Anmeldelse
Onsdag var der jubel i Amager Fælleds Venner og en række andre grønne bevægelser og organisationer.
Myndighederne gav besked om, at forberedelserne til byggeriet på Amager Fælled skal stoppes øjeblikkeligt.
Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet har på baggrund af klager fra Amager Fælleds Venner og Danmarks Naturfredningsforening krævet byggeforberedelserne stoppet, indtil klagerne er endeligt behandlet.
Det er især forholdene for den fredede padde stor vandsalamander, som nævnene vil se nærmere på. Den omkring 16 centimeter lange vandsalamander lever på Lærkesletten på Amager Fælled, hvor Københavns Kommune vil bygge en hel ny bydel med plads til omkring 5000 indbyggere.
Københavns Kommune, politikerne og deres juridiske rådgiver bør kigge sig selv i kortene. De har fuldstændigt tilsidesat enhver advarsel for at gennemtvinge et boligbyggeri, der skal medfinansiere betalingen af metrogælden.
Steffen Rasmussen, Amager Fælleds Venner
Med byggeriet vil der blive nedlagt rasteområder for vandsalamanderen.
Nævnene efterlyser en nærmere beskrivelse af, hvordan bygherrerne vil sikre nye rastesteder, der ikke forringer forholdene for stor vandsalamander.
“Nævnene har endvidere lagt vægt på, at en realisering af projektet kan medføre uoprettelig skade på den økologiske funktionalitet af rasteområder for stor vandsalamander”, står der blandt andet i en udtalelse fra Nævnenes Hus.
– Grundlæggende handler det om, at man på forhånd skal sikre sig, at der er nogle alternative levesteder til de her stærkt beskyttede arter. Og det handler hele vores klage om. Det har man faktisk ikke gjort i denne sag, og det holder selvfølgelig ikke, siger Bo Håkansson, biolog i Danmarks Naturfredningsforening, på foreningens hjemmeside.
Lille padde spænder ben for byggeri
Stor vandsalamander er beskyttet af både Bernkonventionen og EU’s habitatsdirektiv.
At stor vandsalamander er så beskyttet hænger sammen med, at den er en såkaldt nøgleart, der spiller en afgørende rolle for balancen i et økosystem. Der, hvor stor vandsalamander lever, er der et stærkt økosystem med en høj biodiversitet, altså artsrigdom.
At det er lykkedes at vinde en delsejr over Københavns Kommune og bygherrerne tilskriver talsmand for Amager Fælleds Venner Steffen Rasmussen et langt sejt træk af mange naturtilhængere.
- I 1990’erne beslutter de københavnske politikere, at der skal bygges på Strandengen på Amager Fælled. Men beslutningen ligger i dvale frem til 2016, hvor kommunen vil realisere planerne fra 1990’erne. De vil bygge på den 5-6000 år gamle Strandeng, der som et af de få områder i Danmark aldrig har været opdyrket. Området har en unik biodiversitet. Salget af byggegrunden skal finansiere en del af kommunens gæld til Metroselskabet.
- Der rejser sig en stor protestbevægelse mod byggeplanerne. Amager Fælleds Venner dannes og sætter sig i spidsen for modstanden, som også Danmarks Naturfredningsforening København er meget aktiv i. Der bliver gennemført et væld af folkeringe, demonstrationer og andre protester.
- Op til kommunevalget i 2017 går fire partier – Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF – til valg på, at der slet ikke vil blive bygget på Amager Fælled, hvis de får flertal efter valget.
- Godt to måneder før kommunevalget giver den socialdemokratiske overborgmester Frank Jensen efter for presset og meddeler, at der alligevel ikke vil blive bygget på Strandengen på Amager Fælled.
- Enhedslisten, Alternativet, Radikale og SF får ikke flertal ved valget i 2017. Frank Jensen fastholder, at der skal sælges byggegrunde, der kan finansiere en del af metrogælden. I september 2018 stiller overborgmesteren som betingelse for at være med i budgetforliget for 2019, at partierne accepterer, at der nu skal bygges på tre grønne områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen og Selinevej. Med i budgetaftalen er Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
- Alle tre områder er fredede, men fredningerne bliver helt usædvanligt ophævet af et flertal i Folketinget ved lov i marts 2019 – uden om Fredningsnævnet.
- Der har siden været massive protester mod byggeplanerne og affredningerne. Der har været underskriftsindsamlinger, demonstrationer, aktioner, klager, rekordmange kritiske høringssvar og meget andet.
