Da fristen for at stille op til valget som ny forperson for Dansk Sygeplejeråd (DSR) udløb onsdag den 23. august, havde fem personer meldt deres kandidatur.
Valget er en konsekvens af nuværende formand Grete Christensens beslutning om at stoppe efter 25 år i toppen af dansk fagbevægelse.
Thomas Markvart Sørensen offentliggjorde som den første den 27. juni, at han er klar til at sætte sig i spidsen for de cirka 70.000 medlemmer af forbundet. Siden har også Dorthe Boe Danbjørg, Irene Charlotte Hesselberg, Camilla Duus Guldberg Smith og Anne Marie Holst Sommer meldt sig på banen.
Vi har haft faglige ledere, som har siddet med alle politikerne, uden at vi har fået noget ud af det. Deres erfaringer i det politiske system har ikke hjulpet sygeplejerskerne.
Thomas Markvart Sørensen, kandidat til valg til ny forperson i DSR
En hektisk og intens valgkamp om, hvem af dem, der er den rette person til at indtage formandsstolen, er gået i gang.
Arbejderen kigger nærmere på kandidaterne og nogle af de udfordringer, de peger på.
Arbejderen har også snakket med flere af de sygeplejersker, som var aktive op til og under den forrige overenskomstforhandling i 2021, dels for at lodde stemningen blandt dem og deres forventninger til en ny forperson. Dels for at få et indblik i stemningen i forbundet og de nye udfordringer, der venter forude.
De færreste ønsker at stå frem med navn, men de fortæller samstemmende om et forbund, der stadig slikker sår efter det turbulente overenskomstforløb i 2021. Det er også deres indtryk, at Grete Christensens beslutning om at stoppe som formand blev mødt med reaktionen: Det var på tide.
Marianne Priskorn er tillidsrepræsentant på mave-tarmafdelingen på Hvidovre Hospital og var og er særdeles aktiv i sygeplejerskernes kamp for ligeløn. Hun forklarer til Arbejderen:
– Mange mente, at hun skulle være gået efter de to afstemninger om OK-resultatet, hvor medlemmerne underkendte hendes og flertallet i hovedbestyrelsens anbefalinger.
Konkret skete der det, at det første overenskomstforslag blev forkastet med mindre end 300 stemmers forskel på ja- og nej-sigerne. 47,3 procent stemte nej, 46,5 procent ja, og 6,2 procent afgav en blank stemme. Stemmeprocenten var beskedne 53,6.
Anden gang blev det mæglingsforslag, der i sidste øjeblik havde afværget en tidligere varslet strejke, stemt ned med overbevisende flertal.
Hele 74,4 procent af sygeplejerskerne deltog i den afstemning, hvor 64,5 procent stemte nej og 34,5 procent ja.
– Afstemningerne var en markering af, at hendes linje ikke havde opbakning. Man kan mene, at det burde have kostet. Omvendt tænkte jeg, at hvis der ikke var en anden kørt i stilling, så kan det være forklaringen på, at hun blev, mener Marianne Priskorn.
Resultatet af afvisningen af endnu et forhandlingsresultat sendte flere end 5.000 sygeplejersker ud i en 10 uger lang strejke hen over sommeren. Strejken sluttede, da regeringen greb ind og ophøjede det forkastede mæglingsforslag til lov.
– Måske fik vi ikke det optimale ud af strejken i kroner og øre, men til gengæld en masse fokus på løn og arbejdsvilkår og på problemerne med fastholdelse og rekruttering, der jo udgør de væsentligste grunde til, at sundhedsvæsenet fejler. Ja, og så fik vi den her Lønstrukturkomité, siger Marianne Priskorn.
Komitéen, med Grete Christensen som én af flere faglige repræsentanter, blev nedsat i forlængelse af Folketingets lovindgreb. Komitéens opgave var at analysere lønstrukturerne på det offentlige område.
