Læserbrev
Efter 25 år i DSB modtog togfører Morten Færgemann Sørensen den 19. januar en partshøring om påtænkt opsigelse. I partshøringsbrevet lyder ledelsens hovedbegrundelse, at togføreren har udvist “grov chikane og krænkelse af en menig medarbejder”.
I morgen, den 2. februar klokken 16, har Morten Færgemann Sørensen frist til at aflevere et såkaldt partshøringssvar til DSB med sin udlægning af fyringssagen.
Det benytter den faglige klub Jernbanearbejdernes Landsklub til at afholde en demonstration med start klokken 15 foran DSB’s hovedkontor, Telegade 2 i Høje Taastrup.
Kom og tænd en fakkel for fair forhold – stop forfølgelsen af fagligt aktive.
Opfordring fra Jernbanearbejdernes Landsklub
“Morten har altid bakket op om kollegerne, og derfor bakker vi også op om Morten”, skriver klubben på Facebook og fortsætter:
“DSB har valgt at fyre Morten Færgemann Sørensen, da de mener, at han er for åbenmundet og kritisk. Morten har talt højt om DSB’s uacceptable behandling og fyring af 2 kollegaer, som vi kender som sagen om de 2 togrevisorer, der blev overfaldet og derefter fyret.”
Programmet byder på musik og taler med kollegaer fra blandt andre LFS, Murernes Brancheklub og 3F. Foruden de tændte fakler at varme sig ved så vil Arbejdere i Bevægelse være på pletten og servere varm kaffe.
“Så kom og tænd en fakkel for fair forhold – stop forfølgelsen af fagligt aktive”, lyder opfordringen fra Jernbanearbejdernes Landsklub fulgt op af kravet til DSB om at trække den påtænkte fyring af Morten Færgemann Sørensen tilbage med øjeblikkelig virkning.
Blev overfaldet – og bortvist
Den sag, som Morten Færgemann Sørensen har kritiseret DSB for, kaldes også Buddinge-sagen. Den startede i marts måned 2023, da to S-togsrevisorer – med henholdsvis 16 og 23 års ansættelse ved DSB – blev overfaldet på Buddinge Station af en kvindelig passager.
DSB reagerede ved at undskylde over for kunden, der fik blomster, chokolade og næsten 10.000 kroner, så hun kunne få repareret hendes el-cykel. DSB hjalp også med betaling for psykologtimer.
De to S-togsrevisorer blev til gengæld bortvist uden løn. DSB lyttede ikke til deres forklaring om, at det var kunden, der havde været aggressiv og voldelig.
Efter to måneders bortvisning indgik Dansk Jernbaneforbund i maj måned et forlig med DSB, som sikrede de bortviste løn i deres opsigelsesperiode.
Dansk Jernbaneforbund forklarer det med, at politiet kort forinden havde opgivet at rejse sigtelse mod gerningskvinden. “Alternativet (til forliget, red.) havde været, at vores to kollegaer fortsat ville stå helt uden indtægt, mens vi kunne imødese en lang og opslidende fagretslig proces. Kollegaerne havde ryggen mod muren”, skriver Dansk Jernbaneforbund.
Retten: Overfald straffes med 40 dages fængsel
Senere i forløbet klagede Dansk Jernbaneforbunds advokat over politiets passivitet i sagen, og Statsadvokaten pålagde politiet at genoptage sagen. I december måned blev kunden i Retten i Glostrup idømt 40 dages ubetinget fængsel for vold mod de to DSB-ansatte. Videomateriale, som TV2 har offentliggjort, blev udslagsgivende for afgørelsen.
“Det fremgår på video- og mobiloptagelserne, at tiltalte generelt fremstår udadreagerende og aggressiv i både kropssprog og tale, mens [kollega 1] og [kollega 2] generelt fremstår passive og herunder træder tilbage, når tiltalte går imod dem”, slog dommerne fast.
Afgørelsen afstedkommer en del presseomtale og debat på de sociale medier. Forud for et fakkeloptog den 19. december ved DSB’s hovedkontor i Telegade lægger DSB hårdt presset et opslag op på ABC (intern kommunikation), hvor de forbereder de ansatte på fakkeloptoget og forklarer, at medieomtalen ikke “berører alle detaljer”.
DSB’s modsvar fører til kritik
Morten Færgemann Sørensen opfatter, at DSB i det interne opslag – trods den entydige og klare dom – antyder, at deres eget personale kan bebrejdes balladen på stationen i Buddinge. Det samme skriver Dansk Jernbaneforbund i en artikel, som er lagt op på deres facebookvæg.
