Kommentar
Bliver vores pensionsopsparinger spist op af klimaforandringerne? Vi ved det ikke!
Hvordan kan pensionsselskaberne adressere og mindske udsatheden for den systemiske risiko, som global opvarmning udgør? Kan pensionsselskaber ringe til finansministeren og bede om hjælp? Vi ser frem til svaret.
|
Nogle klimaforskere vurderer, at en opvarmning på mere end 1,5°C er ”farlig”, at over 3°C er ”katastrofal”, mens mere end 5°C betegnes som ”ukendt, værre end katastrofal, muligvis en eksistentiel trussel”.
Konsekvenserne fremstår særligt uoverskuelige, hvis klimaforandringerne i stigende grad bidrager til flygtningestrømme, krige og nedbrydning af naturressourcer.
Endelig kan klimaforandringerne føre til overskridelser af fysiske tipping points, som har en selvforstærkende effekt på den globale opvarmning.
Pensionsselskaberne er ifølge loven pålagt at rapportere omkring klimarisici, hvis de vurderer, at det i væsentlig grad kan påvirke pensionsselskabets forretningsmodel.
Hvis accelererende klimakatastrofer udfordrer den globale økonomi, så påvirker det selvsagt også vores pensionsformuer, som er investeret i selskaber rundt omkring i hele verden. Men hvad siger pensionsselskaberne?
Hvis klimakrisen udvikler sig som forudsagt af FN, kan pensionsselskaberne så leve op til sine forpligtelser over for pensionskunderne, herunder de yngre medlemmer, som først går på pension efter 2050?
Pensionsselskaberne er ifølge loven pålagt at rapportere omkring klimarisici, hvis de vurderer, at det i væsentlig grad kan påvirke pensionsselskabets forretningsmodel.
Pensionsselskaberne har i dag muligheden for at oplyse om klimarisici både i den såkaldte ”Rapport om vurdering af egen risiko og solvens” (ORSA-rapport), som årligt tilsendes Finanstilsynet, og i den såkaldte ”Rapport om Solvens- og finansiel situation” (SFCR-rapport), som offentliggøres årligt på pensionsselskabernes egne hjemmesider. Og det gør de tydeligvis ikke godt nok.
Det danske Finanstilsyns egen kortlægning viser i hvert fald, at næsten halvdelen af pensionsselskaberne (45) i deres afrapportering ikke har identificeret finansielle risici relateret til klima, ligesom næsten halvdelen (45 procent) heller ikke vurderer, om deres eksponering mod klimarisici er væsentlig.
På den baggrund vurderer tilsynet, at der er et klart behov for, at pensionsselskaberne forbedrer deres behandling af klimarisici i deres ORSA-rapportering til myndighederne.
Finanstilsynet melder ikke selv entydigt ud, om klimarisici bør antages at være væsentlige, men de forventer, at EU’s krav om at gennemføre klima-scenarieanalyser og klima-stresstest vil stige.
Og hvad kan pensionsselskaberne så egentlig stille op, hvis disse klima-scenarieanalyser peger på, at klimakrisen vil underminere deres evne til at sikre de lovede pensionsudbetalinger?
Hvordan kan pensionsselskaberne adressere og mindske udsatheden for den systemiske risiko, som global opvarmning udgør? Kan pensionsselskaber ringe til finansministeren og bede om hjælp? Vi ser frem til svaret.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
03. januar 2025 | 06:06
