Reportage
Stigende antal lever i fattigdom
Fra 2023 til 2024 steg antallet af mennesker, der lever i relativ fattigdom i Danmark, med 1800 personer, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Relativ fattigdom betyder, at man har en indkomst og levevilkår, der er væsentligt lavere end flertallet i det samfund, man bor i.
Antallet af relativt fattige nåede i 2024 op på 224.400 personer. Det svarer til 3,8 procent af befolkningen.
Kirkens Korshær er dybt bekymret over tallene og understreger, at det stigende antal fattige er politisk bestemt og hænger sammen med lave ydelser i kontanthjælpssystemet. De nye tal viser endda ikke konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, som trådte i kraft i juli 2025. Kirkens Korshær frygter, at afskaffelsen af særlig støtte til husleje vil betyde dybere fattigdom for mange.
I Københavns Kommune har mindst 10 borgere mistet deres hjem som følge af reformen, fordi økonomien ikke længere hænger sammen, og rundt om i landet henvender folk sig til Kirkens Korshær, fordi de står over for udsættelse eller må vælge mellem varme og mad sidst på måneden.
– Fattigdomstallene viser, at mange mennesker allerede lever på et minimum. Når man oven i det fjerner kommunernes mulighed for at give et huslejetilskud, så skaber man øget fattigdom, siger Morten Østergaard Sørensen, politisk chef i Kirkens Korshær.
– Vi møder mennesker, der mister deres bolig, ikke fordi de ikke vil betale, men fordi de ikke kan. Det burde være skåret i granit, at politikerne gør alt, hvad de kan for at forhindre, at mennesker ender på gaden. Det første skridt vil være at genindføre en mulighed for kommunerne til at give huslejestøtte, men det kræver mere, hvis vi skal vende udviklingen i fattigdom, fortsætter han.
Kirkens Korshær arbejder for, at regeringen indfører en fattigdomslov, der – ligesom klimaloven – forpligter den til enhver tid siddende regering til at bekæmpe fattigdom.
Mange familier har ikke råd til julegaver og julemad
Vi har lige hørt, hvordan salget slog nye rekorder på black friday i sidste uge. Men for mange familier på overførselsindkomster er der ikke penge til at købe kalendergaver og julegaver til børnene eller købe lækker mad til jul.
Rød Kors har lavet en undersøgelse blandt 3900 af de godt 22.000 økonomisk trængte børnefamilier, som de sidste år uddelte julehjælp til. Svarene beskriver en ekstremt presset hverdag, som bliver endnu sværere her i julemåneden, hvor andre børn får mange gaver og oplevelser.
86 procent af forældrene i undersøgelsen fortæller, at de må spare kraftigt eller helt undvære at købe julegaver til deres børn, fordi der ikke er råd. 83 må spare kraftigt eller helt undvære julemad juleaften og i juledagene.
“At være så fattig får mig til at føle mig som én, der ikke passer ind i samfundet. Jeg kan ikke handle. Ingen mad i køleskabet og skabe. At gå rundt i et storcenter og se ubekymrede mennesker handle ind. Fulde kurve. Vogne. Sidde på cafeer og så videre, og jeg kan ikke finde penge til en liter mælk… Jeg tror ikke, jeg kan holde ud at leve sådan her resten af mit liv”, siger en mor til et barn.
19 procent af forældrene oplyser, at de har undladt at købe nødvendige måltider til deres børn af økonomiske årsager. Mere end halvdelen af forældrene har ikke haft råd til at købe nødvendigt tøj eller fodtøj til deres børn inden for det seneste år, og 51 procent har ikke haft råd til at give deres børn frugt eller grøntsager hver dag.
Mange forældre skærer ekstra meget ned på deres egen mad, for at der skal være mere til børnene, og dropper at købe nødvendig medicin til sig selv.
Rekordhøjt niveau for julehjælp
Ansøgninger om julehjælp til forskellige hjælpeorganisationer ligger fortsat på et rekordhøjt niveau.
23.253 familier har søgt Blå Kors Danmark om julehjælp. Det er næsten 2000 flere end sidste års rekord på 21.285 ansøgninger.
– Vi møder forældre, der gør alt, hvad de kan for at få hverdagen til at hænge sammen. Men når de faste udgifter tager det hele, er der ikke noget tilbage til jul. Julen betyder enormt meget for børn. Derfor er det ekstra hårdt for mange forældre, når de må skuffe deres børn, siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Morten Skov Mogensen.
Han peger på, at priserne på dagligvarer ifølge Danmarks Nationalbank er steget med mere end 30 procent siden 2021, og at mange også mærker konsekvenserne af kontanthjælpsreformen, der trådte i kraft i sommers.
