Opbakning til strejkende
Det er onsdag den 29. oktober. Udenfor er det en grå efterårsdag med småregn. Folk haster hen over Københavns Rådhusplads. En del bevæger sig også ind på rådhuset, hvor Handicaprådet har inviteret til valgmøde.
Det foregår i den smukke festsal på 2. sal. Langsomt fyldes lokalet af mennesker med handicap, pårørende, ansatte og aktive i forskellige handicaporganisationer samt andre interesserede. Her er mennesker med bevægelseshandicap, syns- eller hørehandicap, udviklingshæmning, usynlige handicap med flere. Omkring 100 deltager i valgmødet.
Kandidater fra 12 forskellige partier er mødt frem. Repræsenteret er Enhedslisten, Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, SF, Venstre, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Alternativet, Danmarksdemokraterne, Moderaterne og Kommunistisk Parti.
Et underfinansieret område
Til en indledning skal politikerne komme med deres bud på, hvordan de vil arbejde for, at der er tilstrækkeligt med penge til handicapområdet.
Brian O’Brien Grønvold fra Kommunistisk Parti lægger ud med at påpege det problem, at kommunerne ikke får flere penge i de årlige økonomiaftaler med regeringen, når antallet af mennesker med behov for specialiseret socialhjælp stiger, som det gør i øjeblikket.
– Derfor er det nødvendigt, at en samlet Borgerrepræsentation står sammen om at kræve flere penge fra regeringen til at dække de stigende udgifter på handicapområdet. Det kan ikke passe, at det er Christiansborg, der bestemmer, hvor mange penge vi må bruge på velfærd i København, siger han.
Det erklærer Karina Vestergård Madsen, der er socialborgmester og kandidat for Enhedslisten, sig enig i.
– Men det handler også om at få alle på rådhuset til at prioritere socialområdet i de årlige budgetaftaler. Det er lykkedes nogle gange i den her periode, siger socialborgmesteren.
Hun oplyser samtidig om, at det specialiserede socialområde i København er underfinansieret med 700 millioner kroner, så der er mange mangler.
– København har en vis mængde penge, som vi må bruge. Det er op til os at prioritere de penge. Vi kan ikke bruge flere. Der er loft over, hvad kommunerne må bruge, konstaterer Line Ervolder fra Konservative.
De fleste i panelet peger på, at finansieringen skal sikres ved, at partierne på rådhuset bliver enige om prioritere handicapområdet i de årlige budgetaftaler.
Mikkel Bjørn fra Dansk Folkeparti har vidtgående forslag til, hvor der kan spares for at sikre flere penge til socialområdet.
– Der mangler ansvarlige og omsorgsfulde politiske prioriteringer. Her er Dansk Folkeparti blå bloks bløde hjerte. Vi er optaget af at sikre ekstra hjælp til mennesker, der har brug for det, som ældre, handicappede og psykisk sårbare. Vi er parat til at foretage hårde og nødvendige prioriteringer. For eksempel bruger København næsten en milliard kroner på virkningsløse klimatiltag. Her kan der skæres, siger han.
Flere politikere peger også på, at der kan sikres bedre økonomi ved at effektivisere og afbureaukratisere.
– Der kunne også hentes meget, hvis der blev sat tidligere ind. God forebyggelse, hvor der ses på en periode ud over fire år, ville frigive midler. Det samme ville en mere enkel sagsbehandling baseret på tillid til borgerne, erklærer Dorthe Beck-Nyling fra Moderaterne.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen oplyser, at der i en situation med konstant pengemangel og sparerunde efter sparerunde ikke har været mulighed for at igangsætte de nødvendige forebyggende indsatser.
– Problemet er, at når der mangler penge, er det der, man sparer. Som den eneste forvaltning er grundfinansieringen i Socialforvaltningen baseret på fire-årige bevillinger. De skal altså genbevilliges hvert fjerde år. Det er vanvittigt. De penge, vi har fået afsat til botilbud på næste års budget, er første gang, der er en varig bevilling, forklarer socialborgmesteren.
Modsætning til partier på Christiansborg
Det er tydeligt, at de 12 kandidater, der deltager i valgmødet, brænder for socialområdet. Flere arbejder inden for området eller har pårørende med handicap eller andre udfordringer, og enkelte har selv et handicap eller en diagnose.
– Jeg fik konstateret ADHD som 19-årig efter ni måneders ventetid, hvor jeg var lige ved at falde fra hinanden. Det gjorde, at jeg stillede op til kommunalvalget. Det er vigtigt at sikre hurtig hjælp. Vi skal tænke kvalitet før økonomi, siger Cille Hald Egholm, der blev valgt ind for Venstre ved sidste kommunalvalg og er medlem af kommunens Socialudvalg.
