Læserbrev
Israel nægter at efterleve krav fra FN’s Sikkerhedsråd
Israel har ikke indfriet FN's Sikkerhedsråds krav om våbenhvile under Ramadanen, løsladelse af fanger eller uhindret adgang til nødhjælp for palæstinenserne. Israels styre tørrer røv i verdenssamfundet, skriver Rune Jørgensen.
|
I mediestrømmen herhjemme går nogle ting under radaren. Da FN’s Sikkerhedsråd for snart en måned siden, den 25. marts, endeligt fik vedtaget en resolution om våbenhvile, uden at USA nedlagde veto, var det nyheden.
Kravet var en våbenhvile under Ramadan, der skulle føre til en varig våbenhvile.
Israel har som bekendt ikke indfriet det krav. Og konsekvenserne for apartheidstaten ligger indtil videre kun på det moralske plan.
Men resolution 2728 kræver en del mere end det.
Den kræver, at palæstinenserne løslader de gidsler, der holdes fanget i Gaza. Det krav har Kommunistisk Parti støttet fra dag et, gerne som en del af en fangeudveksling med Israel. Og det er her, resolutionens krav er gået under radaren hos journalisterne. Den kræver nemlig også, at Israel løslader de over 3.000 fanger, de har kidnappet i de besatte områder.
Det er besættelsen, der er dybt ulovlig. Ikke det at kæmpe mod besættelsesmagten.
Resolutionen “kræver endvidere, at parterne overholder deres forpligtelser under international ret i forbindelse med alle personer, de tilbageholder”.
Tager man den formulering alvorligt, skal Israel umiddelbart løslade samtlige af de tusinder, der sidder uden rettergang, uden beviser, uden forsvar, uden dom eller appelmulighed og uden tidsbegrænsning. Simpelthen hentet i deres hjem i de besatte områder og kørt væk, puttet i en kælder eller stuvet sammen i små rum, udsat for alle mulige vilkårlige overgreb.
Men reelt set betyder forpligtelser under international ret også, at de andre tusinder, der er dømt for “terror” og udsat for samme behandling, skal løslades. For international lov definerer retten til væbnet modstandskamp mod en besættelse. Det er besættelsen, der er dybt ulovlig. Ikke det at kæmpe mod besættelsesmagten.
Kravet om uhindret og tilstrækkelig adgang til nødhjælp samt beskyttelse af civile, når de søger den hjælp i hele Gaza, er også en del af resolutionen.
Ingen af de tre konkrete, retfærdige og legale krav er indfriet. Israels styre tørrer røv i verdenssamfundet. Vi, der tager kampen mod folkemordet alvorligt, kan konstatere, at de israelske politikere har brug for et andet pres for at stoppe. Og at vores egne politikere har brug for støtte for at tage de rette beslutninger.
Danske politikere og våbenhandlere skal nok få al den støtte, de har brug for.
Folkemord
At Israel udøver folkemord i Gaza – er en anden af de nyheder, der er gledet under radaren.
“Israels folkemord på palæstinenserne i Gaza er et eskalerende stadie i en langvarig bosætter-kolonial proces om at udslette… Den igangværende Nakba må stoppes og blive løst en gang for alle.”
Sådan skriver Francesca Albanese, den 25. marts, i sin egenskab af særlig rapportør under FN’s råd for menneskerettigheder. Det er konklusionen, hvor hun over 25 sider gennemgår artikel efter artikel i Folkemordskonventionen fra 1948, og hvordan Israel overtræder paragraf efter paragraf med fuldt forsæt og som del af en plan.
Hun kræver en våbenembargo mod Israel, hun kræver våbenhvile og nødhjælp nu. Hun kræver, at alle lande støtter Sydafrikas retssag mod Israel ved den Internationale Straffedomstol, ICJ.
Netop ICJ gik den 28. marts ud med en opfølgning på sagen mod Israel. Også gledet under radaren i vores hjemlige medier. Fokus er på den hungersnød, der er skabt af Israel. At der ikke længere er tale om en trussel eller potentiel hungersnød, men at Gaza nu er udsat for en menneskeskabt, politisk motiveret hungersnød. At folk dør af sult.
Med overvældende flertal (kun én dommer stemmer imod) fastholder domstolen, at Israel skal sikre umiddelbar, tilstrækkelig og sikker nødhjælp i Gaza, at den skal løfte blokaden af nødhjælpen, frigive lastbilerne ved grænsen og tage alle midler i brug for at forhindre, at deres militær begår overgreb på civile.
Ellers vil vi …
Den del mangler. Et påbud fra den Internationale Straffedomstol, en resolution fra Sikkerhedsrådet burde ikke have en “ellers vil vi”-klausul. Men Israel ignorerer påbud efter påbud, og vi skal lede mellem linjerne for overhovedet at blive informeret.
Hvis politikere har brug for støtte til at overholde international ret og stoppe folkemordet, så er det op til os at give dem den støtte. Kampen mod folkemordet fortsætter.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
19. april 2024 | 07:09
