Reportage
Køb nu! Og gør snart planeten ubeboelig
Dokumentaren "Køb nu! – sådan narres vi til forbrug" bringer rystende optagelser fra nogle af verdens mange hastigt voksende kæmpeaffaldspladser, skriver Jesper Petersen.
|
Den amerikanske olie-, plastik- og overforbrugskultur er jo et gammelkendt fænomen. Frank Zappa behandlede emnet på sin 58 år gamle LP med titlen ’Absolutely Free’ (Fuldstændig Fri, red.) med ironisk henvisning til ideen om, at forbrug gør os glade og frie. Én af mange samfundskritiske sanglinjer lyder:
They’re all made out of plastic/
When they melt they start to stink/
(De er alle lavet af plastik, når de smelter, begynder de at stinke, red.)
Filmen “Køb nu! – sådan narres vi til forbrug” har man i et årstid kunnet se på Netflix. Dokumentaren, der sjovt nok starter med et landskab meget lig bagsiden af Zappas LP fra 1967, beskriver, hvordan “shop med et klik”-forretningsmodellen har mangedoblet kulturen med overforbrug, “køb og smid væk” eller bare “smid væk”.
Gjort mulig af internettet, PC’ere og især mobiltelefoner og eksploderet i omfang især i det seneste årti.
Det globale e-handelssalg forventes at nå 6,86 billioner dollars i 2025, en stigning fra 6,3 billioner dollars i 2024.
Omkring 2,8 milliarder mennesker verden over vil foretage mindst ét onlinekøb i år.
Onlinesalg repræsenterer nu omkring 22 procent af den samlede globale detailhandel sammenlignet med 19 procent i 2022.
Et af mange problemer ved nutidens voksende internethandel er, at “shop med et klik”-modellen får os til at købe meget mere, end vi har brug for. Fordi det er nemt og giver en dejlig følelse. Lidt som at få lige de julegaver, man ønsker sig, men hele året.
Designet til at snyde dig
En af filmens hovedkilder, Maren Costa, der arbejdede 15 år i Amazon blandt andet som brugerudvikler, indtil hun blev fyret, siger indledningsvis:
– Amazons brugersystem blev skabt for at få dig til at købe alt det, du nogensinde har haft brug for. Og mere end man har brug for.
Hun tilføjer:
– Du blive 100 procent snydt; det er en videnskab! En meget raffineret videnskab, hvor man får dig til at købe mere.
Producenterne overproducerer. På nogle af verdens mange slavefabrikker med lave produktionsomkostninger. I Kina, Bangladesh, Indien, Pakistan, you name it.
Bagsiden af medaljen er enorme mængder af affald, der er godt i gang med at forgifte og ødelægge verden.
Netflix-dokumentaren beskriver også den omfattende green washing i branchen for at bedrage kunderne til at have god samvittighed. For eksempel er mange genbrugsmærker på plast fup, i USA især.
Endnu et håbløst klimatopmøde i Brasilien i sidste måned, hvor olieindustrien fik grønt lys til at øge genanvendelsen af plastik frem for at fremstille mindre, understregede behovet for, at lovgiverne indfører love, som – uden mulighed for svindel – gør producenterne ansvarlig for hvert et gram af deres vare plus emballage, når det alt sammen en dag overgår til et affaldsprodukt.
Dokumentaren belyser også kyniske firmaers udsmidning af millioner af spritnye produkter. Blandt andet 13 millioner mobiltelefoner årligt. Samt enorme mængder af spiseligt mad.
Danmark ødelægger fattige landsbyer
TV2 afslørede for seks år siden, at meget af det plastik, vi danskere møjsommeligt sorterer, ender i fattige landsbyer i Malaysia og Indonesien, hvor det dumpes og brændes af i primitive forbrændingsanlæg.
Starten på en artikel fra 2019 lyder:
“Det minder mere om en losseplads end en by. Overalt mellem de høje, grønne træer er der bittesmå stykker plastik. Det ligger i indbyggernes forhaver og baghaver, og på de åbne arealer tårner plasten sig op som små bakker. Den er sendt fra lande som Danmark, USA, Australien, New Zealand, Frankrig, Holland, Belgien og Tyskland for at blive genanvendt. I stedet bliver plastikken brændt, forurener luft og floder og gør folk syge”.
Plastik ender i havene i enorme mængder, ved mange i dag.
Dokumentaren på Netflix bringer rystende optagelser fra nogle af verdens mange hastigt voksende kæmpeaffaldspladser.
I fattige lande udsættes arbejdere – og børn – for livsfarlige kemikalier og tungmetaller, når de banker bjerge af kasserede PC’ere, mobiltelefoner og anden elektronik i stykker i bare ben og sandaler og blot med en beskidt klud for mund og næse som værn.
Hav og strand i Ghana er fyldt med dumpet mærketøj. Chiles ørken flyder med kasseret tøj.
Ud over de store mængder plastik og produkternes varierende indhold af giftige stoffer, der alt sammen ender som affald før eller siden, ryddes kæmpe skovarealer til fremstilling af nethandlens trillioner af papkasser, når de transporteres fra slavefabrikkerne til de flere milliarder forbrugere i den rigere del af verden. Blandt andet Mærsk, hvis store skibsflåde står for en totusindedel af verdens samlede CO2-udslip.
I begyndelsen af 2024 oplyste Dansk Industri, at cirka 81 procent af danskerne året før handlede online hver måned. Hele året for i alt 132 milliarder kroner, hvoraf fysiske produkter udgjorde de 63 milliarder kroner.
Irland, Nederlandene (Holland, red.) og Sverige er de lande i verden, hvor flest handler på nettet, over 90 procent.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. december 2025 | 10:53