Morten Færgemann Sørensen bliver stødt over den måde, som DSB kommunikerer på internt, fordi han mener, at man insinuerer, at der er flere detaljer til sagen, end der er offentligt kendt.
– Så da mediestormen ser ud til at lægge sig, og DSB’s strategi ser ud til at virke, og alt igen lukker sig om sig selv, føler jeg mig kaldet til at gøre noget, fortæller Morten Færgemann Sørensen til Arbejderen.
– Jeg sætter mig til tasterne og forfatter en kritik, som jeg sender på mail til ledelsen i DSB, Folketingets Ombudsmand, Statsministeriet og Folketingets transportordførere. Efterfølgende lægger jeg skrivelsen op på Facebook.
I mailen peger Morten Færgemann Sørensen blandt andet på mangelfuld undersøgelse af hændelsesforløbet på Buddinge Station:
“De to medarbejdere (S-togsrevisorer) fik under ingen omstændigheder lejlighed til at komme med deres oplysninger om hændelsesforløbet, før der blev foretaget den vurdering, der førte til partshøringerne om bortvisning (…)” ….. “DSB siger, at sagsbehandlingen er gået efter bogen i sagen om de 2 bortviste S-togsrevisorer, hvor DSB valgte at støtte en voldelig og spyttende cykelkunde fremfor at støtte og tro på egne ansatte. Uanset hvilken afgørelse der er blevet truffet, skal vi så ikke lige sammen gennemgå forløbet og se på nogle af detaljerne, for at se om de forvaltningsretlige procedurer er blevet fulgt.”
Kritik bunder i frustration, vrede og bekymring
– Jeg skal passe rigtig meget på, hvad jeg siger, siger Morten Færgemann Sørensen og fortsætter så:
– Men den her mail var aldrig blevet skrevet, hvis ikke der havde været en Buddinge-sag. Og mailen var heller aldrig blevet til noget, hvis det ikke havde været for den klage, som advokaten skrev på vegne af Dansk Jernbaneforbund til DSB’s administrerende direktør. En velargumenteret og velunderbygget klage, som fik mig til at føle, at jeg var på sikker grund, fordi den underbyggede mine påstande. I mailen kan man også se, at det er den klage, jeg hænger min hat op på.
Morten Færgemann Sørensen forklarer videre, hvordan det var DSB’s sagsbehandling og opførsel, der gjorde ham så oprørt, at han følte sig nødsaget til at tage sagen i egen hånd:
– Det har været svært ikke at blive revet med, når det var ens egen jobfunktion og ens egne kolleger, det handlede om. Men jeg har aldrig haft til hensigt at krænke eller chikanere nogen.
– Når jeg reagerer på DSB’s opslag, så er det, fordi jeg bliver frustreret, vred og dybt bekymret over DSB’s interne sagsbehandling, når det drejer sig om personalesager. Jeg kritiserer dem for manglende opmærksomhed på forvaltningsloven, som efterhånden har resulteret i flere eksempler på groteske og uretfærdige afgørelser. Senest bortvisningen af de to S-togsrevisorer.
I den kritiske mail, som Arbejderen har set, gør Morten Færgemann Sørensen opmærksom på, at DSB ifølge ham og Dansk Jernbaneforbunds advokat eksempelvis har overtrådt reglerne både i forvaltningslovens paragraf 19 om partshøring og offentlighedslovens paragraf 13 om notatpligt.
Om partshøring skriver Folketingets Ombudsmand, at den har til formål at sikre, at den, der er part i en sag, får lejlighed til at gøre sig “bekendt med og kommentere sagens faktiske grundlag inden sagen afgøres.” (…) “høring af parten er med til at sikre, at forvaltningens afgørelser træffes på et korrekt faktisk grundlag.”
S-togsrevisorernes Bistandsadvokat Jacob Buch-Jepsen, som var med i hele forløbet omkring Buddinge-sagen har gjort opmærksom på, at de to medarbejdere ikke fik lejlighed til at komme med “deres oplysninger om hændelsesforløbet, før der blev foretaget den vurdering, der førte til partshøringerne om bortvisning (…)”
Her kan du læse mere om partshøring
Folketingets Ombudsmand forklarer følgende om offentlighedsloven og notatpligt i afgørelsessager: “Pligten til at tage notat er med til at sikre, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i sagen (dokumentationshensyn), og vil også kunne give mulighed for en effektiv kontrol med, om myndigheden har handlet korrekt (kontrolhensyn).”
