Billedreportage fra OK-opstart
Dansk deroute
Regeringen er gået til angreb på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, fordi den har forhindret udvisning af udlændinge dømt for kriminalitet i Danmark.
|
Regeringen bryster sig af at have indledt en aktion mod Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) i Strasbourg og dens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).
Helt præcist handler det om EMRK’s artikel otte om beskyttelse af privatlivets fred og retten til familie.
Regeringen, bakket op af et flertal i Folketinget, mener, at den hidtidige fortolkning har forhindret udvisning af nogle udlændinge dømt for alvorlig kriminalitet i Danmark.
EMD selv har således underkendt nogle konkrete udvisningsdomme afsagt af danske domstole, og i andre tilfælde har danske domstole lagt disse EMD-afgørelser til grund og frifundet for udvisning.
Regeringen har i nogen tid arbejdet for at finde støtte til sin aktion fra andre af Europarådets halvt hundrede medlemslandes regeringer og fundet størst støtte hos den stærkt højreorienterede italienske regering.
På et møde i organisationens Ministerkomité kort før jul fik initiativet støtte fra cirka halvdelen af regeringerne, i hvert fald ifølge den stærkt applauderende del af dansk presse.
Problematisk aktion
Denne officielle danske holdning er – desværre – helt i tråd med de seneste 20-25 egoistisk-pragmatiske politik: Danmark påkalder sig folkeretten og international retsorden, når vi mener, det ”passer i vores kram” lige fra Irak-krigen til Ukraine-Rusland.
Men ellers ikke – som for eksempel i forholdet til Israel og Gaza og så nu spørgsmålet om respekt for rettigheder for mennesker vi ikke vil tåle i vores land.
Den officielle danske holdning er – desværre – helt i tråd med de seneste 20-25 års egoistisk-pragmatiske politik: Danmark påkalder sig folkeretten og international retsorden, når det ”passer i vores kram”. Men ellers ikke.
Dette skaber mindelser om den konservative Thatcher-regering i England, der tilbage i midt-firserne indledte et korstog mod EMRK og erklærede at ville bruge sit absolutte flertal i Underhuset i London til simpelthen at melde landet ud af konventionen.
Mange gode kræfter både i England selv og i udlandet endte dog med at få forpurret de planer.
Det er generelt set en svær balance, der skal findes.
Mellem på den ene side at erkende at menneskerettigheder ikke er noget absolut, som naturen – eller en gud – har skabt ligesom eksempelvis tyngdeloven.
Og så på den anden side at undgå at skiftende politiske flertal læner sig ind over domstolene for at udvirke en bestemt retstilstand, som disse politiske bevægelser kræver.
Det er almindeligt anerkendt i princippet om statsmagtens tredeling, at lovgiver har eneretten til at varetage den overordnede regulering af samfundet, og det er domstolene, der træffer afgørelse i de konkrete sager.
Den demokratiske retsstat
Det er et halvt år siden, vi sidst havde grundlovsdag, og der er næsten et halv år, til den igen skal fejres. Men skåltalerne kan vi da godt huske, ikke? Dér spares aldrig på roserne til vores grundfæstede folkestyre.
Disse højtbesungne værdier skal stå deres prøvelse i den daglige færd. Statsmagten tredeling skal respekteres – også i praksis – og de individuelle rettigheder have reel værdi.
Også for dem, ”vi” ikke kan lide. Selv en forhærdet forbryder har krav på de fundamentale menneskerettigheder, og er i øvrigt ikke netop familieforhold blandt de omstændigheder, der har mulighed for at øve en positiv påvirkning på mennesker, som er kommet på afveje?
Hvis vi ikke værner og hæger om disse principper, udarter vores demokrati til demokratur på vej mod diktatur.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. december 2025 | 18:36
