Støtteerklæring
Uddannelse er Danmarks råstof
Vi står med tre grundlæggende uddannelsespolitiske udfordringer: Uddannelsernes kvalitet, arbejdsvilkår og de mange unge uden uddannelse, skriver Signe Færch i denne blog.
|
Det er ikke så populært at tale uddannelse op for tiden. Jeg vil alligevel gøre forsøget, for uddannelse er en af de grundpiller, vores velfærdsmodel bygger på – og jeg er bekymret for, om den er ved at smuldre i en kamp om letkøbte politiske point.
Når bølgerne går højt i debatten om uddannelse, handler det mest om faglærte over for akademikere. Og selvom det altid er relevant at se på, om vi uddanner rigtigt og klogt, er det kun en del af en langt bredere og større problemstilling.
Tre store udfordringer
For mig at se står vi med tre grundlæggende uddannelsespolitiske udfordringer:
- Uddannelsernes kvalitet
- Arbejdsvilkår
- De unge uden uddannelse
Det første punkt handler om at sikre, at alle uddannelser har høj kvalitet. Uanset, hvad vi uddanner folk til, skal de have de bedst mulige kvalifikationer, der ikke alene sikrer kernefagligheden, men også fagligt overskud, ansvarliggørelse af den enkelte medarbejder og ikke mindst, et fundament der giver mulighed for efteruddannelse eller omskoling i takt med, at samfundet forandrer sig.
Uddannelse er Danmarks vigtigste råstof. Men i modsætning til andre råstoffer bestemmer vi selv uddannelsernes kvalitet.
Det betyder konkret, at såvel serviceassistenten som molekylærbiologen på et hospital skal være dygtige, føle faglig stolthed over deres indsats og vide, at den er uundværlig for patienterne. De skal kunne arbejde sammen med andre faggrupper for at løse mere komplicerede opgaver, og de skal kunne handle fleksibelt.
På mit eget område betyder det, at en socialrådgiver skal kunne opbygge en tillidsfuld relation til samfundets mest udsatte børn og voksne, manøvrere i kompleks lovgivning og forklare den, så borgerne forstår det, lede møder med andre fagpersoner, arbejde på tværs og sikre folk hjælp og støtte. Det kan vi kun med en uddannelse med tyngde, dybde og tid.
Det andet punkt handler om at give de unge, der skal vælge en uddannelse, en god fremtid på arbejdsmarkedet. Det siger sig selv, at udbredt psykisk eller fysisk nedslidning inden for bestemte fag afholder mange unge fra at søge disse uddannelser. Derfor er der ingen vej uden om at sikre ordentlige arbejdsvilkår, hvis vi skal sikre medarbejdere nok i blandt andet velfærdsfagene.
Behov for lovændring
Endelig skal vi tage ordentlig hånd om de tusindvis af unge mennesker, der ikke får taget en uddannelse. Mange af dem har en kaotisk barndom, svigt og nederlag i skolen med i bagagen. Vi ved, at en håndholdt, faglig og sammenhængende indsats kan hjælpe mange i uddannelse og job. Derfor skal loven ændres, så vi får bedre mulighed for at koble social hjælp og støtte med uddannelse og job.
Jeg er overbevist om, at uddannelse er Danmarks vigtigste råstof. Men i modsætning til andre råstoffer bestemmer vi selv uddannelsernes kvalitet. Jeg håber, politikerne er opmærksomme på, at deres beslutninger om uddannelser i dag trækker spor i mange år fremover.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
13. juni 2024 | 08:44