Blå Kors julehjælp består i år af et gavekort på 700 kroner til Lidl. De mange ansøgninger betyder, at en del vil få afslag på hjælp.
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lever 49.500 børn i Danmark i fattigdom.
Også en række andre organisationer uddeler julehjælp, blandt andre Frelsens Hær og Dansk Folkehjælp. De har begge modtaget lidt færre ansøgninger i år end sidste år, men oplyser, at antallet af ansøgninger stadig ligger på er rekordhøjt niveau i forhold til 2020.
Frelsens Hær har i år modtaget 17.025 ansøgninger om julehjælp mod 19.556 sidste år. Til sammenligning modtog organisationen 9750 ansøgninger i 2020.
– Mens nogle køber ind som aldrig før, sidder andre med en reel frygt for, hvordan de skal give deres børn en værdig jul, siger Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær.
18.458 familier har i år søgt om julehjælp hos Dansk Folkehjælp. Organisationen oplyser, at ansøgertallet de seneste fem år er steget med 23 procent. Men der er sket et fald i ansøgertallet fra de to seneste år til i år. I 2024 søgte 20.319, mens tallet i 2023 lå på 21.581.
– Vi er egentlig tilbage på samme niveau som i 2022. Jeg tror, de højere tal, som vi så for et par år siden, skyldes det ekstreme inflationspres dengang, siger Mirka Mozer, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.
Klimabevægelser stiller krav til ny klimalov
Inden årets udgang skal Folketingets partier blive enige om en ny version af klimaloven. Der er gang i forhandlingerne nu. Den Grønne Ungdomsbevægelse og Klimabevægelsen advarer om, at regeringens ambitionsniveau er alt for lavt.
I sidste uge arrangerede Klimabevægelsen og Den Grønne Ungdomsbevægelse demonstration foran Christiansborg for en ambitiøs klimalov, og i onsdags inviterede Den Grønne Ungdomsbevægelse til alternative klimaforhandlinger i Rigsdagsgården ved Christiansborg. Her blev politikerne opfordret til at komme og høre klimaaktivisternes krav til en ny klimalov. Enhedslisten og Alternativet benyttede sig af tilbuddet.
– Det er enormt vigtigt, at det her ikke alene bliver et spørgsmål om et nyt klimamål. For den nuværende klimalov har enorme mangler. Faktisk forholder den nuværende klimalov sig kun til en sjettedel af de drivhusgasudledninger, som Danmark egentlig er ansvarlig for. Hvis dansk klimapolitik overhovedet skal give mening, er vi nødt til at tælle det hele med, siger Felics Lindberg Pedersen fra Den Grønne Ungdomsbevægelse.
Bevægelsen understreger, at det ikke er nok med et måltal, der alene forholder sig til udledningerne inden for Danmarks grænser. De kræver, at klimaloven også skal også forholde sig til Danmarks såkaldte forbrugsbaserede CO2-udledninger. Det vil sige de udledninger, der er sket i udlandet ved at producere varer, som danskerne køber. I dag tæller det ikke med i Danmarks CO2-forbrug.
“Danmarks forbrugsbaserede udledninger ligger på 10–13 tons CO2 per dansker om året, afhængig af opgørelsesmetode. Det er over 50 procent højere end de samlede territoriale udledninger og blandt de absolut højeste i EU. Og mens de territoriale udledninger er faldende, så har vi tværtimod set en stigning i de udledninger, som vores forbrug skaber i udlandet på 45 procent siden 1990″, skriver en række organisationer i et debatindlæg i Klimamonitor.
Den Grønne Ungdomsbevægelse peger konkret på, at klimaloven skal bremse Danmarks import af træ til afbrænding og soja til foder.
Danmark er en af verdens største forbrugere af biomasse per indbygger. Hvert år brænder vi millioner af tons træpiller og flis for at holde gang i vores fjernvarme og elproduktion. Det betyder fældning af træer, der ellers kunne binde CO2. Skove bliver fældet og brændt hurtigere, end de kan gendannes.
Ligeledes er Danmark storimportør af soja til brug som dyrefoder. Soja dyrkes typisk i Sydamerika, hvor skove ryddes for at give plads til store sojamarker.
Lærerstuderende besætter deres uddannelsessted
Gennem hele ugen har studerende på læreruddannelsen på Nyelandsvej gennemført en besættelse af deres uddannelsessted på Frederiksberg.
De studerende er utilfredse med, at ledelsen på Københavns Professionshøjskole vil lukke Campus Nyelandsvej og samle læreruddannelserne i København på Campus Carlsberg. Beslutningen begrundes med et faldende ansøgertal til læreruddannelsen.
De studerende kalder det for absurd at lukke det populære uddannelsessted i en situation med stor mangel på uddannede lærere.
