Udfordringer på ældreområdet: Kan værdigheden bevares?
Ældreområdet fylder ikke meget i den kommunale valgkamp, på trods af at der er hårdt brug for forbedringer, skriver Peter Kay Mortensen.Om to måneder skal vi til kommunalvalg. Der er allerede nu mange forslag ude i det offentlige rum. Men der er desværre ikke mange forslag, der peger i retning af forbedring på ældreområdet.
De meldinger, vi får om de kommunale budgetter på ældreområdet, går i stor udstrækning på, at der ikke skal ske besparelser. Så kan man jo normalt være rolig og sige: “Puha, vi bliver ikke ramt og beholder det, vi har”. Men sådan er virkeligheden ikke!
Jeg har oplevet en kommune, der havde haft et overforbrug på ældreområdet og nu skulle finde midler til at dække overforbruget. Det gjorde de blandt andet ved at ændre i visitationen til pleje. Det mener kommunen ikke er at spare. Men ændringer i visitationen gør det sværere at få hjælp, det betyder dårligere service og er en besparelse.
Forringelser på ældreområdet
En af de mest brugte besparelser i kølvandet på den nye ældrelov foregår på følgende måde: “Vi er desværre nødsaget til at skære på rengøringen. Men du kan anskaffe dig en robotstøvsuger”. Det er helt urimeligt over for de ældre, der ikke er i stand til at klare sig selv.
Selv om der i de fleste kommuner ikke er lagt op til besparelser på ældreområdet, så betyder det i sig selv besparelser. Det gør det, fordi antallet af ældre ændrer sig kraftigt i de kommende år. Det betyder øgede udgifter for kommunerne.
Kommunernes Landsforening og regeringen aftalte en stigning på 3,2 milliarder kroner til servicerammen for alle landets kommuner i 2026. Heri er der taget højde for den demografiske udvikling, der blandt andet omfatter et stigende antal ældre, men det dækker desværre ikke det, der er brug for. Derfor kan vi forvente, at kommunerne vil se på forskellige muligheder for at få budgetterne til at holde.
Der er i ældreloven lagt op til, at kommunerne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge pleje og omsorg. Men det må ikke betyde forringelser.
De demografiske forandringer har store konsekvenser på ældreområdet og ikke mindst for den enkelte borger. Der er et øget pres på hjemmepleje og plejeboliger. Der bliver større udgifter til omsorg og sundhed. Der bliver større mangel på medarbejdere, og forandringerne vil stille større krav til boligens indretning og teknologi.
De forandringer, der sker på ældreområdet, bør have et større fokus i den kommunalpolitiske debat. De ældre borgere må stille spørgsmål til de kommende kandidater. Hvordan sikrer de en værdighed for den enkelte?
Et område, der normalt ikke er prioriteret særlig højt, er forebyggelse. Der er stor effekt på en tidlig indsats, det handler om sundhedsfremme og rehabilitering (genoptræning), motion, kostvejledning og sociale aktiviteter. Derfor bør dette tema komme højere op på den ældrepolitiske dagsorden i kommunerne.
Hold øje med ældrelov
Kommunalvalget kommer, samtidig med at kommunerne skal implementere den nye ældrelov. Loven trådte i kraft den 1. juli 2025 og skulle sikre en ældreomsorg med helhedspleje, der bygger på individuelle behov i stedet for fastlagte rettigheder.
Det vil stille store krav til de ældre og deres pårørende at sikre dette, og kan de ældres værdighed bevares? Faglige Seniorer og Ældre Sagen, som har over en million seniormedlemmer, får en kæmpe opgave med at holde øje med udviklingen.
Samtidig med kommunevalget afholdes der i flere kommuner også valg til senior- og ældreråd. Disse råd skal også være på mærkerne og gennem høringssvar på de kommunale forslag på ældreområdet medvirke til, at ældreloven implementeres med de positive intentioner, der er i loven. Der er i ældreloven lagt op til, at kommunerne får flere frihedsgrader til at tilrettelægge pleje og omsorg. Men det må ikke betyde forringelser.
Alle borgere over 60 år må stemme til de lokale senior- og ældreråd.
God valgkamp!
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.