– Jeg har selv en søn med autisme og ved, hvordan det er at kæmpe med et system og skulle forklare de samme ting igen og igen. Det er ikke i orden. Jeg har selv været der og ved, hvordan det er, fortæller Dorthe Beck-Nyling, kandidat for Moderaterne.
Også Johanne Bywater, der stiller op for Liberal Alliance, har en søn med autisme og har oplevet et system, der langt fra fungerer godt nok.
Socialdemokratiets kandidat Laura Rosenvinge er medlem af Socialudvalget og derudover træner i KIFU, Københavns Idrætsforening for Udviklingshandicappede, og bestyrelsesmedlem i Lavuk, der har forskellige tilbud til børn og voksne med handicap.
– Jeg har tre klare mærkesager: Vi skal have botilbud, som vi kan være stolte af. Vi skal sikre en sagsbehandling, der ikke tager 100 år, men baserer sig på tillid til borgerne. Og så skal alle sikres ledsagelse til fritidstilbud, erklærer Laura Rosenvinge i sin indledning.
Da debatten starter efter de indledende bemærkninger fra politikerne, tager Simon Toftgaard Jespersen, formand for Muskelsvindfonden, ordet. Han glæder sig over det fine menneskesyn, som panelet fremfører, men konstaterer samtidig, at det er i modstrid med den rammeaftale på handicapområdet, som Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Radikale, Konservative og Liberal Alliance indgik sidste år. Aftalen indeholder en række initiativer, der skal være med til at nedsætte kommunernes udgifter på handicapområdet.
Artiklen fortsætter…
Læs også
– Mit spørgsmål til jer er, hvordan I påvirker folketingspolitikerne fra jeres egne partier med det gode menneskesyn, som I her taler for, spørger Simon Toftgaard Jespersen.
Dorthe Beck-Nyling fra Moderaterne understreger, at hun har et tæt og godt samarbejde med partiets socialordfører på Christiansborg uden at komme ind på intentionerne i rammeaftalen.
– Flere på Christiansborg burde have erfaringer fra kommunerne. Det er svært med kontakten til moderpartierne. Venstre har haft mange skiftende socialordførere. Der er meget rod, erklærer Cille Hald Egholm fra Venstre.
Kandidaterne fra de andre partier, der er en del af rammeaftalen, svarer ikke på spørgsmålet.
Store problemer på bosteder
Debatten afdækker en række dybt alvorlige problemer på handicapområdet. Ikke mindst forholdene på kommunens bosteder er der kritik af.
– Vi er to beboere på mit bosted, mig og en anden, der bor hos vores forældre lige nu, fordi vi ikke kan være på bostedet. Der er stor uro med konstant udskiftning af personale, der er hele tiden nye vikarer og studerende, det er ind, ud, ind, ud hele tiden, og mange er ufaglærte. Det er så frustrerende. Jeg bliver ked af det og får angst. Hvad vil I gøre ved det, spørger Mathilde Faber Bendtsen, der er næstforkvinde i ULF Ungdom (Udviklingshæmmedes Landsforbund).
Annette-Marie Frimann Jensen, medlem af Handicapaktivisterne, sætter også fokus på problemer på bostederne, efter at kommunen har sparet på de såkaldte ledsagemidler, hvor ansatte kan ledsage beboerne på ture ud af huset.
– Beboerne har ikke mulighed for at komme på cafébesøg, gå en tur, komme på ferie eller andet. Det er fuldstændig uacceptabelt. Der er ikke en normering til oplevelser af nogen slags, erklærer hun.
Per Jonassen fra organisationen Lev oplyser, at der også er problemer med, at personalet ikke har tid til at følge beboerne til læge eller speciallæge.
En pårørende beskriver, hvordan det at blive sikret et botilbud kan være en langtrukken kamp.
Socialborgmester Karina Vestergård Madsen oplyser, at der nu er sikret faste læger i alle botilbud, og at det vil betyde, at der bliver flere ressourcer til at ledsage beboere til besøg hos speciallæger.
– Men normeringen skal op i botilbuddene. Ved de sidste tre budgetter har jeg kæmpet for at få penge til ledsagelse, uden at det er lykkedes. Men jeg har gjort opmærksom på problemet, og det bliver jeg ved med, erklærer Karina Vestergård Madsen.
