Nyhedskommentar
Forskere har konstateret, at når mennesker synger i kor, begynder deres hjerter at slå i samme takt, ligesom det kan ske ved fælles hårdt fysisk arbejde, og hvis et hjerte kommer ud af takt, så er den gal. Det er det fænomen, titlen på Carl Frode Tillers roman Arbejderhjerte 1 henviser til.
Den foregår i Norge i tiden fra 1970’erne og frem til nutiden og beskriver den udvikling, der er sket i disse år, og som på mange måder er magen til den danske. Uden at komme nærmere ind på specifikke politiske forhold, viser den, hvor tæt det politiske og det private er forbundet med hinanden, og at velfærdssamfundet ikke har ophævet klasseforskellene.
Trond er en midaldrende mand, der er kommet ud af takt og har fået psykisk hjerteflimmer. Han kommer fra en arbejderfamilie i en norsk kystby, hvor faren var savværksarbejder og aktiv i NKP (det kommunistiske parti) og altid parat til at deltage i udadvendte aktiviteter, selv om det kostede den indadvendte mand overvindelse. Hans håb var, at Trond ville følge i hans fodspor, men sønnen havde større ambitioner, og de to er ikke mere på bølgelængde.
Trond kommer i gymnasiet og får en akademisk uddannelse, bliver med Therese gift ind i den såkaldte kreative klasse og får to døtre. Han arbejder som gymnasielærer og som sagsbehandler i udlændingestyrelsen, og politisk er han ikke gået længere til højre end til Socialdemokratiet.
Men det er ikke så enkelt at vokse op i arbejderklassen og ind i middelklassen, og Trond føler sig udenfor begge steder. Han spiller sine roller og iagttager sine omgivelser og lytter efter deres undertoner. Med alderen kommer han også ud af takt med tidsånden, og der samler sig en vrede inden i ham, der undertiden kommer til udbrud. Da han får udtrykt noget, der kan lyde racistisk, og desuden har fået et alkoholproblem, ramler det hele. Han bliver fyret fra lærerjobbet og skilt og ender med at sidde i en etværelseslejlighed med sine uåbnede flyttekasser. Faren har det heller ikke for godt, efter at alt det, han troede på og kæmpede for, er blevet til ingenting med den socialistiske verdens sammenbrud.
I takt med at foragten for hans småborgerlige, velmenende og venstreorienterede miljø vokser, vokser Tronds forståelse og respekt for faren og den klasse, han har gjort så meget for at frigøre sig fra, og han gribes af længsel efter at fastholde noget af det, der var engang.
Da det er Trond, der fortæller, er beretningen hans helt subjektive opfattelse af, hvad der sker omkring ham og af de mennesker, der omgiver ham. Hans tolerancetærskel er lav, også i forhold til ham selv, hvor den nærmer sig det selvdestruktive. I det hele taget er han en antihelt, som det er svært at synes om, men ikke desto mindre vil man efter bogens sidste side gerne vide, hvordan det videre går med ham, og der resterer også en forklaring på, hvad det helt præcist var, der kostede ham jobbet. Men da romanen hedder Arbejderhjerte 1, må det betyde, at man kan glæde sig til 2’eren.
Skildringen af Tronds liv og Norges udvikling i løbet af de 50 år foregår ikke i kronologisk rækkefølge, men springer letfodet rundt tidsmæssigt og er holdt i en humoristisk og barsk ironisk tone, hvad der gør, at man måske kan kalde stilen “moderne socialrealisme”.
Carl Frode Tiller: Arbejderhjerte 1
Oversat af Sara Koch
Gutkind. 351 sider. 300 kroner
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
Tak til alle, der bidrog til at indsamlingen til Arbejderen kom i mål i 2024
100% af 750.000 DKK
751.152 DKK nået totalt
751.152 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød journalistik:
MobilePay: 87278
