Stop investeringer i våben
Børnene betaler prisen, når økonomien trumfer socialrådgivernes faglighed
Kommunernes udfordrede økonomi betyder, at socialrådgiverne føler sig pressede til at gå på kompromis med deres faglighed i børnesager. Men når sager lukkes for tidligt, og utilstrækkelige indsatser sættes i værk, risikerer vi en langt højere regning – både menneskeligt og økonomisk, skriver Signe Færch i denne blog.
|
Danmarks mest udsatte børn bliver svigtet. Så klar var meldingen fra flere eksperter, som for nyligt udtalte sig til Jyllands-Posten. Det matcher – desværre, fristes man til at sige – også socialrådgivernes oplevelse af virkeligheden i praksis. En ny medlemsundersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening bakker nemlig eksperterne op.
Den viser, at hver tredje socialrådgiver på børneområdet oplever, at økonomiske hensyn “ofte” eller “hele tiden” vejer tungere end socialfaglige vurderinger. To ud af tre fortæller også, at de mindst én gang det seneste år har følt sig presset til at iværksætte utilstrækkelige indsatser, mens hver femte har følt sig presset til at lukke en sag, inden den var tilstrækkeligt oplyst.
Derfor er der brug for at tilføre flere ressourcer til børneområdet i kommunerne. Det er ikke holdbart, når socialrådgiverne føler sig tvungne til at gå på kompromis med deres faglighed.
Når socialrådgiverne føler sig tvunget til at tilsidesætte deres faglighed, fordi kommunerne skeler mere til økonomien end de socialfaglige hensyn, så er det udtryk for en ekstremt kortsigtet og fagligt uholdbar strategi, som kommunerne med garanti kommer til at betale en meget højere regning for på længere sigt.
For kommunerne kan ikke bare lukke øjnene og håbe, at problemerne går væk af sig selv. De vokser sig større – og det er først og fremmest børnene og familierne, der må betale prisen for det.
Billigst og bedst egnet
Presset på socialrådgiverne kan både være direkte eller mere subtilt. Nogle gange siges det indirekte med venlige henstillinger i stil med “måske skal vi lige prøve det her først” eller spørgsmål såsom “er du virkelig sikker på, at den indsats er nødvendig?”
Men andre gange mærkes det meget konkret. Til Jyllands-Posten siger en anonym socialrådgiver for eksempel, at det er lettere at få hjælp i begyndelsen af året end sidst på året, når der er lavvande i kassen.
Det er helt legitimt, at kommunerne tager hensyn til økonomien, når familier skal have hjælp. Her gælder princippet “billigst og bedst egnet” – med andre ord: Så længe kommunerne indfrier barnets behov, er der intet, der står i vejen for, at kommunen vælger den billigste løsning. Men kommunerne må ikke alene vælge den billigste løsning, fordi den er billigst, og det sker desværre i for mange tilfælde.
Det er utilfredsstillende ikke bare for den enkelte socialrådgiver, som hver dag forsøger at bruger sin faglighed til at gøre en forskel for vores samfunds mest udsatte borgere, men især for de udsatte børn, som trækker det korteste strå og må nøjes med utilstrækkelige indsatser. Det kan vi som samfund ikke være bekendt.
Eksperter i helhedsorienterede løsninger
Socialrådgiverne er eksperter i at forstå det enkelte barns behov, tænke helhedsorienteret og finde løsninger, der både hjælper familien og holder sig inden for rammerne af kommunens budget. Og når de ikke længere kan lykkes med at finde den balance, så er det et udtryk for, at økonomien er for presset.
Derfor er der brug for at tilføre flere ressourcer til børneområdet i kommunerne. Det er ikke holdbart, når socialrådgiverne føler sig tvungne til at gå på kompromis med deres faglighed og indsatserne til børnene og deres familier. Det er politikerne nødt til at rette op på.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. maj 2025 | 08:33
