Opstart af OK26
Den offentlige økonomi, arbejdstid og fritvalgsordning er sat til debat i morgen den 28. november, når tillidsrepræsentanter på tværs af offentlige fagforeninger mødes for at blive klædt på til OK26.
Bag invitationen til mødet står det tværfaglige samarbejde Skulder ved skulder – et aktivt fællesskab af fagforeninger fra Storkøbenhavn, som alle har medlemmer ansat i det offentlige. Samarbejdet har fungeret i mange år og blev formaliseret efter overenskomstforhandlingerne i 2018.
Rasmus Bredde, næstformand i 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), har været med siden samarbejdets start og har også været med til at stable fredagens møde på benene.
– Formålet med mødet er for det første at klæde folk på, så de kan indgå i de diskussioner, der foregår op til og under forhandlingerne. Og så er det også planen, at vi på mødet skal snakke om ideer til aktiviteter, der kan bakke de faglige forhandlere op og skabe opmærksomhed om de offentligt ansattes overenskomstkrav, siger Rasmus Bredde til Arbejderen.
Fritvalgskontoen fjerner fokus fra kollektive aftaler og kollektivt ansvar, som er helt grundlæggende i de offentlige overenskomster.
At temaerne ved fredagens møde konkret peger på spørgsmål som arbejdstid og fritvalgsordning skal ikke udlægges, som at de offentlige fagforeninger har en afklaret og enig holdning til dem, siger Bo Morthen Petersen, faglig sekretær i BUPL Hovedstaden, til Arbejderen.
– I BUPL Hovedstaden synes vi eksempelvis, at fritvalgsordningen er en vanskelig vej at gå. Men vi bliver nødt til forholde os til det. Vi kan høre, at arbejdsgiverne i Kommunernes Landsforening (KL) denne gang ønsker at lave en fritvalgsordning tilsvarende den på det private arbejdsmarked.
OK25 presser de offentlige overenskomster
Det er velkendt, at det private arbejdsmarked er lønførende, og at resultaterne ved de private overenskomstforhandlinger smitter af på de efterfølgende overenskomstforhandlinger på det offentlige arbejdsmarked.
Ved de private overenskomstforhandlinger i foråret 2025 blev fritvalgskontoen udbygget med lønmodtagerrettigheder, der skulle gøre arbejdsmarkedet mere familievenligt. Privatansatte lønmodtagere kan vælge, om de vil bruge fritvalgskontoen til blandt andet at holde fri ved barns tredje sygedag, to årlige børnebørnsdage eller ledsagelse af nærtstående ved helbredskonsultationer eller myndighedsmøder.
“Udbygningen af fritvalgskontoen markerede et nyt perspektiv for overenskomstsystemet. Der er tale om en form for centraliseret individualisering, hvor parterne forhandler midler centralt, men hvor brugen af midlerne overlades til den enkelte”, kan man læse i novemberudgaven af FAOS information.
Her bliver der videre slået fast, at udbygningen af fritvalgskontoen på det private arbejdsmarked “markerer en ny fase i bevægelsen mod en livsfasebaseret regulering af arbejdslivet i de private overenskomster baseret på centraliseret individualisering.”
Det får forskerne bag artiklen til at konkludere, at “retten til barns tredje sygedag og andre initiativer” lægger pres på det offentlige område frem mod OK26.
Fritvalgskontoen presser kollektiviteten
KL’s udmelding om en fritvalgsordning på det offentlige arbejdsmarked bekræfter den konklusion, og de offentlige fagforeninger bliver nødt til at diskutere fordele og ulemper ved en fritvalgsordning, mener Bo Morthen Petersen, der selv lader en lampe blinke:
– BUPL Hovedstaden er ikke blind for, at grupper af medlemmer som seniorer og børnefamilier kan have særlige behov, men fritvalgskontoen fjerner fokus fra kollektive aftaler og kollektivt ansvar, som er helt grundlæggende i de offentlige overenskomster.
Heller ikke Rasmus Bredde er ubetinget begejstret for at indføre en fritvalgkonto på det offentlige arbejdsmarked.