Hvad angår DSB-sagsbehandlerens manglende notatpligt, så drejer det sig om, at DSB ikke havde lavet et notat omkring de ansattes egne videoer af hændelsesforløbet på Buddinge Station i marts 2023 og efterfølgende brugt dem i den videre sagsbehandling, som man har pligt til.
Her kan du læse mere om notatpligt.
Det, som Morten Færgemann Sørensen – med henvisning til både Ombudsmanden og bistandsadvokaten – opfattede som saglig kritik af DSB’s mangelfulde og fejlbehæftede sagsbehandling, bliver imidlertid vendt af DSB til beskyldninger mod Morten Færgemann Sørensen. I stedet for at forholde sig til kritikken beskylder DSB ham for at have “groft krænket og chikaneret” en navngiven kvindelig sagsbehandler.
– DSB forholder sig slet ikke til kritikken ud over at sige, det er grundløse beskyldninger. De forholder sig kun til, at jeg i deres optik har skrevet til en menig medarbejder med en relevant afgrænset kreds på cc. – både internt og eksternt. Jeg er i en slags faktisk vildfarelse, som gør, at jeg skriver til en menig medarbejder. Jeg har misforstået, at hun skulle være en del af ledelsen, men DSB holder fast på, at det er hun ikke. Hun er en helt almindelig kollega ligesom mig, og så kan de bruge nogle interne krænkelsesretningslinjer imod mig.
Kvitteringen fra DSB kommer i form af den påtænkte fyring og fritstilling af den erfarne togfører frem til den 2. februar.
Trækker DSB ikke opsigelsen tilbage, som Jernbanearbejdernes Landsklub kræver i forbindelse med demonstrationen på fredag, så har Morten Færgemann Sørensen et halvt års opsigelse.
Vil hverken krænke eller chikanere
Morten Færgemann Sørensen siger, at han aldrig havde sendt mailen med kritik, hvis ikke der havde været en Buddinge-sag. Han havde heller aldrig skrevet mailen på den måde, som han gjorde, hvis han havde vidst, at der var tale om en menig medarbejder.
– Medarbejderen har følt sig krænket og groft chikaneret. Det er jeg faktisk oprigtig ked af. Det har aldrig været min intention at krænke eller chikanere nogen.
– Jeg har været vred og frustreret og troede, at jeg skrev til ledelsen. De ser og hører desværre slet ikke min kritik, forklarer Morten Færgemann Sørensen, der understreger, at havde han vidst, at det var en helt almindelig medarbejder på gulvet, så havde han aldrig skrevet til vedkommende.
DSB mener imidlertid ikke, at Buddinge-sagen og Morten Færgemann Sørensens kritik har noget med hinanden at gøre.
– Det er jo to forskellige ting. Der foreligger en retssag, og så foreligger der en faglig sag. De to forløb har ikke nødvendigvis noget med hinanden at gøre, udtaler kommunikationschef Niels-Otto Fisker til Netavisen Pio.
DSB-kommunikationschefen understreger også, at DSB ikke skylder de to togrevisorer hverken en undskyldning eller noget som helst andet – på trods af afgørelsen ved Byretten i Glostrup.
Landsklubben har togførerens ryg
Jernbanearbejdernes Landsklub bakker 100 procent op bag Morten Færgemann Sørensen.
– Vi synes, det er fuldstændigt uacceptabelt og helt ude af proportioner, at DSB i stedet for at kigge indad og rette forvaltningsretlige fejl med de tidligere bortvisninger vælger at fyre Morten, der gør dem opmærksom på deres fejl i sagsbehandlingen, siger Kim Olesen, landsklubbens formand, til Arbejderen.
Den faglige klub, der opstod i kølvandet på, at DSB i 2017/2018 udskiftede overenskomsten og meldte sig ind i Dansk Industri, har tidligere været i clinch med ledelsen i den statsligt ejede virksomhed.
Klubben opfatter den påtænkte opsigelse af Morten Færgemann Sørensen som en fortsættelse af DSB’s klapjagt på fagligt aktive.
Klubben stiller også spørgsmålet, om den påtænkte fyring kommer netop nu for at undgå, at den erfarne togfører bliver valgt som medarbejderrepræsentant i DSB’s hovedbestyrelse for de næste fire år.
Morten Færgemann Sørensen og DSB var tilbage i 2018 parter i en sag om offentligt ansattes ytringsfrihed. Morten Færgemann Sørensen og en kollega havde begge fået advarsler for at ytre sig kritisk om ledelsen under en faglig konflikt. I begge tilfælde kom Ombudsmanden frem til, at udtalelserne var lovlige, og at DSB derfor ikke måtte uddele advarsler for dem.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
