Udtalelse
Solen står højt og bader trapperne foran Vor Frue Kirke på Torvet i Svendborg. På hver sin side af trapperne står et palæstinensisk flag og blafrer i vinden. Nederst ved trappen sætter aktivister plastikborde op, som hurtigt fyldes med klistermærker, flyers og palæstinensiske Kuffiyeh-tørklæder.
Dagen er fredag den 20. juni, klokken er næsten 17, og anledningen for det palæstinensiske præg foran kirken er en demonstration arrangeret af Palæstinainitiativet Svendborg. Demonstrationen har undertitlen: Anerkend Palæstina.
– Vi kræver den 20. juni og alle andre dage en øjeblikkelig og varig våbenhvile, ubegrænset adgang til nødhjælp, en ende på den ulovlige belejring af Gaza, frigivelse af de tusindvis af palæstinensiske gidsler i Israel mod frigivelsen af de resterende israelske gidsler i Gaza og at den danske regering indfører en våbenembargo mod Israel. Den 20. juni går vi på gaden for at anerkende Palæstina, står der i indbydelsen til demonstrationen.
At være solidarisk med Palæstina er ikke antisemitisk. Det er ikke had mod nogen – det er kærlighed til retfærdighed. Vi kæmper mod undertrykkelse, mod apartheid, mod statsvold.
Saleh Zaabalawi, Palæstina Events Odense
Menneskemængden på torvet vokser hurtigt, og snart er der palæstinensiske flag og bannere med solidariske budskaber alle steder at se. En knasende lyd udgår fra en soundbox, og rækken af talere stiller sig klar med deres budskaber til forsamlingen.
Solidaritet er ikke antisemitisme
Talerne introduceres af Johan Weltzin Christensen, der sidder i Svendborg Byråd for Enhedslisten. Han takker folk for at komme til demonstrationen og indleder med at bede om et minuts stilhed for de mange dræbte i Gaza.
Herefter byder han den første taler velkommen. Saleh Zaabalawi kommer fra Palæstina Events Odense og har i sin tale fokus på, hvordan kampen for et frit Palæstina er en kamp for tolerance og frihed.
– At være solidarisk med Palæstina er ikke antisemitisk. Det er ikke had mod nogen – det er kærlighed til retfærdighed. Vi kæmper mod undertrykkelse, mod apartheid, mod statsvold, siger han til stor jubel fra de fremmødte.
Han understreger også, at Danmark har et medansvar for undertrykkelsen mod palæstinenserne. Blandt andet gennem fortsat våbenhandel med Israel samt Danmarks deltagelse i F-35 programmet hvor danske dele ender i fly, som Israel bomber Gaza med.
Artiklen fortsætter …
Efter Saleh er det Jesper Larsen fra Palæstinainitiativet Svendborg, som indtager talerstolen. Han understreger, at vi alle sammen har ansvar for at sige fra, når vi ser et folkemord ske for øjnene af os.
– Jeg hørte for nylig Lars Løkke sige, at historien vil dømme os, hvis vi ikke handler i den her situation. Men jeg vil bare sige, at regeringen allerede er dømt af historien, når den ikke engang vil tage imod sårede børn fra Gaza til behandling i Danmark, fordi de er en sikkerhedsrisiko, siger han og tilføjer:
– Hvordan kan et barn med granatsplinter i kroppen nogensinde være en sikkerhedsrisiko for os?
Vred over Mærsk
Efter Jesper Larsens tale begynder demonstrationen at bevæge sig. Den går fra torvet og ned mod biblioteket for til sidst at gå gennem den centrale gågade og ned mod stationen.
På vejen stopper demonstrationen op foran cafeen Bedoon, hvor aktivister er kravlet op på taget med flag. Her bliver et langdigt læst op, skrevet af en aktivist ved navn Signe, som ikke kunne komme med til demonstrationen i dag, men som stadig gerne vil ud med sit budskab til alle.
– Jeg er vred over Mærsk. Et firma hvis profit er svøbt ind i palæstinensernes blod. Et firma som har et hovedsæde her i Svendborg. Et firma vi ser som en lokal stolthed, lyder det i digtet.
Mærsk, som blandt andet sejler våben til Israel, blev oprindeligt stiftet i Svendborg og driver i dag et stort træningscenter for deres ansatte i byen. I 2001 blev Mærsk Mckinney Møller udnævnt til æresborger i byen.
Firmaets indflydelse i Svendborg er altså til at mærke på, da der også findes en gade i byen ved navn A P Møllers Vej. Mærsk ejer også en række lejligheder i den såkaldte “Mærskgården” og har doneret mange penge til renoveringer af bygninger rundt i Svendborg.
Artiklen fortsætter …
Demonstrationen fortsætter væk fra Badoon ned gennem gågaden. Her går den forbi mange cafe- og restaurantgæster, som spiser i den danske sommersol. Nogle ser misfornøjede ud over, at demonstrationen går forbi dem, men flere vælger også at råbe med på kampråb som “free free Palestine”.
Ved Svendborg Genbrugscenter i nærheden af havnen formår aktivister igen at kravle op på et tag. Her vifter de med store Palæstina-flag og tænder romerlys til stor begejstring for demonstranterne.
Endemålet for optoget er Frederiksø, hvor seancen afsluttes med en fællessang af Kringsatt av fiender, skrevet af Nordahl Grieg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
