Der er fuld gang i valgkampen op til kommunalvalget den 18. november. Undersøgelser viser, at den kommunale velfærd er blandt de vigtigste emner for vælgerne op til valget. Især ældrepleje og folkeskoler er der fokus på.
De opstillede kandidater er da også i stor stil ude og love bedre forhold for børn, ældre, socialt udsatte og andre grupper.
Vælgerne får et indtryk af, at det er det enkelte byråd, der afgør kvaliteten af folkeskolen, børnehaven, hjemmeplejen eller tilbud til mennesker med handicap.
I virkeligheden er det yderst begrænset, hvad den enkelte kommune kan gøre for at sikre et markant løft af den velfærd, der er blevet udsultet gennem årtier. Det er den til enhver tid siddende regering, der fastlægger rammerne for, hvor mange penge de enkelte kommuner må bruge på velfærd fra år til år.
Det skyldes det stramme budgetregime, som et flertal i Folketinget har lagt ned over kommunerne.
Det hedder sig, at de årlige rammer for kommunernes serviceudgifter, altså den kommunale velfærd, hvert år forhandles mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Men reelt er der mest tale om et diktat fra regeringens side.
De årlige økonomiaftaler fastlægger, hvor meget kommunerne må bruge på service- og anlægsudgifter det kommende år. Overholder kommunerne ikke de økonomiske rammer, bliver de straffet økonomisk ved nedskæringer af næste års bloktilskud fra staten. Den mekanisme tvinger kommunerne til år efter år at være meget forsigtige med at overholde budgettet for at undgå økonomiske sanktioner.
Det stramme budgetregime blev sat på skinner, da et flertal af de danske politikere i 2012 besluttede at tilslutte Danmark til EU’s finanspagt. Samtidig fik Danmark også den såkaldte budgetlov.
Budgetloven kræver, at Folketinget fire år frem skal fastlægge lofter for serviceudgifterne i kommuner og regioner. Det betyder, at de overordnede rammer er lagt længe inden de såkaldte budgetforhandlinger med kommunerne.
Budgetloven kræver også, at budgetterne bliver overholdt hvert enkelt år. En kommune må ikke investere i for eksempel effektiv forebyggelse, hvis det overskrider årets budget, selvom det på sigt vil betyde færre udgifter. Den mekanisme giver mange meget kortsigtede og absurde nedskæringer, hvor der bliver sparet på for eksempel forebyggende indsatser.
Et flertal af folketingspolitikerne har i årevis været enige om at holde de offentlige udgifter på et relativt lavt niveau trods store offentlige overskud de sidste mange år. I 2024 var overskuddet på hele 133 milliarder kroner. Størrelsen på de økonomiske rammer er ikke noget, som er dikteret af hverken EU eller budgetloven. Det er de danske politikere, der beslutter dem.
Et godt spørgsmål til de mange kandidater, der stiller op til kommunalvalget den 18. november, er, om de vil kæmpe for, at deres kommune stiller sig i spidsen for et kommunalt oprør, der kræver afskaffelse af budgetloven, de alt for lave servicelofter samt sanktionsregimet.
Samtidig med forslaget til finanslov for 2026 fremlagde regeringen også lofterne over kommunernes serviceudgifter de næste fire år. Her er der ikke lagt op til at sikre et løft af den kommunale velfærd. Tværtimod er der lagt op til at fastholde det nuværende serviceniveau.
Da regeringen i maj præsenterede økonomiaftalen med kommunerne for 2026, lovede den eller et løft af velfærden. Aftalen sætter også flere penge af, i takt med at der bliver flere børn og ældre – men det betyder jo blot, at velfærden holdes på det nuværende niveau.
Samtidig afviser regeringen igen og igen at sikre kommunerne flere penge til at dække de hastigt stigende udgifter til det specialiserede socialområde. Her stiger udgifterne, blandt andet på grund af det voksende antal børn og unge der mistrives og har diagnoser som autisme, ADHD og angst. Samlet ser er der flere mennesker med handicap, der har brug for hjælp. Men regeringen fastholder, at det må kommunerne selv klare ved at spare og skære i serviceniveauet.
Når der ikke kommer nye penge til at løfte denne vigtige opgave, betyder det, at kommunerne i vidt omfang sparer på hjælp og støtte til disse børn og unge og i det hele taget skærer på hjælpen til mennesker med handicap. Samtidig bliver kommunerne også tvunget til at skære ned andre steder for trods alt at sikre den mest nødvendige hjælp til handicapområdet.
Ud over de voldsomme menneskelige konsekvenser, som denne kurs har, er det også en økonomisk set dårlig og meget kortsigtet forretning. Når børn og unge ikke i tide får kvalificeret hjælp, ender de ofte med at blive dårligere og have brug for langt mere specialiseret og dyrere hjælp. Det samme sker, når der spares generelt i daginstitutioner og skoler – det betyder, at endnu flere børn og unge ikke bliver grebet i tide og får brug for særlig støtte.
Vi står i en situation, hvor velfærden er blevet voldsomt underfinansieret i årtier. Der er brug for en markant investering for at komme ud af den nuværende krise, hvor velfærden på centrale områder er ved at bryde sammen. Der er masser af alarmsignaler, som politikerne burde tage alvorligt.
– DR’s udsendelse “Skolens tabte børn” har lige dokumenteret, hvordan familier med børn i mistrivsel og skolevægring bryder sammen, fordi de ikke får den nødvendige hjælp i tide.
– Tidligere i år blev en opsigtsvækkende undersøgelse offentliggjort. Den konkluderer, at kun en ud af ti kommunale børnehaver har en god kvalitet. I 2023 kom en lige så alarmerende undersøgelse af dagtilbud for de 0-2-årige.
– Den 30. maj kom et nødråb fra landets socialrådgivere. 54 procent af socialrådgiverne på børne- og familieområdet vurderer, at deres arbejdsplads mangler ressourcer til at opfylde kravene i barnets lov.
– I september afleverede Ældre Sagen dokumentation til Folketinget på næsten 200 tilfælde af massivt omsorgssvigt i ældreplejen. Der er tale om ældre, der sidder i den samme beskidte ble i mere end et døgn, nødkald, der ikke besvares, knoglebrud, der ikke opdages, og livsvigtig medicin, der bliver glemt.
Situationen er dybt alvorlig og kræver handling. Et godt spørgsmål til de mange kandidater, der stiller op til kommunalvalget den 18. november, er, om de vil kæmpe for, at deres kommune stiller sig i spidsen for et kommunalt oprør, der kræver afskaffelse af budgetloven, de alt for lave servicelofter samt sanktionsregimet.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
EN TANKE !!!!
MEN VED AT ANGRIBE VENSTRE LOKALT — MED DEN DÅRLIGE VELFÆRD LOKALT.
VIL DE VÆRE SÅ PRESSET LOKALT — AT DE BLIVER NØDT TIL PRESSE FOLKETINGET.
VI SER JO HVOR PRESSET VENSTRE ER I DERES HØJBORGE — I JYLLAND !!!
MÅSKE DET PRES — ER SÅ STÆRK LOKALT — VIL VÆRE STÆRKER — FOLKS HVERDAG ?????
EN LILLE TANKE — FRA DET MØRKE JYLLAND !!!!
Log ind for at svareEr det bondepartiet Venstre, der hentydes til, eller er det alle de venstreorienterede i hele Jylland.
Log ind for at svareI denne henvisning fremgår det, hvem der stemte for budgetloven i 2012. Og hvem vi derfor ikke skal stemme på til kommende region – og kommunevalg. Ej heller til folketingsvalget næste år:
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