Lønstrukturkomitéen afsluttede sit arbejde i juni 2023 og konkluderede, at sygeplejersker ikke tjener for lidt. Dermed blev Marianne Priskorns bange anelser bekræftet.
– Efter min mening var det en syltekrukke. Det var dårligt at spise os af med den, og jeg synes, det var en farce, at Grete Christensen gik ud og kaldte Lønstrukturkomitéen for en milepæl.
– Rapporten var som en klud i ansigtet, og jeg må sige, at det undrer mig, at Grete Christensen forblev medlem af komiteen og dermed kom til at fremstå som afsender af dens konklusioner, lyder det fra sygeplejersken med 30 års erfaring.
10 ugers punktstrejker
Politikernes beslutning den 27. august 2021 om at stoppe sygeplejerskestrejken og løftet om en Lønstrukturkomité havde ikke umiddelbart den ønskede virkning.
Foto: Arbejderen
Sygeplejerskerne havde lige været igennem en længere periode, hvor de havde taklet den alvorlige coronapandemi. Sammen med andre faggrupper i sundhedsvæsenet havde de på rekordtid gennemført organisatoriske ændringer af deres arbejdsgange. De havde påtaget sig ekstra arbejde, udført deres opgaver på andre måder og på alle måder været fleksible.
Det havde de en forventning om blev honoreret ved overenskomstforhandlingerne, men da det ikke skete, så var en Lønstrukturkomité ikke nok til at dæmpe gemytterne.
Mandagen efter regeringsindgrebet kom reaktionen. Sundhedspersonalet på Aarhus Universitetshospital nedlagde arbejdet, og siden fulgte arbejdsnedlæggelser – typisk af en times varighed – på skiftende hospitaler landet rundt. De rullende strejker stod på i 10 uger, inden de blev indstillet.
Caroline Kronborg Grøn var blandt de hundredvis af kollegaer på Aalborg Universitetshospital, der deltog i de rullende punktstrejker. Hun husker, at folk gennem strejkerne fik markeret deres frustrationer og vrede over regeringsindgrebet, der betød, at de fik trukket et overenskomstresultat ned over hovedet, som de havde stemt nej til ikke blot én, men to gange.
– I dag tror jeg, at mange lige skal have pusten. Utilfredsheden er der stadig, for der er jo ikke sket forbedringer af hverken løn- eller arbejdsforhold. Og så tror jeg, at mange er fortvivlede, fordi den danske model ikke virkede, til trods for at alle midler blev brugt, siger Caroline Kronborg Grøn til Arbejderen.
Her hentyder hun til, at strejkerne også sendte et signal om manglende tillid til den danske model, som ikke fungerer mellem arbejdsgiver og ansatte i offentligt regi på grund af et ulige magtforhold mellem arbejdsgivere og ansatte. Blandt andet bliver de offentlige arbejdsgivere i kommuner, regioner og stat ikke påvirket direkte af konflikter på det offentlige arbejdsmarked. Dertil kommer, at de offentlige arbejdsgivere grundlæggende repræsenterer det politiske system, og som med sygeplejerskestrejken i 2021 kan afslutte en konflikt gennem lovgivning, der bliver arbejdsgivernes ultimative værktøj til at afslutte en konflikt uden ligeværdig konfliktløsning mellem arbejdsgivere og ansatte.
For få kollegaer
Både hun og Marianne Priskorn peger trods små forbedringer på de fortsatte problemer med at besætte opslåede stillinger og det mangelfulde optag på sygeplejerskeuddannelsen.
Da det stod værst til under coronakrisen, slog omkring hvert andet forsøg på at hyre en sygeplejerske fejl. Nu er andelen af forgæves jobopslag efter sygeplejersker faldet. Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fra marts 2023 viser, at 27 procent af rekrutteringsforsøg blandt sygeplejersker var forgæves. Det er på niveauet før coronakrisen. Tallene dækker over perioden fra juni 2022 til november 2022. Det hører med til udviklingen, at flere sygeplejestillinger blive besat af sosu’er eller andet plejepersonale, fordi sygeplejerskerne ikke er der.
