Læserbrev
Gaza-krig: Er Vesten dobbeltmoralsk?
Vesten beskyldes i sin holdning til den igangværende israelske krig mod Gaza og de besatte palæstinensiske områder for at praktisere dobbeltmoral, men i virkeligheden praktiserer Vesten kun én moral: De plejer deres egne interesser, som ofte er i modstrid med befolkningernes interesser, skriver Osama Al-Habahbeh.
|
Siden starten af den palæstinensiske befrielsesbevægelse Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober er vestlige regeringer og deres medier blevet beskyldt for at praktisere dobbeltmoral, ja nærmest hykleri.
De vælger at tro på Israels propaganda og falske nyheder. De videreformidler ukritisk historier om halshugning af børn og voldtægt af israelske kvinder. Alt dette i et forsøg på at skildre Israel som et offer, der blev et let bytte for de palæstinensiske terrorister.
Denne tiltro til Israel bevirker, at mange politikere og journalister beskylder de vestlige regeringer og medier for at være dobbeltmoralske.
Den igangværende Gaza-krig afslører, hvordan stormagters holdninger som oftest defineres på et grundlag, der intet har med moral at gøre, men udelukkende handler om egne kapitalistiske interesser.
De sammenligner dækningen af Israels krig mod Palæstina med den måde, USA og EU håndterer lignende situationer på såsom krigen i Ukraine, hvor man i Vesten straks beskyldte Moskva for krigsforbrydelser og krævede respekt for menneskerettighederne og folkeretten.
I dag vender USA og EU det blinde øje til over for alle israelske overtrædelser af menneskerettighederne og folkeretten i Gazastriben, hvor Israel angriber civile faciliteter og udfører storstilede angreb på den civile infrastruktur. Den israelske hær udfører omfattende bombardementer af hospitaler, skoler, kirker og moskeer. Sådanne krigsforbrydelser ignoreres stort set af de vestlige medier.
I løbet af de tre måneder, der er gået, siden krigen i Gaza brød ud, ser man oftere og oftere udtrykket “dobbeltmoral” anvendt.
En række journalister har publiceret udtalelser fra vestlige embedsmænd, hvor deres løgne og blinde partiskhed over for Israel afsløres. De har fremvist videoer, der afbilder en overdreven entusiasme for at tage parti for Ukraine imod Rusland og samtidig forsvare Israels udslettelse af befolkningen i Gaza.
Lad os kigge på EU-kommissionens forperson, Ursula von der Leyen, i begyndelsen af krigen i Ukraine.
Den gang besøgte von der Leyen Kyjiv og beskyldte Rusland for at dræbe børn og sprænge skoler, hospitaler og infrastruktur i luften og opfordrede verdens lande til at konfrontere, hvad hun dengang betegnede som “russisk kriminalitet”.
I oktober dukkede hun så op i Tel Aviv, hvor hun tog parti for aggressorerne og udtalte:
– Vi yder betingelsesløs støtte til Israel for at forsvare sig selv.
EU’s egne embedsmænd kunne ikke stå inde for denne holdning, der støttede folkedrab på palæstinensere, så de sendte kort efter denne optræden et brev til von der Leyen (underskrevet af 842 embedsmænd fra Europa-kommissionen). De kritiserede hende for at give “Israel frie hænder til at fremskynde kriminaliteten i Gaza” og på den måde ødelægge EU’s troværdighed.
Hvad er dobbeltmoral?
I Den danske Ordbog defineres termen dobbeltmoral som en “indstilling der fordømmer visse forhold og samtidig accepterer visse andre, lige så forkastelige forhold”. Synonymt henvises der til hykleri.
De vestlige magthavere har altid plejet deres egne interesser på bekostning af befolkningernes behov, og de har undladt at støtte deres egne befolkningers protestbevægelser – i denne krig de pro-palæstinensiske demonstrationer – der finder sted i deres egen baghave, det være sig i Washington, New York, London, Berlin, Paris eller de danske byer.
Der er altså ikke tale om dobbeltmoral, for de har aldrig udtalt solidaritet med palæstinenserne, men udelukkende udtalt deres støtte til Israels såkaldte ret til selvforsvar.
Hvordan kan man ellers forklare debatten om at forbyde pro-palæstinensiske demonstrationer i europæiske lande med den begrundelse, at demonstrationerne støtter Hamas, eller at de er antisemitiske?
