Der er nok ikke mange i dagens Danmark, der ved, hvem Bernhard Arp Sindberg var, og det er synd.
Derfor er det godt, at det kinesiske kulturcenter i København netop har åbnet en stor udstilling med titlen “Min ven: Bernhard Arp Sindberg”, kurateret af studerende fra Nanjing-Universitetet i Kina. Den viser fotos, dokumenter og interaktive installationer og understreger, hvordan kinesiske unge ser Sindberg som en rollemodel.
Sindberg kommer op i denne tid, også fordi Kina – for resten netop i dag den 3. september – mindes Den Store Modstandskrig mod Fascismen.
En gul rose kaldet “Nanjing Forever – the Sindberg Rose” blev navngivet til ære for ham og plantet ved mindehallen i Nanjing.
Sindberg blev født i Aarhus i 1911, kom til Nanjing i december 1937 for at arbejde som vagt på FL Smidths Jiangnan Cementfabrik dér, netop som japanernes massakre var begyndt.
Sammen med den tyske fabrikschef Karl Günther åbnede han fabrikken for civile, der flygtede fra de japanske troppers ekstremt brutale fremfærd. I løbet af tre måneder blev fabrikken – på hvis tag Sindberg havde malet et gigantisk dansk flag – et tilflugtssted, hvor omkring 20.000 kinesiske civile liv blev reddet.
I foråret 1938 rejste han til Californien, bosatte sig dér og døde i 1983. Der står en statue af ham i Marselisborg Mindepark. I Kina taler man om ham som “Nanjings Schindler”, og på højeste niveau er man dybt taknemmelig for hans heltemodige gerning, der reddede så mange kinesiske liv.
Sindberg kommer op i denne tid, også fordi Kina – for resten netop i dag den 3. september – mindes Den Store Modstandskrig mod Fascismen, en krig der for deres vedkommende begyndte allerede i 1931 med Japans invasion.
I Vestverden kaldes krigen godt nok Anden Verdenskrig, men de tabstal, der oftest nævnes, er de 6 millioner ofre i koncentrationslejrene. Det er let at glemme, at Sovjetunionen mistede omkring 25 millioner (civile og soldater), Kina næsten 20 millioner, Polen 5 millioner, Indonesien 4 millioner, Indien næsten 2 millioner og Jugoslavien omkring 1 million (alle afrundede tal).
Det er også let at være uvidende om, hvad disse tabstal stadig betyder for de nævnte lande, og at det er vestlige lande, der har skabt denne uendelige fortræd.
Kina taler desuden om Århundredet Af Ydmygelser (1839-1949), fra den første Opium-krig til Mao udråbte Folkerepublikken Kina i 1949 – en periode karakteriseret af europæiske landes invasioner, besættelser, ulige traktater og andre former for kolonialistisk-racistisk politik.
Er det så mærkeligt, at kineserne siger nej til at lade sig dominere i dag eller pådutte den vestlige model? At de har lært at skabe sin egen vej med samarbejde, hvor det er muligt, men at undgå flere ydmygelser fra nogen side?
Som en interessant lille afrunding på denne historie har Shanghai Cooperation Organisation (SCO), der er 24 år gammel med 10 medlemsstater, 2 observatørstater og 14 dialogpartnere, netop holdt sit topmøde i Tianjin. Her har vi blandt andre Kina, Rusland, Indien, Iran og mange flere i færd med at skabe og hurtigt udvikle fremtidens netværks- eller multiregionale verden. Et møde på statslederniveau, der også karakteriseres af Trump-regimets tåbelige fremfærd mod Indien, som nu vælger at samarbejde meget mere med Rusland og Kina end hidtil. Og droppe USA.
Dette møde repræsenterer henved 42 procent af menneskeheden og 36 procent af verdensøkonomien, og det vokser, så det knager. Men hørte du noget om SCO’s topmøde i den vestlige provinsielle, navlebeskuende og censurerede “åh så frie presse” inklusiv public service som Danmarks Radio? Eller om de mange andre fremtidsskabende institutioner som eksempelvis The Belt and Road Initiative (BRI) eller BRIKS+’ betydning for os alle?
Nej vel. Men hvis Trump siger noget komplet idiotisk, citeres han i alle medier, og geopolitiske – mandlige – kommentatorer kommer med lige så dybsindige som ligegyldige tolkninger af, hvad der i virkeligheden ikke er andet end en Vestverden i hurtigt (for)fald.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. september 2025 | 06:40
TAK JAN
GODT MAN KAN LÆSE OM DIG HER !!!!
DEN FRIE OG KRITISKE PRESSE — TØR JO IKKE SKRIVE OM DIG !!!!
SÅ VIL METTE MÅSKE FJERNE STØTTEN — TIL DEN FRIE OG KRITISKE PRESSE ????
MEN METTE HAR NOK GLEMT AT NETTET ER KOMMET — HVOR FOLKET FINDER ANDRE KILDER — OG MÅSKE FINDER DIG JAN ???
Log ind for at svareJa, tak til Jan Øberg for altid relevant oplysning. Der kunne tilføjes Belarus i opremsningen af menneskelige tab i 2. Verdens-krig. Belarus mistede 6 millioner belarussere, inden Sovjetunionens Røde Hær fik bugt med Hitlers horder.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