- Trods protesterne vælger et flertal i Borgerrepræsentationen den 4. februar 2021 at godkende de lokalplaner, der åbner for byggerierne. For byggeplanerne stemmer Socialdemokratiet, SF, Radikale, Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti samt de to løsgængere Kasandra Behrndt-Eriksen og Kåre Traberg Smidt.
- Den 24. februar 2021 går byggeforberedelserne i gang på Lærkesletten på Amager Fælled, men protesterne fortsætter.
- Den 7. juli 2021 kommer en afgørelse fra Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet, der giver klager over byggeplanerne på Amager Fælled opsættende virkning. Bygherre Fælledby P/S indstiller byggeforberedelserne.
- Den 15. juli 2021 går byggeforberedelserne på Lærkesletten i gang igen. Miljø- og Teknikforvaltningen i Københavns Kommune vurderer, at der godt må arbejdes på lysåbne områder, og at de fire tilladelser til byggeaktiviteter, der er givet efter, at klagerne er afsendt, stadig gælder.
- Den 27. juli 2021 stævner Amager Fælleds Venner Fælledby P/S for at få dem til at overholde byggestoppet.
- Den 17. august 2021 siger Københavns Byret i en kendelse, at byggestop omfatter hele området og alle givne tilladelser. Afgørelsen er betinget af, at Amager Fælleds Venner kan stille en sikkerhed på to millioner kroner.
- Onsdag den 18. august har Amager Fælleds Venner samlet de to millioner kroner ind. Byretten erklærer byggestop.
- Den 14. december 2021 træffer Planklagenævnet samt Miljø- og Fødevareklagenævnet endelig afgørelse. Klagerne får ikke medhold. Det betyder, at det planlagte byggeri på Amager Fælled kan gennemføres.
- Den 22. december 2021 ophæver byretten byggeforbuddet. I starten af 2022 går byggeforberedelserne i gang igen.
- Den 2. februar 2022 stævner Amager Fælleds Venner Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse for at være i strid med reglerne for VVM-processen, der skal sikre, at et projekt ikke skader miljøet. Senere er også Planklagenævnet blevet stævnet.
- Den 12. december 2022 erklærer Københavns Byret byggestop på Amager Fælled indtil, der er faldet en afgørelse i retssagen. Den afgørelse blev kæret til landsretten af blandt andet klagenævnene.
- Den 26. maj 2023 ophæver landsretten byggestoppet.
- Den 27. september 2023 starter retssagen i Københavns Byret.
– Naturtilhængernes hold består af Amager Fælleds Venner, Arternes Ambassade, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Extinction Rebellion, Fiskerhavnens Venner, NOAH, Stop Lynetteholm! med flere samt ihærdige politikere og deres partier, siger Steffen Rasmussen i en pressemeddelelse.
– Sammen stiller naturtilhængerne med et hold, hvor størstedelen er frivillige weekendspillere. Naturmodstanderne derimod består af Københavns Kommune, Staten, By & Havn, PensionDanmark med flere – et stærkt hold der alle er professionelle spillere, linjedommere og ejer af stadium, tilføjer han.
23 dages træbesættelse
Samme dag, hvor udmeldingen kom fra nævnene, stoppede politiet den 23 dage lange træbesættelse i Tornsangerland, et kratområde nord for Lærkesletten.
En gruppe unge aktivister havde etableret en lille lejr i toppen af et stort piletræ midt i Tornsangerland. Med besættelsen ønskede de at forhindre eller i hvert fald forsinke indhegningen af den sidste del af det store planlagte byggeområde og rydning af en del af krattet.
Tornsangerland er navngivet efter fuglen tornsanger, der lever i krattet, som også er hjemsted for en lang række andre fugle – nattergal, skovhorneugle, løvsanger, havesanger med flere. Det er også her, at den store vandsalamander har vinterhi.
– Det er vanvittigt at bygge på vild natur midt i en biodiversitetskrise! Hvorfor lytter politikerne ikke til de 76 procent af københavnere, der er imod projektet? Hvad skal der til for at stoppe kapitalismens rovdrift på den vilde natur? siger en af træbesætterne i en pressemeddelelse.
Her henviser aktivisterne til en meningsmåling, som Epinion lavede for Danmarks Naturfredningsforening først på året. Den viser, at 76 procent af københavnerne er enten helt eller delvist imod byggeriet på Amager Fælled.
Et væld af protester
Forud for træbesættelsen er foregået en lang række andre protester.
Amager Fælleds Venner har i fællesskab med andre grønne bevægelser lavet et væld af demonstrationer og happenings. Senest en stor demonstration den 16. maj på Københavns Rådhusplads mod byggerierne på de to naturområder Lærkesletten på Amager Fælled og Stejlepladsen i Sydhavnen.