Herhjemme har statsminister Mette Frederiksens (S) reelt antydet, at man burde begrænse befolkningens ytrings- og demonstrationsfrihed, da hun i et brev til justitsminister Peter Hummelgaard gav udtryk for, at hun var bekymret over visse ytringer under demonstrationerne og derfor ville have en redegørelse.
Hun kalder adfærden i de propalæstinensiske demonstrationer for “foruroligende” og har anmodet Hummelgaard om en redegørelse for, hvordan politiet og anklagemyndigheden bruger det strafferetlige værn mod tilskyndelse til og billigelse af terror.
Men den danske befolkning har i de næsten daglige propalæstinensiske demonstrationer vist, at de på tværs af religion, køn og etnicitet står samlet i solidaritet med Gazas befolkning.
Menneskeheden svigter i Gaza
Tre måneder er gået siden starten på den israelske krig mod Gaza, og Israel er stadig fast besluttet på at nå sine annoncerede mål fra dag ét: At ødelægge Hamas, at hente de israelske krigsfanger i Gaza og forvise Gaza-palæstinenserne til Sinaiørkenen.
Efter mere end 90 dages israelsk aggression har Netanyahu og hans højreorienterede regering stadig ikke kunnet fremlægge beviser for, at et eneste af de tre mål er nået.
Hvad Netanyahu og hans krigsråd har opnået indtil videre er, at over 22.000 mennesker – primært kvinder og børn – er blevet dræbt, og over 57.000 er blevet såret, hundredtusinder af hjem er blevet ødelagt, hospitaler, skoler, universiteter, moskeer og kirker er blevet lagt i ruiner, infrastruktur smadret, og at alle betingelser for, at livet kan fortsætte i Gazastriben, er slettet.
En af de vigtigste konsekvenser af denne krig er, at det største nederlag er menneskehedens som helhed, da man hidtil ikke har været i stand til at stoppe folkedrabet og forhindre den humanitære katastrofe, der er opnået som følge af de direkte angreb på infrastruktur og sundhedssystem. Heller ikke den udsultningskrig, som Israel har påtvunget palæstinenserne i mere end 90 dage, har man kunnet stoppe.
Kirkegård for international og humanitær lov
Jeg ved ikke, hvordan internationale institutioner eller stater fremover i tilfælde af konflikt eller krig vil kunne bede noget land om at respektere den humanitære folkeret og overholde dens standarder, hvis Israels krigsforbrydelser forbliver ustraffede.
I årevis vil datoen den 7. oktober og de efterfølgende måneder rejse det foruroligende spørgsmål om fremtiden for internationale og humanitære love og konventioner: Vil de fortsat gælde, eller vil de kollapse på grund af Israels krænkelser? Har Israels krig mod palæstinenserne gjort Gaza til en kirkegård for disse love og konventioner?
Bibelske folkedrab
Israels kontinuerlige forsøg på at skildre krigen som en religiøs konflikt i håb om støtte fra den kristne verden er faldet til jorden, og det er blevet klart for alle andre end vores regering og Israels blinde tilhængere, at konflikten er mellem Israel, der er en kolonial besættelsesmagt – et apartheid- og bosætterregime, og det palæstinensiske folk, der trues af udryddelse.
Israels premierminister Benjamin Netanyahu trækker søndag den 29. oktober på henvisninger til gamle skrifter, når han fra Biblen fremmaner nationen ‘Amalek’ for at forklare Israels position i den igangværende krig mod Gaza.
Midt i den eskalerende konflikt vendte Netanyahu sig mod gamle skrifter for at belyse Israels holdning. Han citerede fra Første Samuelsbog 15:3:
– Du skal huske, hvad Amalek har gjort mod dig, siger vores hellige bibel. Gå nu, angrib amalekitterne og ødelæg alt, hvad der tilhører dem. Skån dem ikke; dræb mænd og kvinder, børn og spædbørn, kvæg og får, kameler og æsler.
Fremmaningen af denne passage tjener ikke kun som et belæg fra et helligt skriftsted, men også som en folkemorderisk linse, hvorigennem premierministeren ser den aktuelle konflikt.
Israel dræber bevidst palæstinensiske børn i håb om, at ingen ville blive tilbage til at fortælle historien. Og på samme måde dræber de målrettet journalister og deres familier, så der ikke er nogen linser eller mikrofoner, der transmitterer lyd, nyheder og billeder om deres umenneskelige fremfærd.
