Klimaloven: Det nyeste gidsel i regeringens politiske umulighedsrum
Bag klimalovforhandlingernes lukkede døre fører regeringen selve umulighedens politik: De ønsker grøn omstilling, men ignorerer de ubelejlige udledninger, skriver Felics Pedersen.I forhandlingerne om en ny klimalov har regeringen reduceret hele Danmarks klimapolitiske fremtid til en teknisk diskussion om få procentpoint.
På den måde har regeringen tvunget oppositionen ind i et politisk umulighedsrum, hvor intet kan lade sig gøre. En forhandlingsramme så snæver, at alle reelle grønne ambitioner om at redde dansk klimapolitik automatisk afvises som naive.
Men problemet er netop manglen på ambitioner. At regeringen nægter at tale om de enorme huller i klimaloven – huller, der gør dansk klimapolitik grundlæggende meningsløs, hvis de ikke bliver rettet nu.
At skære i Klimarådets arbejde er de facto at udhule dansk klimapolitik.
Da klimaminister Lars Aagaard indkaldte til forhandlinger om en revision af klimaloven, proklamerede han klart, at det eneste, man fra regeringens side var interesseret i, var at diskutere Danmarks nye klimamål for 2035: Hvor skulle det ligge i spændet fra 82 procent til 85 procent (reduktion i udledningen af drivhusgasser, red.)?
Det er den fantasifuldhed, regeringen stiller op med i de vigtigste forhandlinger i nyere dansk klimapolitik.
I reaktion derpå har venstrefløjen samlet sig i en alliance bestående af SF, Alternativet, Enhedslisten og Radikale, med et modkrav om et mål på 90 procent. De mener, at ambitionerne skal skrues gevaldigt op – og det kan man jo kun være enig i.
Der mangler bare noget.
For hvis forhandlingerne alene ender med at handle om 2035-målets procentsats, har man misset en dyrebar chance. For det er jo hele klimaloven, der er til genforhandling – og dermed selve arkitekturen bag al dansk klimapolitik. En arkitektur der rummer alvorlige indbyggede fejl.
I selve regnestykket, der ligger til grund for opgørelsen af de danske udledninger og klimamål, er der mangler. Vi måler med andre ord kun på en meget lille bid af kagen. De allertungeste poster i Danmarks klimaregnskab har man valgt ikke at tælle med. Smart, ik’?
Det gælder afbrændingen af træ til energiforsyningen (også kaldet biomasse), de kolossale udledninger, der muliggøres af danske investeringer, de voldsomme udledninger fra dansk shipping og international transport – og de voksende udledninger forbundet med danskernes store forbrug af varer fra udlandet.
Udelader man alt det – som vi gør i vores klimaregnskaber – står man tilbage med kun en sjettedel af de udledninger, Danmark faktisk er ansvarlig for. Det er rigtigt: De danske klimamål overser fem sjettedele af udledningerne.
Så når regeringen på den måde gør klimalovforhandlingerne til et spørgsmål om klimamålenes procentsatser, lykkes de med at distrahere fra klimalovens enorme huller.
Men det bliver værre. For som om det ikke var nok, er også Klimarådets finansiering truet.
På den seneste finanslov blev deres bevilling nedbarberet til en tredjedel. Det vil i praksis betyde fyringer og nedskæringer i det arbejde, Klimarådet udfører. Og det kan få enorme konsekvenser. For Klimarådets eftersyn af regeringens politik og deres rapporter er selve fundamentet for den danske klimaindsats. At skære i Klimarådets arbejde er de facto at udhule dansk klimapolitik. Det kan kun gå galt.
Bag klimalovforhandlingernes lukkede døre fører regeringen selve umulighedens politik: De ønsker grøn omstilling, men ignorerer de ubelejlige udledninger. Et selvskabt umulighedsrum, hvor også Klimarådets uafhængige arbejde trues af nedskæringer, der vil udhule den danske klimaindsats.
Heldigvis er umuligheden ikke naturgiven – den er politisk produceret.
Derfor skal vi og den grønne opposition insistere på mere. Mere end tal. Mere end procentmål. For meget mere kan lade sig gøre.
Danskerne ønsker mere klimahandling, ikke mindre. Netop derfor kan det sagtens betale sig at kæmpe for en klimapolitik, der faktisk giver mening – også selvom det kan virke som det umuliges kunst at trænge igennem regeringens modvilje.
Vi fortjener en retfærdig klimalov, der tæller det hele med.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.