Rusland som trussel mod Danmark
Ja, så er vi tilbage igen til tysk militarisme – ligesom i 1930´erne.
Log ind for at svareKun få dage før sin opløsning hastede Tysklands afgående parlament en revision af forfatningen og en massiv udgiftspakke igennem for at gøre det muligt at optage ubegrænsede lån til militarisering.
En halv billion euro er blevet øremærket til den uklare kategori “infrastruktur og klimaneutralitet”, mens øgede militærudgifter nu er undtaget fra den tyske Schuldenbremse (gældsbremse, red.), den strenge lov mod at stifte gæld, der blev indført i 2009.
Afstemningen indvarslede det største oprustningsprogram i Tyskland siden grundlæggelsen af Forbundsrepublikken i 1949.
Den konservative Kristelige Demokratiske Union (CDU) og det socialdemokratiske parti (SPD) – som skal danne koalitionsregering, når den nye forbundsdag træder sammen den 25. marts – fik støtte fra De Grønne til at sikre det parlamentariske flertal på to tredjedele, der er nødvendigt for at revidere Tysklands ‘grundlov’.
Aktiekurserne for europæiske våbenfirmaer som Rheinmetall og Leonardo steg kraftigt efter EU’s annoncering af “ReArm Europe”-planen til en værdi af 800 milliarder euro.
De tre midterpartier skyndte sig at vedtage disse ændringer i den sidste uge af det afgående parlament, fordi de ellers ville være nødt til at forlade sig på støtte fra det højreekstreme parti Alternative für Deutschland (AfD), som har fået yderligere 69 pladser i det nye parlament.
Selv om AfD ikke er imod øgede militærudgifter, er et samarbejde med det højreekstreme parti stadig tabu for mange tyskere og ville have risikeret både at forlænge forhandlingerne om militarisering og fremprovokere større modreaktioner i befolkningen.
Ingen øvre grænse for militærudgifter
Med CDU, SPD og De Grønne som drivkraft har ændringsforslagene kun skabt lidt folkelig modstand og nyder støtte fra erhvervsledere, klimalobbyen og fagbevægelsens top.
Efter at have indført omfattende sanktioner mod Rusland i 2022 og sakket bagud i forhold til Kinas produktivitet inden for nøglesektorer som for eksempel elbiler, har den tyske økonomi siddet fast i en toårig recession.
Med de amerikanske toldsatser virker den forventede vækst på 0,2 procent i 2025 nu illusorisk. I skyggen af det tredje år i træk med recession går virksomhedsledere, mediekommentatorer og endda fagforeningsledere nu ind for en gældsdrevet “vækst gennem oprustning”-strategi for at kickstarte økonomien. Det er i denne ånd, at de nye ændringer af Tysklands “grundlov” skal forstås.
Ændringerne i Tysklands grundlov betyder, at militærbudgettet nu ikke har nogen øvre grænse. De borgerlige partier nægter at nævne et konkret beløb for den planlagte stigning i militærudgifterne.
I stedet er alle militærudgifter over én procent af BNP simpelthen blevet erklæret “fritaget fra gældsbremsen i fremtiden”, som det hedder i loven. Denne afstemning er et ekko af den berygtede afstemning i 1914, hvor socialdemokraterne sammen med centristerne enstemmigt godkendte finansieringen af Tysklands krig mod Frankrig og Rusland. Men i modsætning til 1914 har den tyske regering i dag bemyndigelse til at låne uden begrænsning.
Den “særlige finansieringspakke til infrastruktur og klimaneutralitet”, som ledsager den øgede militarisering, vil blive finansieret med 500 milliarder euro i ekstra lån. Disse midler vil blive fordelt over 12 år. Men deres endelige anvendelsesområde er endnu ikke specificeret.
Antallet af beskæftigede i EU’s våbenindustrier er vokset konstant og var med omkring 581.000 mennesker i hele EU i 2023 omkring 15 procent højere end i 2021.
