Reportage
– Stop Lynetteholm! lyder det gennem gaderne på Vesterbro lørdag formiddag den 8. november fra en gruppe mennesker klædt i blå dragter, som går i optog gennem Gasværksvej med kurs mod Vesterbros Torv.
Forbipasserende stopper op på fortovet og kigger. En hvidhåret mand klædt ud som en sandwich med en plakat med Thomas fra Radiserne på maven og en Nuserplakat på ryggen kommer futtende imod dem og rækker dem smilende en flyer.
– Er det ikke for sent at stoppe Lynetteholm? spørger én af de forbipasserende. Sandwichmanden standser op og forklarer, at det ikke er for sent.
Hvorfor satse massivt på at bygge dyrt og kystnært, altså i en risikozone, når der findes et alternativ?
Lynetteholm blev besluttet ved en “Principaftale om Lynetteholm” i oktober-november 2018. Bag den politiske aftale stod Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre i både Folketinget og Københavns Borgerrepræsentation.
I juni 2021 stemte det samme flertal for anlægsloven for Lynetteholm og den tilhørende implementeringsredegørelse.
Den 28. marts 2025 blev der så indgået en ny “Aftale om Byudvikling og Infrastruktur til Lynetteholm”.
Alt er hastet igennem uden nogen form for borgerinddragelse.
Der er store planer for den kunstige halvø i Øresund, som Lynetteholm er. Indtil videre består den kun af en række sten, som rager delvis op over vandet og aftegner omkredsen (perimeteren) rundt om halvøen, men når den er færdig i 2070, skal den huse 50.000 mennesker og 30.000 arbejdspladser.
Det er rigtig mange mennesker på en 2,8 kvadratkilometer stor halvø. Men den høje bebyggelsesprocent med højt og tæt byggeri er en forudsætning for økonomien i projektet. For grundene på Lynetteholm skal sælges dyrt. Ellers ender Københavns Kommune med en stor gæld, der skal betales af byens borgere.
Optoget drejer ned ad Vesterbrogade. – Stop Lynetteholm, stop det giftdepot! gjalder det mellem husfacaderne.
Den brogede skare ledes af De Blå Rebeller, som er fantasifulde væsener i flagrende dragter, der leder tanken hen på bølger og havstrømme. Deres dragter er pyntet med døde fisk og opskyllet affald, for havet er i en elendig tilstand.
FOTO: Henning Husum
Bag dem følger otte personer i andre blå dragter, som bærer et bølgende hav, mens optoget bag dem råber om den skødesløse omgang med giftig jord, som også københavnerne oplever i stadig stigende grad.
Dagligt kører der lastbiler gennem byens gader fyldt med mere eller mindre forurenet jord fra københavnske byggepladser, blandt andet Fælledby, ud til Lynetteholm, hvor jorden hældes i perimeteren.
På det seneste er det kommet frem i medierne, at giftstofferne fra jorden ikke bliver inden for perimeteren, og der er målt cyanidudslip over grænseværdien.
By & Havn, som er ansvarlig for halvøen, har ikke ønsket at udtale sig, men ifølge flere eksperter er cyanidudslippet kun toppen af isbjerget, for det lader til, at uafhængige målinger giver mistanke om, at der er udslip af mange andre giftige stoffer, blandt andet evighedskemikalier som PFAS.
Mens giftproblematikken fylder i medierne, skrives der ikke meget om, at København med Lynetteholm-projektet kan vinke farvel til enhver ambition om at reducere klimaaftrykket fra byens udvikling.
Midt i en accelererende klimakrise vil projektet i løbet af de næste 40-50 år medføre udledning af flere millioner tons CO2. For ikke at tale om at selve præmissen for projektet er vedvarende økonomisk vækst årtier frem, selvom muligheden for at afkoble fortsat vækst fra stigende CO2-udledninger igen og igen er blevet tilbagevist.
Den lange tidshorisont afføder i sig selv en grundlæggende undren: Vi lever i en verden, hvor det eneste, der kan siges med sikkerhed om fremtiden om bare 5-10 år, er, at havet stiger, og at klimaet vil blive en hel del varmere og præget af langt flere ekstreme vejrhændelser.
Men hvorfor satse massivt på at bygge dyrt og kystnært, altså i en risikozone, når der findes et alternativ, spørger én af demonstranterne.
Tegnestuen Vandkunstens vinderforslag vedrørende Fingerplan 2.0. dokumenterer, hvordan der kan skabes plads til (mindst) lige så mange nye indbyggere i hovedstadsområdet gennem byudvikling langs med fingrene som gennem Lynetteholm og Østhavnen. Hertil kommer, at meget tyder på, at Københavns Kommunes prognose for til- og fraflytning viser en for stor nettotilflytning.
Hele konceptet vil indebære, at København må optage en gæld i 30-40 milliarder kroners-klassen, der forventes tilbagebetalt via salg af byggegrunde, stigende befolkningstilvækst og vedvarende økonomisk vækst. Med andre ord en blind satsning på, at fortsat økonomisk vækst 40-50 år ud i fremtiden både er mulig og ønskelig.
Der ligger her en massiv fortrængning af de scenarier for klimaforandringerne, som FN’s eksperter med flere gør opmærksom på. Lynetteholmen er ikke et kinderæg, som man giver til sine børn, men svigt og uansvarlighed over for de kommende generationer.
Dertil kommer, at Lynetteholm-projektet er en uansvarlig omgang med knappe ressourcer, som – helt unødvendigt og med høj økonomisk risiko – undergraver Danmarks og Københavns klimapolitiske ambitioner og troværdighed.
Der er kommet røre i vandene omkring Lynetteholm op til kommunalvalget i København den 18. november 2025. Enhedslisten, der er imod Lynetteholmprojektet, spås fremgang i valgprognoserne. Andre modstanderpartier er Alternativet, de to kommunistiske partier KP og DKP, Frie Grønne og Skamløse Demokrater.
En arbejdsgruppe i Ingeniørforeningen i Danmark har kulegravet Lynetteholm-projektet og har udgivet Uden rettidig Omtanke – Hvidbog om Lynetteholm.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
