Kommunal velfærd under pres
En dansk klimalov med 90 procent reduktionsmål for 2035 er nødvendig
Danmark skal både bidrage til at indfri Paris-aftalen og sikre de nødvendige indenlandske reduktioner, men derudover bør klimaloven også sætte nye standarder for klimahandling, som vil inspirere andre lande til at følge trop.
|
Når Folketinget i 2025 skal genforhandle klimaloven og sætte nye delmål for 2035, så bør disse nye mål tilpasses den klimavidenskabelige udvikling. Eftersom den aktuelle kurs leder kloden mod tre graders opvarmning, så bør den danske klimapolitik styrkes markant.
Danmark skal både bidrage til at indfri Paris-aftalen og sikre de nødvendige indenlandske reduktioner, men derudover bør klimaloven også sætte nye standarder for klimahandling, som vil inspirere andre lande til at følge trop.
Klimaloven skal derfor gøres bredere, så den bliver mere retvisende i forhold til Danmarks reelle bidrag til at løse klimakrisen. Vigtigst er det, at Danmark sætter et ambitiøst mål på 90 procent reduktion i 2035.
EU-kommissionens mål er 90 procent reduktion i 2040 for EU samlet, og det bør være naturligt, at Danmark som grønt foregangsland er fem år forud for EU som gennemsnit.
Hvis Danmark skal være et foregangsland, bør det også forpligte sig til at yde økonomisk støtte til at hjælpe verdens fattigste og mest sårbare lande med at håndtere klimaforandringerne.
Et dansk 90 procent-mål for 2035 baseres på en forventning om, at Danmark kan og vil lykkes med at levere op imod 80 procent CO2-reduktion i 2030, og det vil muliggøre, at Danmarks mål for klimaneutralitet fremrykkes til 2040 fra regeringens nuværende 2045.
Det nye mål skal tillige baseres på et CO2e-budget, der viser, hvor store udledninger Danmark samlet set kan have frem mod 2030, 2035 og 2040. På den måde undgår vi en hockeystavplanlægning, som ikke leverer de reduktioner, som vi har forpligtet os til i Paris-aftalen.
Klimaloven skal desuden bredes ud og blandt andet omfatte reduktionsmål for udledninger uden for Danmarks grænser, sådan som Klimarådet anbefaler.
Særligt fem nye mål bør indføjes:
1. Stop for import af biomasse og en markant reduktion af biomasseafbrænding
Danmarks klimamål indfries i dag uden at indregne enorme udledninger fra afbrænding af importeret biomasse, til trods for omfattende dokumentation for at biomasseafbrænding er en netto-CO2-positiv udledende proces. Denne tilgang er ikke et klimaforegangsland værdigt, og derfor bør klimaloven inkludere et importforbud for biomasse i år 2035, ligesom biomasseafbrænding skal reduceres med mindst 90 procent frem mod år 2050.
2. Reduktion af internationale transportudledninger
Udledning fra international transport medregnes i dag ikke i Danmarks udledninger, hvilket har betydet, at der ikke er sket effektiv klimahandling på dette område. Der bør derfor sættes et reduktionsmål på 80 procent i 2035 i forhold til 2020.
3. Reduktion af forbrugsbaserede udledninger
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er i dag ikke fuldt omfattet af de nuværende klimamål. For at få en målrettet indsats for at nedbringe disse udledninger bør der sættes et reduktionsmål på mindst 60 procent sammenlignet med 2020.
4. Reduktion af finanssektorens udledninger
Finanssektorens finansierede udledninger indgår i dag ikke i klimaloven, selv om en FN-ekspertgruppe vurderer, at finansielle aktører skal reducere udledninger med 50 procent i 2030 sammenholdt med 2020, hvis Paris-aftalen skal indfries. Som et rigt land så bør der for Danmark sættes et mål på 60-70 procent reduktion i 2030 og et mål om nettonul i 2050.
5. Ambitiøse mål for den internationale klimabistand
Hvis Danmark skal være et foregangsland, bør det også forpligte sig til at yde økonomisk støtte til at hjælpe verdens fattigste og mest sårbare lande med at håndtere klimaforandringerne.
Der skal derfor sættes et pejlemærke for Danmarks finansielle klimastøtte, som matcher beslutningen fra COP29 om mere klimafinansiering til udviklingslandene.
Denne er blog er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
17. februar 2025 | 10:45