Politiske talspersoner har fremhævet jernbane- og vejnet, broer, vandveje og havne, energiforsyning, uddannelse og hospitaler. Men da der praktisk talt ikke er fastsat nogen konkrete mål, kan den kommende CDU-SPD-regering frit definere, hvad der falder ind under kategorien “infrastruktur”.
Den “særlige finansieringspakke” tjener i sidste ende to formål: Den er et figenblad, der skal formilde de strejkende sygeplejersker, lokomotivførere og bilarbejdere, og den vil udvide den infrastruktur, der er nødvendig for militærlogistikken.
Overgangen til en krigstidsøkonomi bliver hilst velkommen som en win-win i Berlin og Bruxelles. På den ene side kan styrkede nationale hære i Europa yderligere øge presset på Den Europæiske Unions (EU’s) hovedfjende: Rusland.
Som den polske premierminister Donald Tusk udtrykte det den 6. marts 2025: “Europa skal deltage i dette våbenkapløb og vinde det … Jeg er overbevist om, at Rusland vil tabe dette våbenkapløb – ligesom Sovjetunionen tabte et lignende våbenkapløb for 40 år siden”.
Samtidig har øgede militærudgifter potentiale til at vende udviklingen i de største EU-økonomier. Mens EU-staterne i øjeblikket er stærkt afhængige af importeret amerikansk militærudstyr, har EU-kommissionens formand Ursula von der Leyen gentagne gange understreget behovet for at “købe mere europæisk”.
For at lette dette annoncerede von der Leyen en ny “national undtagelsesklausul”, der vil give medlemslandene mulighed for at bøje ellers ufleksible finanspolitiske regler, hvis formålet udelukkende er militærudgifter.
Våbenindustri i vækst
Aktiekurserne for europæiske våbenfirmaer som Rheinmetall og Leonardo steg kraftigt efter EU’s annoncering af “ReArm Europe”-planen til en værdi af 800 milliarder euro.
Antallet af beskæftigede i EU’s våbenindustrier er vokset konstant og var med omkring 581.000 mennesker i hele EU i 2023 omkring 15 procent højere end i 2021.
For de EU-virksomheder, der kæmper mod kinesisk overlegenhed og amerikansk protektionisme, er militarisering også en livline, der er hårdt brug for.
Volkswagen meddelte for eksempel for nylig, at de er åbne over for at vende tilbage til produktionen af militærkøretøjer, som var en af virksomhedens vigtigste produktionslinjer under Det Tredje Rige.
Den tyske elite har således indledt en omfattende overgang fra nyliberal nedskæringspolitik til keynesianisme fra krigens tid. Deres strategi kan sammenfattes med den hollandske admiral Rob Bauers ord: “Militæret vinder måske slag, men økonomien vinder krige”.
Missionen om at “ødelægge Rusland” kræver en total mobilisering af hjemmefronten. Tysklands nuværende forsvarsminister, som forventes at vende tilbage i den nye regering, har sat 2029 som det år, hvor landet skal være “klar til krig”. CDU presser derfor på for en hurtig genindførelse af den obligatoriske værnepligt.
“Hvis Europa vil undgå krig, må Europa gøre sig klar til krig”, lød ordene fra von der Leyen samme dag, som det tyske parlament stemte om at ændre forfatningen.
De er et ekko af kansler Theobald von Bethmann Hollweg, som var formand for rigsdagen i 1914, der bevilgede krigskreditter til kejseren på tærsklen til Første Verdenskrig: “Kun i forsvaret af en retfærdig sag skal vores sværd flyve fra sin skede.
Dagen er kommet, hvor vi må trække det – mod vores vilje, mod vores ærlige bestræbelser. Rusland har sat ild til huset. Vi er i en tvungen krig med Rusland og Frankrig”.
Denne artikel er produceret af Globetrotter
Om forfatteren:. Matthew Read er forsker og koordinator ved Zetkin Forum for Social Research i Berlin, Tyskland.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