Kigger man nærmere på optaget på sygeplejerskeuddannelsen, er der ligeledes en lille bedring at spore. Da fristen for at søge ind på en videregående uddannelse udløb den 5. juli, havde 3602 lagt billet ind på uddannelsen. Det er en stigning på 229 ansøgere, hvilket svarer til en stigning siden 2022 på syv procent, men ansøgertallet opvejer langt fra det store fald på 28 procent, som uddannelsen oplevede i 2021.
Caroline Kronborg Grøn og Marianne Priskorn nævner også, at et i forvejen presset sundhedsvæsen bliver yderligere udfordret, fordi mange sygeplejersker forlader faget, tager arbejde i udlandet eller søger over i den private sektor.
– Det er jo også en måde at kommunikere til politikerne på, og måske forstår politikerne bedst, når der bliver talt med fødderne, siger Caroline Kronborg Grøn.
Færre medlemmer
Den udvikling kan man aflæse direkte på Dansk Sygeplejeråds hjemmeside. Pr. 1. januar 2021 – inden overenskomstforhandlingerne gik i gang – havde DSR flere end 79.000 medlemmer, hvilket var det højeste medlemstal nogensinde. Den 1. januar 2022 var antallet faldet til 76.833 medlemmer og den 1. januar i år nede på 74.030, fordelt på 52.339 i beskæftigelse, 6.919 studerende og resten såkaldt passive medlemmer.
Det faldende medlemstal, mener de to sygeplejersker, kan også forklares med medlemmer, der har meldt sig ud, fordi de er utilfredse med forbundet.
I 2021 og under overenskomststrejken og de efterfølgende punktstrejker arbejdede Caroline Kronborg Grøn i akutmodtagelsen på Sygehus Syd. Hun stillede op til bestyrelsen i Kreds Nordjylland og blev valgt, men valgte at forlade posten efter halvandet år.
Hun hører til gruppen af sygeplejersker, der har skiftet branche. I dag er hun ansat i en privat patientrekrutteringsvirksomhed, som finder kandidater til kliniske studier i hele verden. Hun er ikke længere medlem af DSR.
De fem kandidater
Udfordringerne for en ny person i spidsen for sygeplejerskerne er således mange og store. Snart begynder de bebudede trepartsforhandlinger om fordeling af den økonomiske ramme på tre milliarder kroner fuldt indfaset, som SVM-regeringen vil bruge til bedre løn og arbejdsvilkår i den offentlige velfærd. Dertil kommer forberedelserne af de offentlige overenskomstforhandlinger OK24.
Kigger man på, hvad kandidaterne siger om de kommende udfordringer, så peger de alle på kampen for bedre løn- og arbejdsforhold.
“Der er stadig urimeligt lang vej til en rimelig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Kampen begyndte ikke ved sidste overenskomstforhandling, og den vil heller ikke være vundet efter den næste,” lyder det således fra Dorthe Boe Danbjørg, der har været næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd siden 2018.
Hun har “mange ambitioner”, men understreger, at spørgsmålet om sygeplejerskernes løn med det samme vil have hendes fulde opmærksomhed – frem mod trepartsforhandlinger og OK24: “… Lige nu er kampen for en mere retfærdig løn min førsteprioritet. Det er vildt uretfærdigt, at vi hver dag redder liv for en løn, der er 5.000 kroner lavere end en skolelærers – kun fordi vi arbejder i et traditionelt kvindefag.”
“Vi, sygeplejersker er ikke længere til at komme udenom. Vi er uundværlige for samfundet, og vi skal have et lønløft, der afspejler udbud og efterspørgsel,” skriver Anne Marie Holst Sommer. Hun tiltrådte i november 2021 som forkvinde i Kreds Sjælland. Også hun nævner 5.000 kroner, som skal lægges på sygeplejerskernes grundløn hver måned.
