Læserbrev
Zohran Mamdani er ikke kun muslim – han er meget mere
En fortælling om migration, mangfoldighed og modet til at drømme social retfærdighed frem i verdens rigeste by, skriver Mrutyuanjai Mishra.
|
Zohran Mamdanis sejr ved borgmestervalget i New York burde have været fejret som en politisk og kulturel milepæl. I stedet bliver den i mange medier reduceret til én overskrift: En muslim er blevet borgmester i verdens rigeste by.
Men Mamdani er ikke blot muslim. Han er søn af to verdener, bærer af to traditioner og et levende bevis på, at identitet kan være både sammensat og smuk. Han er socialist, akademiker, idealist – og ikke mindst en stemme for den ulighedstrætte generation, der stadig tør tro på fællesskab.
At reducere ham til en “muslimsk borgmester” er som at kalde Gandhi “en hindu med briller”.
At reducere ham til en “muslimsk borgmester” er som at kalde Gandhi “en hindu med briller”. Det er at overse det egentlige: hans tanker, hans arv og hans håb om et samfund, hvor mennesker tæller mere end penge.
Begge hans forældre er født i Indien. Hans far, Mahmood Mamdani, er en af vor tids store intellektuelle, professor ved Columbia University og blandt de mest indflydelsesrige tænkere inden for postkolonial teori. Hans værker har formet forståelsen af, hvordan kolonialismen stadig kaster lange skygger over vores tid. Hans religion er blot én facet – hans idéer er hans egentlige arv.
Hans mor, Mira Nair, er den prisbelønnede filmskaber, der med “Salaam Bombay!”, “Monsoon Wedding” og “The Namesake” gav verden et blik ind i migrationens sjæl. Hendes film er vinduer mellem kontinenter, mellem hjem og eksil, mellem det, vi var, og det, vi er blevet.
Det er i dette krydsfelt – mellem universitet og film, mellem teori og følelse – at Zohran Mamdani er vokset op. Han taler flere indiske sprog, bruger Bollywood-musik i sine taler og kampagner, og bærer med stolthed den kulturelle arv, som mange i Vesten stadig betragter med eksotisk distance.
For de progressive indere i USA blev Mamdani symbolet på et nyt Amerika: Et opgør med Trump-æraens kynisme og den ulighed, der har ædt sig ind i den amerikanske drøm. Mamdani er et produkt af globaliseringen, men han har givet den et menneskeligt ansigt: Et ansigt, der både smiler og protesterer.
Han repræsenterer alt det bedste ved migrationens fortælling: En søn af en muslimsk far og en hinduistisk mor, som mødtes på Harvard, og som nu selv er gift med en kvinde fra Syrien. Det er en livshistorie, der forener tre kontinenter og seks kulturer – et miniaturebillede af verden, hvor religion og race mister deres skarpe kanter og bliver til erfaring, forståelse og kærlighed.
Alligevel læser man i de danske medier kun om hans religion. Man taler ikke om hans politik, hans drøm om et mere lige samfund, eller hans vilje til at beskatte de rigeste og stå op for palæstinensernes ret til værdighed. Det er, som om Danmark stadig ikke kan rumme en fortælling, hvor en muslim kan være både progressiv, dannet og international.
Vi lever i et land, hvor man hellere hylder Silicon Valley end Bollywood, hvor man stadig ser på indvandrere som gæster – ikke som fortællere. Man taler om integration, men lytter sjældent til dem, der faktisk har noget at sige.
Zohran Mamdani minder os om, at migration ikke kun handler om arbejde og opholdstilladelser, men også om idéer, drømme og gensidig forvandling. Han viser, at man kan være muslim og socialist, indisk og amerikansk, troende og sekulær – alt sammen på én gang.
New York har fået en borgmester, der ikke blot leder en by, men en idé:
At mangfoldighed er styrke, at solidaritet er moderne, og at kultur er politikkens sjæl.
Danmark kunne lære noget af det.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
12. november 2025 | 06:01
