Brud på folkeretten
40,4 procent på voksenhandicapområdet. 44,9 procent på socialområdet. Og hele 48,9 procent på børnehandicapområdet. Det viser det såkaldte ”danmarkskort” over, hvor ofte Ankestyrelsen har omgjort kommunens afgørelse efter en klagesag i 2024.
Bag tallene er der børn og voksne, der havde brug for hjælp, men ikke umiddelbart fik det. Tallene er alle sammen højere end i 2023.
Når Ankestyrelsen behandler en klagesag, kan styrelsen enten stadfæste (være enig) i kommunens afgørelse, hjemvise den (sagen sendes tilbage til myndigheden, der skal komme med en ny afgørelse) eller ændre/ophæve afgørelsen.
Omgørelsesprocenten er andelen af sager, der bliver hjemvist, ændret eller ophævet.
Store forskelle
Tallene for omgørelserne svinger markant fra kommune til kommune. I nogle kommuner var omgørelsesprocenten på børnehandicapområdet eksempelvis nul, mens den for Gladsaxe lå på 54 procent (i 7 ud af 13 klagesager har Ankestyrelsen omgjort kommunens afgørelse), for Horsens lå den på 71 procent (10 af 14 klagesager omgjort), og for Lolland Kommune på hele 83 procent (5 ud af 6 afgørelser blev omgjort). I Lemvig blev begge klagesager omgjort, og kommunen havde dermed en omgørelsesprocent på 100 procent.
– Gladsaxe Kommune har i 2024 set et fald i omgørelsesprocenten. Kommunen arbejder systematisk med læring og kvalitetssikring for at nedbringe omgørelsesprocenten med særlig fokus på de områder, hvor der er høje omgørelsesprocenter. Antallet af klagesager skal ses i sammenhæng med det høje antal afgørelser, som kommunen hvert år træffer efter barnets lov. Antallet af klagesager udgør således en relativ lille andel af det samlede antal afgjorte sager, var Gladsaxe Kommunes kommentar til tallene.
Kommunebestyrelserne/byrådene skal behandle danmarkskortet inden udgangen af året.
Problemer for retssikkerheden
I 2023 beskrev den juridiske tænketank Justitia i en rapport, hvordan tænketanken mente, at de mange omgørelser i kommunale klagesager er et problem for borgernes retssikkerhed.
– Når kommunale afgørelser i stort omfang bliver omgjort af Ankestyrelsen, når tiltalte i straffesager må vente længere og længere tid på at få afgjort deres sager ved domstolene, når digitaliseringen af den offentlige sektor fortsætter i højt tempo, selvom op mod en fjerdedel af den voksne befolkning har vanskeligt ved at begå sig i det digitale samfund, og når statslig myndighedskontrol uden retskendelse nærmest bliver hovedreglen i praksis, er det alt sammen udtryk for erosion af vores retsstat, som ikke altid får den fornødne opmærksomhed i den offentlige debat, udtalte Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson, i forbindelse med udgivelsen af rapporten.
”Efter Justitias opfattelse er det nødvendigt at sikre en bred monitorering af retssikkerheden i kommunerne, så det i højere grad sikres, at borgerne – uanset bopæl – bliver mødt af et acceptabelt retssikkerhedsniveau i deres kontakt med kommunen. Kommunerne bør derfor forpligtes til at måle på deres retssikkerhed på en række nærmere definerede parametre”, skrev Justitia i rapporten.
Omgørelsesprocenten omfatter ikke oplysninger om de sager i kommunerne, som ikke påklages til Ankestyrelsen, og omgørelsesprocenten viser dermed ikke, hvor stor en del af det samlede antal sager eller afgørelser i kommunerne som indeholder fejl, eller som påklages til Ankestyrelsen, skriver Social- og Boligministeriet i en læsevejledning til danmarkskortet.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
