På trods af fredsaftale
Uligheden vokser – det ved de fleste. Her er nogle helt nye tal
Uanset bogstavkombination i regeringerne siden 2001 er uligheden i Danmark steget. Købekraften for cirka halvdelen af danskerne var i 2023 ringere end i 2019, mens realindkomsten for den rigeste procent af befolkningen i 2023 steg med næsten 15 procent. Det skriver Frank Eaen.
|
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har her i august fremlagt nye analyser af uligheden. Selv om mange lønninger og andre indkomster steg i 2023, var virkeligheden for cirka halvdelen af danskerne, at købekraften i det år var mindre end i 2022, ja lavere end i 2019. Modsat gik det de rigeste. Realindkomsten for de 10 procent rigeste steg på det år med over fem procent, lavt sammenlignet med den rigeste procent. Her var stigningen i realindkomsten det år næsten 15 procent. Mere klart kan det ikke siges. Ulighed i Danmark stormer af sted.
Ser vi på udviklingen over de sidste 10 år, har den rigeste procent haft en fremgang i den reale indkomst på næsten 60 procent, næsten ni gange mere end cirka halvdelen af danskerne. Og ikke overraskende er stigningen højest for dem, der bor i og omkring København, ikke mindst dem der bor nord for København med Vedbæk og Rungsted som topscorere.
Ikke overraskende slår målestokken for ulighed, gini-koefficienten, rekord i 2023 med 30,7 procent sammenlignet med 22,4 procent i 1987. Jo lavere tal, jo mere lighed. Var koefficienten 100 var der en, der fik alle indkomster, var den nul, fik alle det samme.
Under alle regeringer, vi har haft siden 2001, er uligheden steget – og det fortsætter under Mette Frederiksen med SVM-regeringen.
De indkomster, der driver uligheden mest, er formueindkomster, det vil sige aktieindkomster. Sagt på en anden måde: En effektiv måde at mindske uligheden på vil være at øge skatten på disse arbejdsfri indkomster. De beskattes langt lavere end lønindkomster. Den næststørste årsag til den stigende ulighed er faldet i realværdien af overførselsindkomster, dagpenge, pensioner og så videre.
Ud over forskellene i indkomster viser det sig også i uligheden på boligmarkedet. Over de sidste 10 år er andelen af almindelige lønmodtageres andel af boligejerne faldet. Det gælder i hovedstadskommunerne og Østjylland omkring Aarhus og i Odense og Aalborg. Størst er faldet i Københavns Kommune, hvor andelen af lønmodtagere blandt boligejerne fra 2013 til 2023 er faldet fra 43 procent til godt 32 procent. Den udvikling gælder også på landsplan, dog i mindre grad og modvirket af, at i dele af landet er andelen vokset. Modsat er der en stigende andel af lønmodtagere i lejeboliger, særligt i de almene boliger.
Det er de stigende priser på ejerboliger, særligt i de store byer, der afspejler den faldende andel af lønmodtagere i ejerboliger. Omkostningerne ved at købe og eje en ejerbolig er vokset så meget, at det boligmarked stort set er lukket land for mange almindelige lønmodtagere. Udviklingen viser sig også i, at der er færre unge boligejere. I 2004 var over 40 procent af boligejerne 30-årige, nu er deres andel godt 30 procent. Andelen af 25-årige boligejere er mere end halveret. Til gengæld er andelen af unge med rige forældre steget. Hver ottende ung boligejer har rige forældre. Det gælder særligt på Frederiksberg, hvor over 46 procent af de unge boligejere har forældre, der er blandt de 10 procent rigeste. I København er det 39 procent, hvilket er næsten en fordobling på 20 år.
Nyhedsbrevet Mandag Morgen har i juli 2025 set på det politiske ansvar for den stigende ulighed. De opregner 25 reformer gennemført under alle de regeringer, vi har haft siden 2001. Under dem alle er uligheden steget.
Det er i flere år gået ud over indvandrerne, der har fået nedsat deres ydelser. Arbejdsløse og pensionister har oplevet, at pensioner og dagpenge falder længere og længere bagud i forhold til lønmodtagerne. Arbejdsløse har fået halveret den periode, de kan få dagpenge i. Tilsvarende har flere reformer af kontanthjælpen medført dramatisk lavere ydelser. I den anden ende er skatterne for de rigeste sænket, blandt andet ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat, og ved at sætte skatten på aktieindkomst ned.
Det må desværre noteres, at regeringen under Helle Thorning-Schmidt (S-SF-R) gennemførte den mest ulighedsskabende skattereform i nyere tid. Reguleringen af overførselsindkomster fik endnu et skub nedad, mens grænsen for at betale topskat igen blev sat i vejret. Linjen fra den S-regering er ført videre under Mette Frederiksen med SVM-regeringen. Igen er grænsen for topskat sat op, og arveafgiften for virksomhedsarvinger er sat ned.
En mere målrettet ulighedsskabende skatteændring kan man ikke tænke sig. Alene Lego-arvingerne står, efter min beregning, til at spare over otte milliarder kroner i afgift. Artiklen i Mandag Morgen omtaler kommentator David Trads i A4 aktuelt sådan: ”Alle partier – bortset fra Enhedslisten – er ligeglade med stigende ulighed.”
Kilder:
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Indkomsterne vokser med rekordfart i toppen, den 13. august 2025.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligmarkedets barrierer vokser for både lønmodtager og unge, den 16. august 2025.
Mandag Morgen, den 2. juni 2025.
A4 aktuelt, den 7. juli 2025.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23. august 2025 | 06:00
