Danmarks længst varende strejke
Hver gang en ny rapport viser dårlige resultater i folkeskolen, er der næsten garanti for én ting: Snakken vil hurtigt falde på elever med anden etnisk baggrund. Det er blevet en trist tradition, at minoritetsbørn bliver gjort til syndebukke for skolens problemer.
Men lad os lige spole tiden lidt tilbage og stille det oplagte spørgsmål: Hvad med lærermanglen? Hvad med de massive nedskæringer? Hvad med de stigende klassekvotienter, lærere på deltid og specialundervisning, der er blevet skåret ned til et minimum?
Skylden ligger hos dem, der har haft magten til at ændre det og ikke gjorde det.
Der er en bekvem fortælling, som bruges igen og igen, at det er “kulturforskelle” eller “manglende opbakning hjemmefra”, der skaber problemerne. Den fortælling flytter opmærksomheden væk fra det politiske ansvar og peger i stedet på nogle af de mest udsatte børn i vores samfund.
Det er både forkert og farligt.
Det er forkert, fordi forskning igen og igen viser, at de største faktorer bag faglige udfordringer er socioøkonomiske. Det handler om forældres uddannelsesniveau, økonomiske ressourcer og boligsituation. Og det er farligt, fordi det stempler en hel gruppe børn og unge som et problem i sig selv.
Det er også et svigt over for de mange dygtige, flersprogede elever, der hver dag knokler sig frem gennem en skole, hvor systemet ikke altid er bygget til dem. For ja. Det er et faktum, at nogle elever har brug for ekstra støtte. Men det er ikke det samme som, at de er problemet.
Problemet er snarere et skolesystem, der i årevis er blevet udsultet, hvor lærere løber stærkere og stærkere, og hvor ressourcerne ikke følger med de stigende behov.
Hvis vi vil tage folkeskolens udfordringer alvorligt, skal vi tale om investeringer. Vi skal tale om flere hænder, bedre normeringer, styrket samarbejde med forældre – uanset deres sprog – og om en skole, der er gearet til den virkelighed, vi lever i. Det kræver politisk mod og vilje, ikke flere nemme forklaringer og kulturbaserede undskyldninger.
Så nej, det er ikke minoritetsbørns skyld, at folkeskolen kæmper. Skylden ligger hos dem, der har haft magten til at ændre det og ikke gjorde det.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Debat i Arbejderen
- Arbejderen bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker samt udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
- Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens.
- Et læserbrev kan være mellem 500 og 5000 anslag inklusive mellemrum. En kommentar må være på max. 7000 anslag og en kronik på 9000 anslag inklusive mellemrum.
- Hvis der i debatindlæg henvises til, hvad andre mener eller har sagt, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
- Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster.
- Indlæg kan sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by). Er du betalende abonnent, kan du selv uploade debatindlæg fra “Min konto”.
