Vil stoppe folkemordet
Danmarks Lærerforening (DLF) afslutter i dag den 11. september tre dages kongres. Op til kongressen har DLF sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fået udarbejdet en række analyser om blandt andet lærerflugten fra folkeskolen.
Som det fremgår af tabellen nedenfor, er antallet af ikke-uddannede lærer steget. Udviklingen tager for alvor fart fra 2013, netop det år med lærerlockouten, hvor lærerne får frataget deres rettigheder på arbejdstidsspørgsmålet.
Kun 52 procent af de læreruddannede arbejder i folkeskolen
En anden undersøgelse, som AE har foretaget for DLF her op til deres kongres, kortlægger læreruddannedes beskæftigelse i og udenfor folkeskolen. Og det er triste tal og nyheder:
- Der var 84.400 læreruddannede personer i arbejdsstyrken i 2023. Omkring 44.000 af dem arbejder i folkeskolen, mens 40.000 af de læreruddannede arbejder andre steder.
- Knap 52 pct. af de læreruddannede arbejder i folkeskolen. I 2010 var det 59 pct. af de læreruddannede, der arbejdede i folkeskolen.
- Ældre lærere vælger i højere grad folkeskolen fra end yngre lærere. To ud af tre læreruddannede under 30 år arbejder i folkeskolen, mod 53 pct. af det 50-59-årige.
“En dødsspiral”. Sådan lød det fra formanden for DLF, Gordon Ørskov Madsen lige op til skolernes sommerferie. Folkeskolen er på sammenbruddets rand, hvis ikke området får tilført store ressourcer. ”Det er i milliardklassen,” siger DLF-formanden.
Men lærerflugten er blot et af de mange alvorlige problemer, som landets folkeskoler kikker ind i. Skoleværing, dårlige faglige resultater, betydelige inklusions vanskeligheder og hyppige besparelser, er dagligdag og sætter rammen for den igangværende kongres.
Ikke meget hjælp at hente
For at kunne løse et problem, er det nødvendigt først at erkende problemet. Og lige her er der ikke meget hjælp at hente fra de politiske ansvarlige på området, Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening (KL).
Gordon Ørskov Madsens nødråb om en folkeskole i knæ skabte en del medieomtale og undervisningsminister Matias Tesfaye (S) var hurtigt ude og afvise. Han mener, at der allerede er truffet en række beslutninger, som skal hjælpe på problemerne.
Han nævner nye penge til faglokaler og bøger, efteruddannelse af lærere og mulighed for juniormesterlære som afslutning på folkeskolen.
I forhold til folkeskolens største problemer udtaler undervisningsministeren: ”Folkeskolens største problemer er ro, orden og autoritet, og derfor har jeg også været i voldsomme offentlige debatter, hvor jeg har insisteret på, at autoritet er ikke et fyord.”
Frem mod OK 26
På kongressen skal der opstilles krav til overenskomstfornyelsen i 2026. Hvor de lander vil vise sig.
Den skriftlige beretning kan dog give et fingerpeg særligt omkring spørgsmålet om lærernes arbejdstidsaftale – A20 – fra 2020, som gav de kommunale arbejdsgivere en afgørende kontrol over lærernes arbejdstid. I beretningen kan man læse følgende: ”Som aftalt ved OK24 har parterne på det kommunale område, KL og LC, igangsat en samlet drøftelse af implementeringen af A20, hvor de to erfaringsopsamlinger indgår, og drøfter i skrivende stund, hvordan parterne adresserer identificerede udfordringer. Arbejdet er i skrivende stund ikke afsluttet.”
Så spørgsmålet om større krav til den eksisterende aftale eller ligefrem krav om en ny aftale er sparket til hjørne.
Spørgsmålet er dog bare, om lærerne og folkeskolen kan blive ved at vente?
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