I den kollektive erindring finder vi beretningen om massakren af de uskyldige drengebørn fra Matthæusevangeliets fødselsberetning (2:16-18), hvor Herodes den Store, konge af Judæa, beordrer henrettelser af alle drengebørn under to år. Kristne ærer de uskyldige små som de første kristne martyrer.
Dobbeltmoral eller interessemoral
Den blodige krig mod Gaza er en veritabel test af de vestlige landes holdninger til de menneskelige værdier om frihed, retfærdighed og lighed.
Denne test viser Vestens selektive solidaritet i forbindelse med begivenheder, der finder sted i øst og vest.
Vestens motivation for at vise solidaritet med undertrykte folk styres af deres egne interesser for testning og salg af våben og udnyttelse af råstoffer.
Disse interesser prioriteres altid før humanistiske værdier om internationale konventioner.
Der er brug for en global humanistisk moral – og ikke kun en vestlig moral.
Mennesket kommer i anden række, og palæstinenserne dehumaniseres over en bred kam til terrorister og dyr, der skal udryddes.
I løbet af de seneste tre måneder er omfanget af modsigelser og falskhed i de vestlige menneskelige værdier blevet afsløret, fordi friheds-, ligheds- og retfærdighedsbegreberne og glorificeringen af den vestlige model for liberalt demokrati i praksis fuldstændig er kollapset.
Der er ikke mere et humanistisk kompas at styre efter, så nu hersker kun afmagt hos de arabiske befolkninger og hos en bred vifte af folk og meningsdannere i den offentlige vestlige opinion.
Den offentlige mening i Vesten er efter blodsudgydelserne i Gaza vågnet op til en virkelighed, der udtrykker et dybtgående moralsk tilbageslag, som med tiden kan have langvarige virkninger på de arabiske folks holdninger til Vesten.
Vil de proisraelske holdninger i det officielle Europa og USA føre til et nyt verdenskort langs skarpe kulturelle linjer og dermed uddybe kløften mellem Vest og Øst eller Nord og Syd?
Eller kan den voksende folkelige opbakning af den palæstinensiske sag formå at ændre den herskende holdning til Palæstina og andre postkoloniale stater?
Den igangværende Gaza-krig afslører, hvordan stormagters holdninger som oftest defineres på et grundlag, der intet har med moral at gøre, men udelukkende handler om egne kapitalistiske interesser.
I den vestlige politiske diskurs forsøger man at retfærdiggøre krigen og slår hårdt ned på enhver politisk og moralsk kritik af besættelse, bosættelse og svigt af det palæstinensiske folks rettigheder ved at kriminalisere den palæstinensiske modstandskamp og kalde alle dens sympatisører for antisemitter.
I virkeligheden ligger der en ældgammel kolonial tankegang til grund for det hele. Vesten og Israel vil have magt og råderet over de resurser, de endnu ikke har maltrakteret i området. De har allerede solgt retten til gasudvinding ud for Gazastribens kyst, og de vil anlægge to nye kanaler langs med Det Røde Hav til erstatning for Suezkanalen.
Hvor er de andre moralske kriterier?
Når man derfor taler om Vestens dobbeltmoral, er det, som om der ligger en tro på, at Vesten støtter verdens befolkningers rettigheder og retfærdige sager og ikke ønsker at gentage sin koloniale og racistiske historie, samtidig med at den koloniale udnyttelse og racisme fortsætter.
Det ses ud over i Palæstina i særlig grad i Afrika, hvor Frankrig og USA til stadighed plyndrer dets rigdomme, mens befolkningerne på dette kontinent lever i ekstrem fattigdom og sult.
Man ’står’ altså med Israel, samtidig med at man kanaliserer millioner af støttedollars til palæstinenserne. Men hensigten har aldrig været reel støtte – kun et skalkeskjul for manglende moral og for at vise, at de mindre intelligente kolonialiserede befolkninger jo ikke kan finde ud af at administrere de gaver, de får af den hvide mand.
Der kan skrives en lang liste over vestlige praksisser og holdninger baseret på kun ét moralsk kriterium nemlig som sagt deres egne kapitalistiske interesser og ikke på dobbeltmoral.
Der er brug for en global humanistisk moral – og ikke kun en vestlig moral, der udelukkende har tjent Vestens interesser efter sejren i Anden Verdenskrig. Og det skal være en moral, der er funderet på alle verdens befolkningers holdninger og interesser – ikke kun den vestlige verdens.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
10. januar 2024 | 06:22
