At et bemærkelsesværdigt stort folketingflertal står over for at godkende oprettelsen af amerikanske baser i Danmark, er næppe gået nogen af læsernes næse forbi. Så når jeg her skriver om Trumps baser, handler det ikke om at drage opmærksomhed til sagen.
Nej, i stedet handler det om min forundring over basernes danske heppekor, og hvordan skræmmende mange i dansk politik på den ene side kan konkludere, at man ikke kan stole på USA, og samtidigt sige ja til at plastre Jylland til med amerikanske baser. Baser, der kan blive bevogtet af bevæbnede, udenlandske lejesoldater, baser, der kan bruges til spionere mod Danmark og danskerne.
Jeg skriver, fordi en af de store gåder for mig i alt det her er, hvor mange i dansk politik der efterhånden kan tale med om, hvor stor en trussel Trump-regimet og USA efterhånden selv for de ellers USA-venlige er blevet for Danmark – men som alligevel kan stemme ja til baserne.
I den forbindelse må jeg sige, at jeg faktisk er ret ligeglad med, om deres ja er et entusiastisk ja til baserne, om det er et mere neutralt ja eller sågar et modstræbende ja.
Det, jeg synes, jeg ser, er heppekor, der gerne vil skubbe en baseaftale igennem, men som helst ikke vil tale for højt om det, og som bestemt ikke vil forsvare omfanget af den.
For sagen er jo, at hvordan de end ønsker at pakke det ind, så siger de ja. Ja til straffrihed for amerikanske soldater der begår overgreb, ja til usikkerhed og ja til ikke at turde sige det mindste fra over for Trump.
Sagen er jo, at medmindre noget virkeligt revolutionerende sker, så kommer Folketingets baseheppekor til at stemme baserne igennem. Uden begrænsninger uden at udskyde aftalen eller implementeringen af den og uden at ønske nogen reel debat om det.
En af de ting, der følger med af det store baseheppekor, er nemlig ud over det katastrofale i selve beslutninger, at det også fører til en skræmmende begrænsning af debatten om baserne. Både den principielle om hvorvidt de skal være der eller ej, men også den mere detaljerede og for visse danske partier måske i virkeligheden mere ømtålelige debat om, under hvilke forhold baser eventuelt skal operere på.
Væk kommer al snak om, hvorfor det ikke alene er, at man insisterer på at lave baseaftalen nu, men også om, hvorfor man synes, det er en god ide, at amerikanerne i Danmark får videre beføjelser, end de har mange andre steder. Væk kommer diskussioner om potentialet for spionage og om, hvorfor USA ikke skal betale for eventuelle skader forårsaget af baserne eller deres personel.
Det, jeg synes, jeg ser, er heppekor, der gerne vil skubbe en baseaftale igennem, men som helst ikke vil tale for højt om det, og som bestemt ikke vil forsvare omfanget af den.
Den taktik må jo stå dem, der fører den – ingen nævnt, ingen glemt – frit for, men vi andre behøver ikke lade det passere i stilhed.
For mig står sagen om Trumps baser ret klart: For det første bør vi på ingen måde have den slags amerikanske baser i Danmark. For det andet er det at blive ved med at tro, at det nok skal gå, hvis blot vi taler Trump lidt mere efter munden, intet mindre end himmelråbende naivt.
Derfor håber jeg også, at folk vil være med til at sikre, at aftalen om Trumps baser ikke går igennem uden folkeligt opråb – og vil stille spørgsmål til basernes heppekor, også efter beslutningen er taget, om hvor smart de egentlig synes, det var. For at så fejlagtig en beslutning tages, og hvem der står bag den, bør borgere og vælgere mindes om i lang tid fremad – og det er noget, vi alle kan bidrage til.
Denne blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
11. juni 2025 | 10:11
Ja, selvfølgelig er amerikanske baser i Danmark en yderligere krænkelse af (relativ) dansk suverænitet – som Danmark som medlem af Nato og EU, og integreret i den kapitalistiske-imperialistiske politiske økonomi, aldrig har haft, i hvert fald ikke siden 1945 – og Per Clausen og EL håber selvfølgelig at krigs-Demokraterne snarest genvinder magten, så Danmark igen kan blive “suverænt”.
Log ind for at svareOg se hvordan Pelle Dragsted i direkte sending fra det kanondyre “Folkemøde” står og manipulerer tilhørerne, herunder mange unge mobilmisbrugere, som i forlængelse heraf, umuligt kan være tynget af hverken teoretisk, politisk – og/eller imperialismebevidsthed i relation til Nato´s postkoldkrigsudvidelse.
Samtidig med at han advokerer for oprustning – for kup naziregimet i Kiev og dets krig mod Rusland (og Ukraine for den sags skyld) – for at beskytte Danmark. (Danmark skal altså opruste alene?) – bilder han dem altså ind, at EL parallelt hermed vil bevare velfærdssamfundet, altså det sociale sikkerhedsnet, pensioner, sundhed, uddannelse, boligstøtte, osv.
Men hvor skal pengene til gigantoprustningen så tages fra?
Den sociale nedtur kan måske delvis afbødes af øget økonomisk vækst, som højrefløjens argumenterede i konsensusdebatten i går fra Allinge – hvor selvfølgelig udelukkende politiske støtter af det nazi-kontrollerede regime, og dermed reelt støtter af oprustningen, indbefattet Franciska Rosenkilde, medvirkede – altså mere CO-2 udledning, mere klimaødelæggelse. Men er EL ikke også klimaets og miljøets forsvarere?
Hvornår gennemskuer Enhedslistens vælgere og støtter, som angiveligt skulle tilhøre den intellektuelle venstrefløj, men som pt. sidder og klapper af Dragsteds retorik, at EL udelukkende agerer som en politisk levebrødsorganisation, og intet reelt konstruktivt, kun konkret oprustning, dvs. krigsoptrapning som centrum-højre, har at tilbyde den danske befolkning og omverden?
Ok, hvilket parti er ikke et levebrødsparti? Men et alternativt politisk partis eksistensberettigelse og opgave må være at have en opbyggelig vision, herunder et reelt freds- og klimaperspektiv for det samfund, det hævder at repræsentere – og altså ikke at føre en status quo inden- og udenrigspolitik.
Log ind for at svareHvad fred angår, skal det nok lige præciseres, at marxismen jo opfordrer til klassekamp, altså klasse-krig – men det er jo egentlig det ejendomsret besiddende borgerskab/ overklasse, som endda har fået den private ejendomsret indskrevet i Grundloven, der reelt fører klassekrig, da det ikke fredeligt vil aflevere produktionsmidlerne til de direkte producenter. At arbejderklassen så naturligvis skal lære at lede et samfund organisatorisk, teknologisk, økonomisk, politisk, socialt, osv., og som den jo ikke har nogen erfaring i, er så en anden sag. Det var vel også en sådan oplæring, der immanent lå i det Sovjetsocialistiske NEP intermedium fra 1921-28 , og senere i Sydafrika, da de hvide kolonisatorer blev frataget magten, ledsaget af økonomisk tilbagegang for Sydafrika. De indfødte sorte afrikanere havde jo af gode grunde ingen erfaring i hvordan man forvalter et samfund.
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