“På Nyelandsvej har vi et stærkt foreningsliv, et trygt studiemiljø og en fællesskabsfølelse, som vi jo netop lærer er afgørende for trivsel, både i folkeskolen og på uddannelsen. Hvorfor lukke det campus, der faktisk lykkes med det, som læreruddannelsen selv prædiker?” spørger Ida Wibe Strømsted, elev på Nyelandsvej i et opslag på Facebook.
Gennem hele ugen har de studerende haft møder med forskellige politikere i håb om at ændre på lukningsplanerne. I går gennemførte de et fakkeltog mod lukningen, og der er også igangsat en underskriftsindsamling.
Den endelige beslutning om lukningen træffes formelt af bestyrelsen for Københavns Professionshøjskole den 9. december.
FOA er rystet over rapport om hvidvask på bosteder
Milliarder af skattekroner risikerer at ende i lommerne på kriminelle, fordi private botilbud systematisk bruges til hvidvask og skatteunddragelse. Sådan lyder advarslen fra fagforbundet FOA på baggrund af en rapport, som Hvidvasksekretariatet netop har udgivet.
Hvidvasksekretariatet har undersøgt 301 sociale tilbud. For de 46 har sekretariatet modtaget fem eller flere underretninger om botilbuddene og/eller deres ejere i årene 2021-2024. Det placerer de kommercielle, godkendte sociale tilbud blandt de 15 brancheområder ud af 600, som der underrettes mest om. I nogle tilfælde er der endda forbindelser til fakturafabrikker og anden organiseret kriminalitet, som politiet i forvejen kender til.
– Resultatet af undersøgelsen skriger højt til himlen og kalder med klar stemme på politisk handling nu. Regeringen og Folketinget kan ikke sidde det her overhørig. Og myndighederne er også nødt til at sætte hårdt ind lige nu. Vi bliver nødt til en gang for alle at få kulegravet området, for det er jo med al tydelighed ikke enkelte brodne kar, det handler om. Det er en kynisk, systematisk udnyttelse af vores samfunds allermest sårbare, siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.
FOA har gennem de senere år påpeget, at skruppelløse ejere og ledere af bosteder på det private område misbruger tilbuddene til at trække uhyrlige summer ud til sig selv, at det nogle steder fører til decideret omsorgssvigt, og at der foregår snyd med offentlige støttekroner.
– Jeg ville ønske, at mine bekymringer var blevet gjort til skamme. Men desværre kan vi jo læse sort på hvidt nu, at mistanken om snyd og kriminalitet er så udbredt på området, at botilbudsbranchen, når det gælder underretninger, rangerer på linje med brancher med ry for hvidvask som pizzarier, nedrivning, grillbarer og flytteforretninger, siger Thomas Enghausen.
Ud over en kulegravning mener FOA, at der skal stilles klarere krav til ledelse og faglighed, før et tilbud kan blive godkendt. Økonomien skal være gennemsigtig, det skal være umuligt at trække profit ud af driften af botilbud, og Socialtilsynet skal styrkes frem for at blive beskåret, som det sker nu.
Odense Universitetshospital nedlægger 250 job
Odense Universitetshospital beskærer næste år antallet af ansatte med omkring 250. Ledelsen forklarer, at det er nødvendigt for at kunne holde sygehusets budget for 2026.
Universitetshospitalet skal gennemføre effektiviseringer for 434 millioner kroner inden 2028. Sparekravet hænger sammen med beslutningen om et nyt sygehusbyggeri i Odense.
– Vi har arbejdet med opgaven i flere år og har realiseret mere end halvdelen vores effektiviseringsopgave. Men det bliver ikke let i år. Vi kommer næppe udenom at måtte nedlægge i omegnen af 250 stillinger og dermed desværre undvære værdsatte kolleger, siger Niels Nørgaard Pedersen, administrerende sygehusdirektør på OUH, i en pressemeddelelse.
– Det kommer ikke til at gå ud over patientbehandlingen. Vi ser udelukkende på løsninger, der er sundhedsfagligt forsvarlige. Derfor kan man fortsat have fuld tillid til den behandling, man får hos os, erklærer han.
Protester stopper energiø indtil videre
Voldsomme protester fra beboere har fået politikere i Teknik- og Miljøudvalget i Jammerbugt Kommune til at trække i land i forhold til planerne om en stor energiø med mulighed for biogas- og Power-to-X-anlæg.
Et flertal i udvalget har stemt nej til planerne om energiøen. Modsat var der flertal for at etablere en solcellepark.
– Jeg har respekt for den demokratiske proces, men nu må vi se, om det holder hele vejen, siger Christian Hem (V), formand for Teknik- og Miljøudvalget til DR.
Beslutningen skal nemlig både gennem Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen, inden afgørelsen ligger endeligt fast.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