Hun understreger samtidig, at der ikke må være venteliste til at komme på botilbud, sådan som det er tilfældet i Københavns Kommune. Der er sat penge af til at øge antallet af pladser i botilbud og i samarbejde med Ankestyrelsen lavet en plan for, hvordan ventelisten kan blive afskaffet.
– Mennesker med handicap har en grundlæggende ret til at komme ud og være en del af samfundslivet. Det er der penge til at sikre, hvis København bare fik lov til at bruge af de 17 milliarder kroner, kommunen har på kistebunden, siger Brian Grønvold fra Kommunistisk Parti.
Alvorlig mangel på tilgængelighed
Den manglende tilgængelighed for mennesker med handicap mange steder i København er også et af debatemnerne på valgmødet. Flere indlæg understreger, hvor slemt det står til.
– Der er håbløse forhold her i København, når det gælder tilgængelighed. For eksempel er der er nyt socialcenter i Griffenfeldsgade 46, hvor der er 22 trapper op og ingen adgang for kørestole, fortæller Helga Mark fra Dansk Handicapforbund.
– Den 5. juni sidste år åbnede en ny busterminal ved Dybbølsbro. Her er masser af problemer for mennesker med synshandicap og i kørestol. Vi havde et møde med kommunen i januar i år. Men der er intet sket siden. Der mangler stadig skilte, ledelinjer og så videre, siger en anden deltager, der præsenterer sig som John.
Laura Rosenvinge fra Socialdemokratiet understreger, at der er brug for at tænke mennesker med handicap med ind i løsningerne.
– Det skal vi gøre mere. Politikere kan godt blive klogere, siger hun.
– Problemet er nogle gange, at de entreprenører, kommunen bruger, ikke har det her fokus. Vi skal inddrage mennesker med handicap i løsningerne, understreger også Rasmus Steenberger fra SF.
Også manglen på handicapparkeringspladser er der kritik af.
Presset folkeskole
Et andet af emnerne på valgmødet er forholdene for børn og unge med handicap. Her bliver sat fokus på de store problemer med børn, der mistrives og ikke kan klare at være i folkeskolen.
– Jeg har en dreng på 13 år. Han fik sin diagnose, da han var fem år, men endte alligevel i skolefravær. Hvordan vil I forbedre forholdene i den københavnske folkeskole ud over Mangfoldige Børnefællesskaber. Der er så mange børn og familier, der går i stykker. I lægger os ned med stress og PTSD, siger Ida Østergaard, formand for Autismeforeningen i København.
Et enigt Børne- og Ungdomsudvalg i København lavede sidste år en aftale kaldet Mangfoldige Børnefællesskaber. Planen er at styrke byens skoler og daginstitutioner og inkludere flere børn i almenklasser og almindelige daginstitutioner, så færre skal have specialtilbud.
Johanne Bywater fra Liberal Alliance peger på, at lærerne i den almene folkeskole ikke har forstand på at tackle børn med særlige udfordringer.
Cille Hald Egholm fra Venstre forklarer, at planen om Mangfoldige Børnefællesskaber er blevet ændret undervejs i processen. I starten var der et måltal om, at 97 procent af alle børn skulle inkluderes i de almene tilbud.
– Der var flertal for at droppe måltal. Folkeskolen er udsultet gennem mange år. Det er først nu, at vi begynder at investere igen. Jeg tror, at vi kan rumme flere børn med særlige behov, men det kræver flere ressourcer, der skal socialpædagogiske ressourcer ind i folkeskolen. Jeg vil følge udviklingen megatæt, lover Venstre-politikeren.
Rasmus Steenberger fra SF kalder Mangfoldige Børnefællesskaber for et plaster på et åbent benbrud. Også Christopher Røhl fra Radikale udtrykker bekymring.
– Folkeskolen er presset og vil blive endnu mere presset nu, hvor flere børn skal rummes i store klasser. Jeg tror ikke, at vi er på vej ud ad det rigtige spor med Mangfoldige Børnefællesskaber, siger han.
Der er afsat to timer til debat på valgmødet. Men tiden er så presset, at det sidste planlagte tema om beskæftigelse bliver droppet.
– Vi kan konstatere, at I politikere er ret enige og vil gøre det bedre på handicapområdet. I kan godt regne med, at I vil blive holdt op på det, siger Janne Sander, forperson for Handicaprådet, i sin afsluttende bemærkning.
Flere i salen udtrykker efter mødet utilfredshed med, at der var for lidt mulighed for deltagerne til at komme til orde i debatten. Det blev til i alt 14 indlæg fra salen.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
