Analyse
På søndag den 22. august sætter efterkommere af de kommunister, der blev arresteret og interneret under besættelsen, 25 kister foran Folketinget.
Aktionen skal markere, at det på søndag er præcis 80 år siden, at et enigt Folketing i 1941 vedtog den såkaldte “kommunistlov” – lov nr. 349 om forbud mod kommunistiske foreninger og kommunistisk virksomhed.
Kommunistloven har fået en særlig plads i historieskrivningen, fordi der var tale om et klokkeklart grundlovsbrud.
Claus Bryld, professor emeritus i historie
Bag aktionen står Horserød-Stutthof Foreningen, der organiserer efterladte til de internerede i Horserødlejren.
Efterkommerne af de danske kommunister, der blev arresteret og sendt til nazitysklands kz-lejre, kræver en undskyldning af statsminister Mette Frederiksen (S).
Herudover kræver de, at der bliver sat en mindeplade op i Folketinget.
Forbud mod “kommunistisk virksomhed”
De første arrestationer af kommunister fandt sted allerede den 22. juni 1941, og to måneder senere vedtager et enigt Folketing – i strid med Grundloven – den såkaldte kommunistlov, der med tilbagevirkende kraft forbyder “kommunistisk virksomhed”.
Samtlige Folketingets partier (de kommunistiske medlemmer af Folketinget deltog ikke i afstemningen, fordi de var enten arresteret eller gået under jorden) stemmer for loven: Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Venstre, Retsforbundet og Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti.
Lovens første paragraf slår fast, at “Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger
forbydes, og de bestående kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil straks være at opløse. Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver Art er forbudt”.
Fra den 22. juni 1941 og i den efterfølgende tid bliver over 350 kommunister arresteret af dansk politi. Det er langt flere end de 66 ledende kommunister, som tyskerne har krævet arresteret.
Læs også
Historie
Til høring på Christiansborg: fire fortællinger om grundlovsbrud
Dansk politi lå på lur til fødselsdage og arresterede kommunister
Mange af de arresterede bliver interneret i Horserødlejren, som besættelsesmagten overtager, da samarbejdspolitikken bryder sammen den 29. august 1943. Mange når at flygte, men 150 er ikke så heldige. 143 mænd og syv kvinder bliver sendt til koncentrationslejren Stutthof i Polen den 2. oktober 1943.
Loven – et klokkeklart grundlovsbrud
Kommunistloven ramte lang bredere end de kommunister, der var organiseret i Danmarks Kommunistiske Parti under besættelsen.
Loven ramte alle personer – også uorganiserede og ikke-medlemmer af DKP – “hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation.”
En af de historikere, der har beskæftiget sig indgående med kommunistloven, er professor emeritus i historie Claus Bryld.
– Kommunistloven har fået en særlig plads i historieskrivningen, fordi der var tale om et klokkeklart grundlovsbrud. Grundloven garanterede jo dengang som i dag – forenings- og ytringsfriheden. Ikke siden 1873 var et politisk parti blevet forbudt. I 1873 blev forløberen for Socialdemokratiet – Den Internationale Arbejderforening for Danmark – forbudt, fortæller forfatter og professor emeritus i historie, Claus Bryld.
Ivrig fortaler for kommunistlov
En af de mest ivrige fortalere for kommunistloven var det konservative medlem af Folketinget, Ole Bjørn Kraft.
Han blev senere både forsvarsminister og udenrigsminister.
“Hvorfor er der ikke tidligere skredet ind mod det kommunistiske Parti? Der er flere Grunde hertil. For det første har vi jo alle været fuldt overbevist om, at det kommunistiske Partis Hensigter aldrig vilde kunne virkeliggøres i det danske Samfund”, lød det blandt andet fra Ole Bjørn Kraft, da kommunistloven blev førstebehandlet den 20. august.
Han fortsatte:
“Den vigtigste Sætning i dette Lovforslag er for os denne: „Hensynet til Statens Sikkerhed og dens Forhold til fremmede Magter”, og ud fra denne sætning har vi taget vort Standpunkt til det forelagte Lovforslag…”
Læs også
Arbejderen mener
Angreb på kommunister – dengang og i dag
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