Camilla Duus Guldberg Smith er 1. kredsnæstforperson i Kreds Syddanmark. Hun understreger, at #SygeplejerskerErGuldVærd, og peger på ligeløn og dermed et kæmpe lønhop på grundlønnen til alle sygeplejersker som et vigtigt pejlemærke.
“Sygeplejefaget bør lønmæssigt ligge i den bedste liga. Sygeplejerskers løn skal have et kæmpe lønhop, fordi sygeplejefaget på kvalifikationsrammen ligger tæt på linje med lægefaget”, er holdningen hos den syddanske kandidat.
Den sidste af de kvindelige kandidater – Irene Charlotte Hesselberg – har siden 2007 stået i spidsen for Lederforeningen i DSR. Af kommende udfordringer peger hun på “Lønstrukturkomitéens opfølgning med trepartsforhandlinger, OK24, sygeplejerskemangel, forbedring af arbejdsvilkår, udvanding af faglighed”.
Den femte og sidste kandidat er Thomas Markvart Sørensen. Han tilslutter sig de øvrige kandidaters holdning om, at kampen for sygeplejerskernes løn- og arbejdsvilkår har topprioritet, men han møder den udfordring med helt andre forudsætninger og også med en anden, mere kritisk og mere aktivistisk tilgang. Thomas Markvart Sørensen var således idémanden bag de tidligere nævnte punktstrejker.
Fordel eller ulempe
Modsat de kvindelige kandidater, der alle sidder i DSR’s hovedbestyrelse og stiller med mange års erfaring med det faglige og politiske arbejde internt i organisationen, er han et mere uskrevet blad. Han arbejder som psykiatrisk sygeplejerske og er relativ nyt medlem af bestyrelsen i kreds Hovedstaden. Blev valgt som suppleant i efteråret 2021 og indtrådte som fuldgyldigt medlem i marts 2022.
Thomas Markvart Sørensen erkender, at han kan være bagud på point, fordi han ikke er så “kendt” som modkandidaterne, men han ser ikke den manglende erfaring som en ulempe, hverken i forhold til trepartsforhandlingerne, OK24 eller opgaverne som forbundsformand.
– Mange mener ikke, at man kan være formand uden at have politiske kontakter, men vi har haft faglige ledere, som har siddet med alle politikerne, uden at vi har fået noget ud af det. Deres erfaringer i det politiske system har ikke hjulpet sygeplejerskerne, siger han til Arbejderen:
– Ved OK21 brugte vi alle vores strejkepenge, og hvad fik vi ud af det? Der blev nedsat en komité – en milepæl som Grete Christensen og i øvrigt også Dorthe Boe Danbjørg kaldte den – der konkluderer, at vi ikke får for lidt i løn. Hvis det er succesraten for at have de her politiske kontakter, så er det ikke svært at leve op til.
Thomas Markvart Sørensen ser frem til valgkampen, så han får mulighed for at forklare, hvilken faglig politisk linje, han mener, at forbundet skal styre efter – naturligvis i tæt samarbejde med hovedbestyrelsen.
– DSR skal først og fremmest varetage medlemmernes interesser og sikre dem så gode løn- og arbejdsvilkår som muligt. Forbundet har haft alt for meget fokus på den politiske dagsorden om at skabe et bedre sundhedsvæsen, men det er ikke DSR’s kerneopgave, siger han og uddyber:
– Ansvaret for et sundhedsvæsen, der i lyset af den demografiske udvikling sikrer danskerne lige adgang til behandling, ligger hos politikerne og arbejdsgiverne, og arbejdsgiverne kan påtage sig det ansvar ved at give os den løn, der afspejler vores værdi. Her har DSR i alt for mange år været alt for eftergivende over for arbejdsgiverne.
