Der tales i øjeblikket meget om åndelig oprustning, ikke mindst af statsminister Mette Frederiksen. Men samtidig sker der en åndelig nedrustning i form af besparelser på det kulturelle område, idet der skal ”effektiviseres” for 5,5 milliarder kroner i de forskelige ministerier, heraf 105 millioner i kulturmisteriet. Mens man i 2016 sagde, at de kulturelle nedskæringer skulle ske for at skaffe flere penge til velfærd, så undlader man i dag at fortælle, at de skal gå til militær oprustning i stedet for eksempelvis til forbedringer for kontanthjælpsmodtagere.
Ved besparelserne i 2016 måtte Det Kongelige Bibliotek fyre 42 af 320 ansatte frem til 2020, begrænse åbningstiderne og lukke nogle speciallånesale for at opfylde regeringens krav om 2 procent årlige besparelser. I alt skulle der spares 46 millioner kroner, ud af et budget på 339 millioner. Dengang udtalte direktøren, at fyringerne ville medføre, at ”vi taber fagspecialister og vigtig viden om vores samling”.
Vi ser lande som Tyskland og Frankrig, der har respekt for deres egen kultur, men samtidig kan vi ikke i Danmark finde ud af at allokere ni millioner kroner til en ordbog.
Martin Lund, redaktør, Sprog & Samfund
Nu skal der igen spares 62,5 millioner kroner frem til 2030, og det medfører, at der i første omgang nedlægges 21 stillinger i 2026. Et af de områder, der rammes er Den Nationale Fotosamling, der er den største i Skandinavien, indeholdende 18 millioner fotografier, hvoraf de ældste er fra 1839. Blandt andet fyrer man den ene af de to faglige medarbejdere, der varetager samlingen, og der vil ikke længere være penge til indkøb af nye fotos. Besparelserne vil uden tvivl ramme den umiddelbare formidling af fotosamlingen, og det vil blive sparsomt med udstillinger.
Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvor mange, der yderligere vil blive fyret og hvilke områder, der vil blive berørt.
Men det er ikke kun Det Kongelige Bibliotek der rammes. Der skal også spares 21 millioner kroner på Rigsarkivet, hvad der især vil gå ud overpublikumsbetjeningen, da arkivet er forpligtet til at sørge for arkiveringen af det offentliges sager.
Besparelserne på de to institutioner slår hårdt, fordi de begge har store huslejeudgifter, og der derfor skal spares forholdsmæssigt meget på lønkontoen. I forvejen er der skåret ind til benet, så det vil især kunne mærkes af brugerne.
I foråret gjorde Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, der står for Den Danske Ordbog, opmærksom på, at ordbogen fra 2026 ville komme til at mangle penge. Fra starten i 1991 blev den støttet af staten og Carlsbergfondet, men for nogle år siden meddelte fondet, at de fra 2026 ikke længere ville yde støtte, da de mente, at det var en offentlig opgave. Derfor anmodede ordbogen om i 2026 at få 6,4 millioner kroner i støtte, i stedet for de 1,5 millioner den fik tidligere, og at det beløb skulle stige til 8 millioner i 2027. Et enigt kulturudvalg anbefalede den gang bevillingen med den begrundelse, at ordbogen er en ”vital del af vores sproglige infrastruktur”.
Da finansloven blev fremsat, var der ikke sat penge af til den ekstra støtte.
For at støtte ordbogen blev der igangsat en indsamling af underskrifter til borgerforslaget ”Den Danske Ordbog”. En af initiativtagerne, Martin Lund, der er redaktør af Modersmål-Selskabets tidsskrift Sprog & Samfund, udtalte til Kristeligt Dagblad:
– Vi ser lande som Tyskland og Frankrig, der har respekt for deres egen kultur, men samtidig kan vi ikke i Danmark finde ud af at allokere ni millioner kroner til en ordbog. Politikerne burde slet ikke tale om åndelig oprustning, uden at sikre de penge først.
Først i slutningen af november, efter mange støttetilkendegivelser, fik regeringen og de konservative taget sig sammen til at sikre en ekstra bevilling til ordbogen.
Man taler om, at der skal bruges mere kunstig intelligens for at effektivisere, og meget tyder på, at det er sket i dette tilfælde, men man burde nok have brugt sin sunde fornuft i stedet for.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.


