En tragisk julefortælling om danske arbejdere i EU
Julen er på vej, og i denne højhellige tid er det på sin plads med en lille fortælling fra de "hellige skrifter", skriver Sine Bilfeldt.Julen er på vej, og i denne højhellige tid er det på sin plads med en lille fortælling fra de hellige skrifter.
Så sæt jer godt til rette om pejsen, og lyt efter, små børn.
Der var engang en flok arbejdere, der stod og manglede arbejde. Da kom en barmhjertig arbejdsgiver og gav nogle af dem arbejde på sin vingård. Arbejdstagerne fik forhold, de kunne holde til, og en løn, man kunne leve af — men heller ikke mere end det.
Efter nogle måneder gik arbejdsgiveren ned på torvet og så endnu en flok arbejdere stå dér:
– Gå I også hen i min vingård, så skal jeg betale, hvad I har ret til, sagde han.
Den anden gruppe fik forhandlet sig frem til en overenskomst med gode arbejdsforhold og en ordentlig løn.
Det første hold arbejdere blev vrede — hvorfor fik de ikke lige så gode forhold som det andet hold?
De gik til bygherren og sagde:
– De sidste dér har kun arbejdet én time, og du har stillet dem lige med os, der har båret dagens byrde og hede.
Men bygherren svarede:
– Min ven, jeg gør dig ikke uret. Blev du ikke enig med mig om én denar?
Herefter formede arbejderne i fællesskab fagforeninger, så alle kunne få ordentlige løn- og arbejdsforhold. Og de skabte den danske model, så ingen blev snydt eller udnyttet.
Og arbejderne levede lykkeligt i mange år – lige indtil EU’s mindsteløn skulle indføres.
For EU mente, at vingårdens og arbejdsgiverens vækst var vigtigere for samfundsøkonomien end arbejdernes ve og vel.
Og EU sagde:
– Vi prøver jo bare at sørge for, at arbejderne får, hvad de har brug for. Og hvis de vil have mere, må de tage to jobs – det kan de jo sagtens finde ud af i Tyskland.
Arbejderne kæmpede ihærdigt imod og krævede deres ret til den lønforhandlingsmodel, de allerede havde tilkæmpet sig.
Men EU sagde:
– Tag det, der er dit, og gå! Jeg vil give den sidste her det samme som dig. Eller har jeg ikke lov til at gøre, hvad jeg vil, med det, der er mit? Eller er dit øje ondt, fordi jeg er god?
Og således blev mindstelønsdirektivet gennemtrumfet i Danmark. Og EU så, at det var godt.
Amen.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.