Ungdoms landsmøde i november sidste år blev udtalelsen “Solidaritet med Palæstina” vedtaget. Afstemningen var tæt, men klar: 28 stemte for, 23 imod og 15 blanke. Med udtalelsen tog landsmødet stilling imod det igangværende folkemord i Gaza og udtrykte solidaritet med palæstinensiske arbejdere. Samtidig blev der stillet konkrete krav om stop for dansk våbenhandel med Israel, pres for fri adgang for nødhjælp og et opgør med pensionsinvesteringer i krig og besættelse.
Solidaritet giver kun mening, hvis den også gælder dem, der lever under langt værre vilkår end os selv.
Når fagbevægelsen tager den slags stillinger, møder man ofte argumentet om, at fagforeninger ikke skal være politiske. Men fagforeninger er politiske, uanset om de vil det eller ej. Løn, arbejdsvilkår, pensioner, investeringer, krig og fred bliver ikke afgjort på værkstedsgulvet alene. De bliver formet af politiske beslutninger og økonomiske interesser.
Internationalisme er en grundsten i fagbevægelsen. Det handler om erkendelsen af, at arbejdere i forskellige lande ikke er hinandens fjender, men står over for de samme grundlæggende problemer: Udbytning, usikre livsvilkår og magtfulde interesser, der sætter profit over menneskeliv. Når palæstinensiske arbejdere bliver bombet, fordrevet og frataget muligheden for at leve og arbejde, er det ikke et fjernt udenrigspolitisk spørgsmål. Det er klassekamp i sin mest brutale form.
Klassekamp betyder ikke kun strejker og overenskomster. Det betyder også at sige fra, når arbejdere og deres familier bliver ofret i krig og besættelse. Det betyder at nægte, at vores pensionspenge og vores stat bidrager til drab på andre arbejdere. Solidaritet giver kun mening, hvis den også gælder dem, der lever under langt værre vilkår end os selv.
Derfor er det et problem, at 3F Ungdoms hovedbestyrelse endnu ikke har haft udtalelsen oppe til reel politisk behandling. Landsmødet er organisationens øverste myndighed, og beslutninger truffet dér forpligter. Hvis de ikke bliver fulgt op, risikerer solidaritet at blive reduceret til ord på papir.
At tale om Palæstina er ikke at forlade det faglige arbejde. Det er at tage internationalismen og klassekampen alvorligt, i et sprog og en praksis der siger klart: Et angreb på arbejdere ét sted i verden er et angreb på os alle.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. januar 2026 | 10:30