Brug for nytænkning og aktivisme
Den aktivistiske linje er et bud på noget nyt og møder opbakning fra sygeplejerskerne Vibeke Kline Frost og Marietta Annie Petersen, der begge har markeret sig kraftigt i kampen for ligeløn.
De glæder sig over, at Thomas Markvart Sørensen har valgt at trække sit engagement på græsrodsniveau ind i DSR og “kæmpe kampene indefra – både med og mod systemerne”.
Vibeke Kline Frost og Marietta Annie Petersen fremhæver, at han var “hjernen bag de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser tilbage i efteråret 2021”, og de mener, at netop den fandenivoldskhed har DSR brug for for at få samlet sygeplejerskerne.
I en pressemeddelelse skriver de to sygeplejersker:
“Dansk Sygeplejeråd bør og skal være på medlemmernes side. Organisationen skal nytænkes, og der skal skabes forandring. Den forandring kan Thomas stå i spidsen for at organisere – på samme måde som da han trak i alle de vigtige tråde i forbindelse arbejdsnedlæggelserne, som for alvor fik sygeplejerskerne rystet sammen – og vækket politikerne…… En kommende formand er solidarisk, lydhør, faglig, professionel, skarp og er medlemmernes advokat, når politikere og arbejdsgivere fortsat forringer vilkårene i sundhedsvæsenet.”
Afventer valgkampen
Marianne Priskorn og Caroline Kronborg Grøn ser frem til valgkampen, og hvad der kommer frem i debatten mellem kandidaterne.
– Jeg er ikke i tvivl om, at den aktivisme, der blev skabt før og under OK21, har været forfriskende og også var med til at flytte bevidstheden om, hvad der skal til for at skabe opmærksomhed, siger den aalborgensiske sygeplejerske, der på grund af brancheskiftet ikke selv har indflydelse på valget.
De andre sygeplejersker, som Arbejderen har snakket med, vil også følge med i valgkampen for at høre, hvad kandidaterne byder ind med, inden de sætter kryds ved deres foretrukne nye forperson. De mener umiddelbart – uafhængigt af hinanden – at nuværende næstforkvinde Dorthe Boe Danbjørg er den bedst kendte og dermed har den største mulighed for at blive valgt.
Det gælder også Marianne Priskorn:
– Jeg tror ikke, at medlemmerne kender Thomas godt nok. Han er nok mest kendt i psykiatrien og her i hovedstaden, og så er der nogle tillidsrepræsentanter rundt omkring i landet, der ved, hvem han er, fordi han var meget aktiv under OK21.
– Dorthe kender vi. Hun har været Gretes højre hånd, kommer med erfaring og knowhow, men hvor meget anderledes er hun? Hvis hun står for det samme, kan det være en hæmsko – omvendt kan der være andre, der ser det som en tryghed.
Personligt hælder Marianne Priskorn til en kandidat, der har både “lidt af det ene og det andet”. Derfor glæder hun sig over, at det ser ud til, at der er kandidater, der netop opfylder det.
– Det bliver et både spændende og meget vigtigt valg.
– Der er jo stadig et stykke vej til den ligeløn, som mange tidligere overenskomster har bragt i fokus, men som OK21 for alvor fik på den faglige og politiske dagsorden, slutter den sjællandske sygeplejerske, der er spændt på at følge valgkampen og på at se, hvem der sætter sig i DSR’s formandsstol.
Forbundet og de fem lokale kredse har sat dato på en stribe valgmøder, og på DSR’s hjemmeside kan man læse mere om, hvem kandidaterne er, og hvad de mener, der skal til for at løse de udfordringer, DSR står overfor.
Spændingen om, hvem medlemmerne stemmer på, bliver udløst fredag den 29. september.
Den nye forperson tiltræder allerede den 30. september og skal have sit mandat afprøvet ved DSR’s næste ordinære kongres i efteråret 2024.
Læs også
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
