Er det meningen, at vi skal have flere hjemløse?
Socialdemokratiet ser stort på, at udsatte borgere, der har kæmpet med at få dagligdagen til at hænge sammen, ryger ud af deres boliger, og at hjemløse i meget ringe omfang kan hjælpes i boliger, fordi de nu er blevet sat på en fattigdomsskabende lav kontanthjælp uden mulighed for at få et særligt huslejetilskud, skriver Henrik "Mas" Nørgaard Christensen i denne blog.Det har ikke skortet på advarsler. Indtil flere kommuner har råbt vagt i gevær om, at kontanthjælpsreformen giver flere hjemløse. Hvordan kan det være, beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek ikke tager de mange opråb for gode varer?
Kan det forklares med, at han hverken kender lovgivning eller virkelighed, er det udtryk for magtarrogance, eller er det meningen, at vi skal have flere hjemløse?
Som tidligere hjemløse med sin stadige daglige gang blandt hjemløse er der få ting, som gør mig så vred, som ligegyldighed over for hjemløses problemer. At ministeren tilmed skyder skylden på kommunerne, får kun blodtrykket til at stige endnu mere.
Det er tydeligt, at socialdemokraterne ikke er som i gamle dage, hvor ulighed skulle bekæmpes, hvor solidaritet med de fattige og de svage ikke blot var tomme ord, men også udviklede en velfærdsstat som løftede i flok.
Såkaldt løsning er en hån
Nu er det i stedet blevet et mål at støtte ønsker om skattelettelser. At den førte politik har negative konsekvenser for os på bunden af samfundet, er den åbenlyse “pris”, man fra regeringens side er parat til at betale. Kaare Dybvad og andre “ansvarlige” politikere bliver i hvert fald ved med at understrege, at kontanthjælpsreformen giver flere penge til børnefamilierne, og den samlet set ikke er en spareøvelse. De forholder sig ikke til de store problemer, det giver de lavere sociale klasser, som de med al tydelighed ikke er interesserede i at hjælpe.
De 15 millioner kroner, regeringen har afsat til at give huslejetilskud næste år, er en hån mod alle dem, der nu må gå fra hus og hjem og holde jul på gaden.
Socialborgmester fra Københavns Kommune Karina Vestergaard Madsen (EL) har heldigvis været meget tydelig i sin kritik af, at ministeren vender det blinde øje til, og har gjort ham opmærksom på, at der er brug for, at kommunerne må give et huslejetilskud nu og her.
Jeg istemmer kritikken og siger gerne højt, at de 15 millioner kroner, regeringen har afsat til at give huslejetilskud næste år, er en hån mod alle dem, der nu må gå fra hus og hjem og holde jul på gaden.
Alene Københavns Kommune giver 32 millioner i huslejetilskud om året – det er mærkværdigt, at ministeren ikke kan se ironien – og at det afsatte beløb forslår som en skrædder i helvede. Men det er forståeligt, at det var kulturministeren, der blev budbringer af det latterligt lave beløb, der sjovt nok også først kommer til udbetaling i 2026.
For hvem skyder budbringeren, når man ved, hvem bagmanden er?
Rettet mod ikke-etniske danskere
Men bare rolig. Der er en mening med galskaben. Kontanthjælpsreformen er sat i verden for at ramme ikke-etniske danskere, som Socialdemokratiet var så glade for dengang, de kom herop som gæstearbejdere og løftede velfærden, men pludselig sås som fjenden, da Dansk Folkeparti fik vind i sejlene og fik tag i de ellers så trofaste socialdemokratiske vælgere. Dem er alle danske hyggeracister – må regeringens analyse være – villige til at smide på bålet, for at nogle få hundrede kommer i arbejde.
At udsatte borgere, der har kæmpet med at få dagligdagen til at hænge sammen, ryger ud af deres boliger, og at hjemløse i meget ringe omfang kan hjælpes i boliger, fordi de nu er blevet sat på en fattigdomsskabende lav kontanthjælp uden mulighed for at få et særligt huslejetilskud, er bare ærgerligt.
Man må i det lys konstatere, at missionen er lykkedes for Kaare og hans kumpaner. Og det er nok også irriterende, at dem, der har forstand på, hvad der sker ude i verden, og har forstand på lovgivningen, råber op og forsøger at trænge ind bag Borgens tykke mure. Virkelige mennesker og virkelige skæbner kan være virkelig belastende, når man bare prøver at lave politik.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.