“The Great Israeli Real Estate Event” har turneret rundt i USA og Canada og udstillet ejendomme til salg på stjålet palæstinensisk jord.
Alle events er blevet mødt med masseprotester fra palæstinensiske solidaritetsaktivister.
Begivenhederne blev afholdt af ejendomsmæglerfirmaet My Home in Israel og fandt sted i Montreal, Toronto, Teaneck, New Jersey, Lawrence, New York og Brooklyn i New York.
Disse fremvisninger af ulovlige bosættelser er ikke ualmindelige i jødiske samfund i USA, men på grund af folkemordet i Gaza har Palæstina fået øget opmærksomhed i Nordamerika.
Den palæstinensiske solidaritetsbevægelse gik i aktion og protesterede uden for alle fem arrangementer i USA og Canada.
Det sidste arrangement i Brooklyn, som var planlagt til den 13. marts, blev aflyst som reaktion på en planlagt protest, og efter at de fire foregående arrangementer var blevet mødt med demonstrationer.
Alle disse arrangementer fandt sted i en synagoge, hvilket gjorde eventuelle protester udsatte for anklager om antisemitisme.
Grant Miner, en jødisk kandidatstuderende på Columbia University, talte ved en protest foran Brooklyn Public Library, et møde, der oprindeligt skulle have været afholdt lige foran ejendomsmæglerarrangementet i Flatbush, Brooklyn.
Men på grund af den vellykkede protest og det offentlige pres blev denne sidste udgave af “Great Israeli Real Estate Event” aflyst.
– Som samvittighedsfulde mennesker ville vi være imod dette, uanset hvor det fandt sted, sagde Miner og tilføjede:
– Men hvorfor placerede de det i en synagoge? Det er, fordi de ønsker at kunne råbe antisemitisme, når vi som en global bevægelse af mennesker, der inkluderer jøder som mig selv … samles for at konfrontere denne ulovlige handling.
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.