Der er også igangsat en underskriftindsamling for at få en folkeafstemning om byggerierne på Lærkesletten og Stejlepladsen.
Extinction Rebellion gennemførte derudover en ugelang besættelse af byggepladsen, da byggeforberedelserne startede tilbage i marts.
Sideløbende er der sendt stribevis af klager over processen bag byggeriet. Der var et rekordhøjt antal høringssvar til lokalplanen for byggeriet. Der har været kontakt til politikere, rundture på området og meget andet.
Et pusterum på et halvt år
Onsdag gav den langvarige indsats bonus for modstanderne af byggeriet, da byggeplanerne blev sat midlertidigt på pause. Afgørelsen fra nævnene betyder ikke, at byggeriet er endegyldigt stoppet, men at klagerne har opsættende virkning, så de skal behandles, før det vurderes, om der må bygges som planlagt. Nævnene vurderer, at de vil kunne træffe en afgørelse i sagen inden udgangen af januar 2022.
Den sidste delsejr vandt naturtilhængerne op til kommunalvalget i 2017, hvor det planlagte byggeri på den meget artsrige Strandeng på Amager Fælled blev droppet af daværende overborgmester Frank Jensen efter massive protester.
Men ved den første budgetaftale efter valget vred Frank Jensen armen rundt på de andre partier i Borgerrepræsentationen og stillede som betingelse for at være med i aftalen, at de accepterede byggeri på tre fredede områder: Lærkesletten på Amager Fælled, Stejlepladsen i Sydhavnen samt ved Selinevej på Amager.
Ud over Socialdemokratiet gik SF, Radikale, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance med i budgetforliget og støttede dermed byggeplanerne.
Efterfølgende fik Frank Jensen lavet en aftale med daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen om at få affredet de tre områder og samtidig sætte gang i arbejdet med at etablere den kunstige ø Lynetteholm ud for indsejlingen til København.
Læs også
Siden da har folkelige bevægelser bekæmpet både byggerierne på Lærkesletten og Stejlepladsen samt anlæg af Lynetteholm.
Efter stop for byggeforberedelserne på Amager Fælled har Fiskerhavnens Venner rettet henvendelse til Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune samt By & Havn med opfordring til at indstille alt arbejde med at opføre boliger på Stejlepladsen, indtil alle klager over byggeriet er behandlet retmæssigt.
“Fiskerhavnens Venner har klaget til såvel Planklagenævnet som Miljø- og Fødevareklagenævnet over mangelfuld undersøgelse af de miljømæssige konsekvenser, byggeriet på Stejlepladsen kan medføre. Disse klager er endnu ikke færdigbehandlet. Fiskerhavnens Venner har derudover klaget over Københavns Kommunes forvaltningspraksis til såvel Ombudsmanden og Ankestyrelsen helt tilbage i juli 2020 og igen den 8. januar 2021. Disse klager er heller ikke færdigbehandlet”, skriver Jan Mathisen, talsmand for Fiskerhavnens Venner, på Facebook.
På Stejlepladsen er de egentlige byggeforberedelser endnu ikke gået i gang.
Plan om aktiv kommunalvalgkamp
Steffen Rasmussen, talsmand for Amager Fælleds Venner, har en opfordring til politikerne og forvaltningen.
– Københavns Kommune, politikerne og deres juridiske rådgiver bør kigge sig selv i kortene. De har været med til nedslagtning af naturen. De har fuldstændigt tilsidesat enhver advarsel for at gennemtvinge et boligbyggeri, der skal medfinansiere betalingen af metrogælden. Med deres ageren har de tilsidesat både den juridiske og demokratiske proces, konstaterer han og understreger samtidig:
– Kampen er langtfra færdig, vi fortsætter mod kommunevalget til november.
Med stop for byggeforberedelserne står Amager Fælleds Venner i en langt mere gunstig situation op til kommunalvalget den 16. november. Målet er at sikre et nyt politisk flertal imod byggeplanerne.
Bevægelsen er allerede nu i gang med valgkampen. Mange busser i København kører rundt med store reklamer, hvor budskabet er: “Bevar Amager Fælled”.
Der er også arrangeret rundture på byggeområdet en række søndage hen over sommeren. Den næste er på søndag, hvor delsejren også vil blive fejret.
Derudover er en række andre aktiviteter i støbeskeen.
Også Fiskerhavnens Venner og Stop Lynetteholm forbereder en aktiv valgkamp.
Alt tyder på, at kampen for naturen kommer til at stå helt centralt ved det københavnske kommunalvalg.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
