Udtalelse
Hovedpersonen i “Tjener for to Herrer” er den arbejdsløse tjener/personlige assistent/oppasser/hele-tiden-stå-til-rådighed-person Truffaldino. Han er fattig, og derfor har han ikke spist i lange tider og er meget, meget sulten.
På hans vej støder han på den selvoptagede privilegerede klasse, for hvem fattigdom er et eksotisk fænomen. Langt fra noget selvoplevet og altid selvforskyldt. Det hele er spundet ind i forveksling-komik af højeste karat og mimiske færdigheder med turbo på.
Vi er vidne til en politisk revy, hvor rammen er et mange hundrede år gammelt stykke med tråde til en nutidig klassekonflikt.
Der hvor instruktør Tjerneld især lykkes med forestillingen, er optegningen af klassernes forskellige virkeligheder, og det ulige magtforhold, som er klangbunden. Her har Tjerneld stillet skarpt på sproget og dets undertrykkende virkning. Når herrerne i fortællingen konfronteres med den fattige tjener Truffaldinos sult og mangel på penge, svarer de belærende, at “… det er jo et spørgsmål om at prioritere sine penge …”. Virkelighedsfjernt i betragtning af at han ikke har en rød øre at prioritere med. Den ene herre insisterer på at blive kaldt “kunde” og ikke Herre. Som Wolt, der insisterer på, at deres ansatte er “partnere”. Pengenes magt understreges i det store og i det små.
Hele stykket foregår i et forrygende tempo, hvor publikum inddrages veloplagt og godt doseret, således at vi er vidne til en politisk revy, hvor rammen er et mange hundrede år gammelt stykke med tråde til en nutidig klassekonflikt. The working poor, der kun kan overleve ved flere underbetalte fuldtidsjob i et prekært arbejdsmarked uden rettigheder og ansættelsestryghed, tegnes klart op på scenen. Det er godt gjort, det er godt tænkt.
“Os med penge arbejder faktisk også 200 procent” og “Lad nu være med at spille offer, det klæder dig ikke”, som Truffaldino foragteligt bliver mødt af.
Det er ikke overraskende, at Viktor Tjernelds fortolkning handler om det, der er dårligt ved vores samfund i dag. Svenskerens stykker har det med at være kritiske – blandt andet det fascinerende “Spejlmanden” om mediernes magt og “At lære at dø” om handlekraft i den håbløse klimakamp. Begge sat op en kort tur nordpå fra Det Kongelige, hos kollegaerne på Mungo Park.
Nu er hans kapitalismekritik at finde på de bonede københavnske gulve. Og selvom kritikken er tilpasset Det Kongelige Teaters publikum og ikke er nær så in your face, er den mindst lige så relevant og elegant formidlet. Som når en af Venedigs Matadorer udtaler i stykket: “Jeg lever i en fri verden, hvor alle kan få retfærdighed. Hvis man har råd til det”. Det er meget sjovt og meget vellykket.
“Tjener for to herrer” af Carlo Goldoni i en ny version af Viktor Tjerneld spiller på Skuespilhuset Det Kongelige Teater til og med 30. april 2024.
Iscenesættelse og tekst: Viktor Tjerneld.
Scenografi: Franciska Zahle.
Medvirkende: Andreas Jebro, Thomas Mørk, Tina Gylling Mortensen, Laura Skjoldborg, Sara Fanta Traore, Peter Zandersen, Magnus Haugaard, Christine Gjerulff, Niels Ellegaard.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