– Det lyder jo umiddelbart besnærende med frit valg. Men sandheden og det helt store problem er i virkeligheden, at det udfordrer kollektiviteten i overenskomsterne, siger Rasmus Bredde.
I det offentlige finansierer hele lønmodtagergruppen – det være sig medlemmer af BUPL såvel som 3F – rettigheder som barsel, barns sygedage og seniorfridage ved overenskomstforhandlingerne. Rettighederne kan det enkelte medlem anvende uden at skulle bruge dele af lønnen på det.
I det private fungerer fritvalgskontoen derimod som en individuel ordning, hvor fritvalgskontoen er fælles aftalt, men det er op til den enkelte at beslutte, om dele af deres individuelle løn skal bruges til løn, pension eller frihedselementer.
Når børn er syge
BUPL Hovedstaden er defor særligt bekymrede for, at spørgsmålet om barns sygedag bliver overenskomst materiale.
– Vi mener godt, man kan stille spørgsmålstegn ved om børns rettigheder til forældreomsorg, når de er syge, alene er et arbejdsmarkedsanlæggende, udtaler Bo Morthen Petersen.
Spørgsmålet om ret til barns sygedage ser Rasmus Bredde flere problemer i. Han fremhæver risikoen for en kønsmæssig skævvridning, fordi det oftest er kvinderne, der passer syge børn.
– Det vil resultere i lavere pensionsindbetaling til kvinderne. Pasning af syge børn skal ikke afhænge af, hvor meget du har sat til side på en fritvalgskonto. Det skal være en rettighed, mener Rasmus Bredde.
At det er et spørgsmål, der optager mange lønmodtagere, kan ses af et borgerforslag, der indtil nu har fået næsten 64.000 underskrifter. Det er langt flere end de 50.000 underskrifter, der kræves for at få forslaget fremsat i Folketinget.
Den 6. ferieuge og fri tid
Rasmus Bredde er også bekymret for tanken om at lægge den 6. ferieuge over i en fritvalgordning, som KL ifølge ham drømmer om.
– De kommunale arbejdsgivere har en interesse i at færre afholder deres ferie, fordi de vil have vores arbejdskraft.
Ferie, fridage, arbejdstid og fri tid, som arrangørerne kalder det, er et andet af de temaer, som fredagens møde går i dybden med.
– Arbejdstidsspørgsmålet er helt sikkert relevant. 2/3 af vores medlemmer er på deltid, fordi de synes det er hårdt at arbejde fuld tid. Det gælder særligt for dem, der arbejder med de 0 til 6-årige, siger Bo Morthen Petersen og tilføjer, at det burde være muligt at arbejde fuld tid, og at det måske derfor også handler om at sikre nogle vilkår i institutionerne, der gør det muligt.
Rasmus Bredde ser arbejdstid i relation til at pensionsalderen sættes løbende i vejret:
– Vi skal have nedsat arbejdstid, fordi vi bliver tvunget til at arbejde længere og længere. Og det skal være sådan at vi får mere fri tid, som vi selv bestemmer over, uden chefens indblanding.
Her rammer BJMF’eren ned midt i en yderst relevant problematik set med pædagogøjne.
– De offentlige arbejdsgivere lægger beslag på pædagogernes ferie i forbindelse med tvungne ferielukket og lukke dage bredt over kalenderåret. Det er et dilemma. På den måde oplever pædagogerne at deres muligheder for selv at vælge frihed er begrænsede, og derfor lyder forestillingen om en mulighed for at tilkøbe frihed meget tillokkende. Selv for en gruppe som normalt er kollektivt orienteret, forklarer Bo Morthen Petersen.
Aktiviteter under OK26
Rasmus Bredde håber, at der på morgensdagens møde kommer nye ideer til aktiviteter, mens forhandlingerne står på – aktiviteter, der kan supplere dem, som Skulder ved skulder initiativet allerede har besluttet at gennemføre.
Det ligger fast, at der bliver en fanemarkering, når statens område går i gang den 15. december.
Den 6 januar starter det kommunale område deres forhandlinger. Det markeres med en større opstartsfest kl. 15:30-17 foran KL-bygningen, Weidekampsgade 10 i København.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
