Udnytter Vestsahara
Rystende øjenvidneberetninger fra Vestbredden
Under en rundrejse på Vestbredden, arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp, hørte jeg øjenvidner berette om rystende overgreb begået af bosættere og israelsk militær på den palæstinensiske befolkning, skriver Karsten Hønge i denne blog.
|
“Mens verdens øjne er rettet mod Gaza, har Israel frie hænder på Vestbredden”, siger Yehuda Shaul, grundlægger af Breaking the Silence. Det er en organisation af tidligere soldater og officerer, som bryder tavsheden om Israels forbrydelser mod palæstinenserne.
Yehuda var selv kampsoldat i IDF (det israelske militær – red.) på Vestbredden. Han er født og opvokset i Israel i en stærkt religiøs jødisk familie og betegner sig selv som zionist. Han er samtidig stærk tilhænger af en selvstændig palæstinensisk stat.
“Vi kommer til at savne Hamas”, forudser Yehuda på baggrund af den radikalisering, som vil blive resultatet af Israels krigsforbrydelser i Gaza og den konstante chikane og vold mod palæstinenserne på Vestbredden.
Jeg møder Yehuda Shaul på en rundrejse på Vestbredden, arrangeret af Folkekirkens Nødhjælp. Vi står foran Al Muarmajat, hvor op over 300 mennesker indtil for nylig boede, men nu er fordrevet af aggressive bosættere. Det er det sammen billede overalt på den besatte Vestbred, hvor bosættere, med støtte fra israelsk politi og militær, overtager palæstinensernes jord.
Yehuda dokumenterer, at Vestbredden er splittet på kryds og tværs af ulovlige bosættelser. Målet er at dele landet op, så forbindelser mellem palæstinensiske byer og familier bliver umulig. Der er mere end en halv million bosættere på selve Vestbredden og 230.000 i det arabiske Østjerusalem.
Rekord i bosættervold
2024 satte igen rekord med 1420 dokumenterede eksempler på bosættervold. Overalt så vi de barske konsekvenser for palæstinenserne, og som flere israelske ministre har sagt om en kommende palæstinensisk stat: “Der skal ikke være noget tilbage at anerkende.”
“Bosættere kaster sten og affald efter børn på vej til skole”, fortæller familien Nawaj, som tidligere er drevet på flugt fra deres oprindelige landsby. Nu er de fast besluttet på at blive boende på et lille sted, som hedder Susiya, selv om de oplever chikane og vold fra indbyggerne i den nærliggende bosættelse. Hvad gør det ved børn at vokse op med konstante trusler fra kyniske voksne?
Den tidligere soldat Joel Carmel fortæller om natlige angreb på tilfældige civile palæstinensiske huse, hvor de sparkede dørene ind, samlede familierne med geværer rettet mod hovederne, også på børnene.
Bosætterne kommer om natten forklædt som israelske soldater og genner familierne udenfor. De laver hærværk mod huse, værktøj og maskiner. Imens trækker politi og soldater bare på skuldrene.
Israelsk politi sparkede døren ind til det hus, hvor Fakhi Abu Diab boede med familien. De slap et nedrivningshold løs på hans barndomshjem i det arabiske Østjerusalem. På toppen af dette overgreb sendte regeringen en regning på nedrivningen, som skal gøre plads til bosættere.
Vi møder også Sarit Michaeli, som er jøde og efterkommer af ofre for Holocaust. Hun viser os rundt i Jerusalem. Sarit repræsenterer den israelske menneskerettighedsorganisation B’Tselem, som hjælper palæstinensere med at føre retssager, når de smides ud af deres boliger eller ender i fængsel uden retssag. Men det er en ulige kamp, og palæstinenserne står ofte magtesløse tilbage, fortæller Sarit.
Etnisk udrensning
Israel flytter hver dag grænserne på jorden i Jerusalem, og hun tøver ikke med at kalde den israelske regering for racistisk og for at udføre etnisk udrensning af palæstinenserne.
Taybeh er en landsby med mange kristne palæstinensere. Der ligger en kirke, som er mere end 1500 år gammel. Israelske bosættere rykker nærmere og nærmere og chikanerer på alle måder dagligt indbyggerne i landsbyen.
De sender kvæg gennem palæstinensernes marker, fælder over 1000 år gamle oliventræer og skyder til måls efter landarbejdere, som plukker druer og oliven. Palæstinenserne skal drives ud af deres egne huse og landsbyer, hvorefter jorden overtages af bosætterne.
I Hebron møder vi den tidligere soldat Joel Carmel. Han står frem med personlige beretninger om krigsforbrydelser og krænkelser af menneskerettigheder, som han på daglig basis var med til at udføre som soldat i IDF på Vestbredden. Joel fortæller om natlige angreb på tilfældige civile palæstinensiske huse, hvor de sparkede dørene ind, samlede familierne med geværer rettet mod hovederne, også på børnene.
En særlig historie gjorde stort indtryk på mig. To skrækslagne børn blev brutalt vækket og gemte sig. De blev skrigende trukket frem fra gemmestedet og gennet ud sammen med resten af familien. Chokerede og traumatiserede talte de to børn ikke i to måneder efter.
Både i Gaza og på Vestbredden overtræder Israel menneskerettighederne, begår krigsforbrydelser og bryder med folkeretten. Palæstina reduceres til små enklaver midt i Israels territorium, hvor palæstinenserne er tabere uden rettigheder.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
14. oktober 2025 | 12:32
