Læserbrev
Ud med den ubæredygtige kapitalisme
Nyliberale pengegudstilbedere, regnearksidioti, kapitalfonde og internationale banker, der styrer verden via deres kontrol med og udlån af enorme pengesummer skabt ud af den blå luft, har sejret ad helvede til, skriver Jesper Petersen.
|
Dommedagsnyheder sætter nye rekorder nærmest dagligt i øjeblikket. Og vi har med garanti ikke set det værste endnu. Langt fra endda, tør jeg godt spå.
Vi rykker hastigt tættere på det rædselsscenarium, som James Lovelock i 2008 advarede om senest ville blive virkelighed i 2028. Med mindre vi hurtigt og drastisk nedbragte industrikulturens enorme CO2-udslip:
Uden effektive politiske indgreb vil blot cirka 500 millioner være i live ved udgangen af dette århundrede, formanede Lovelock. Læs mere via link her.
Beløn i det hele taget alle, der gerne vil leve et materielt beskedent liv og forurene mindst muligt.
Den 15 år gamle advarsel fra en af verdens førende klimaforskere repeterer jeg ikke her for at skabe frygt og skyldfølelse, som mange andre givtigt spekulerer i. Men alene for at understrege, at det er absolut sidste udkald for konkret handling.
Det er et lys i mørket, at den menneskeskabte ændring af klimaet langt om længe er blevet erkendt af flertallet. Og at der endnu er et lille vindue med muligheder for at afbøde klimakatastrofen.
Men hvorfor udebliver effektiv handling?
Jo, blandt andet fordi man selv langt inde i grønne organisationer og den politiske venstrefløj har ladet sig lulle i søvn af kapitalismens evindeligt suggererede mantra om, at de frie markedsmekanismer nok fortsat skal sikre vores materielle velstandsliv og redde os igennem også klimakrisen. I hvert fald her i vores rige del af verden.
Min mailboks tilstoppes dagligt af mails fra ngo’er med opfordringer til at “send(e) flere penge”. Men jeg har ikke nogen. Og tror heller ikke på tidens største raptus: At det økonomiske system, der har skabt størstedelen af verdens problemer (plus en lang rækker goder), kan løse den fundamentale natur-, miljø- og klimakrise, verden befinder sig i.
Fra billigt skidt til fed forretning
Siden den grønne forbrugerguide for 35 år siden forenede bæredygtighed med egoliberalisternes minimalstatsidé og lagde ansvaret for grøn levevis over på den enkeltes private indkøb og forbrug, er alt fra grøn omstilling til forskning, naturfredning med mere blevet et privatkapitalistisk og privat anliggende.
Eksempelvis har dansk natur- og fuglebeskyttelse i tre årtier været styret af en spekulationsfond i skattely i Liechtenstein. Mens statens oprindelige rolle her nærmest er forsvundet.
Og sådan er det i størstedelen af verden i dag. ”Money talks, bullshit walks”. Nyliberale pengegudstilbedere, regnearksidioti, kapitalfonde og internationale banker, der styrer verden via deres kontrol med og udlån af enorme pengesummer skabt ud af den blå luft, har sejret ad helvede til.
Ideen “naturgenopretning”, der tidsåndstro forener forretning og naturbeskyttelse, blev fostret blandt andet af Danmarks Naturfredningsforenings forhenværende fredningsleder, Jesper Refn.
Ideen har i over tre årtier gået sin sejrsgang, både internt i grønne ngo’er og eksternt ude i den opkøbte, beskyttede natur. “Onkel Åge” kaldes Aage V. Jensens skatteunddragende spekulationsfonde jovialt af de biologer optaget af vild natur og “bæredygtig” naturforvaltning – førhen henvist til ingen eller usikre job, nu endelige vellønnede som konsulenter, forfattere med mere takket være Onkel Åges mange spekulationsmillioner.
Og hvad er der så galt med det, det er jo et godt formål?
Penge, ligegyldigt hvor svindleragtigt og destruktivt de er skabt, er blevet til Gud i den moderne verden. Og det er et kæmpeproblem.
Apropos, så havde førnævnte Lovelock som ung besluttet sig for at bombesprænge Wall Street for at forsøge at bremse de naturødelæggende kræfter, han så brede sig via eksempelvis USA’s børs. Men han opgav sit forehavende, fordi han indså, at for mange uskyldige ville blive dræbt. Siden blev han, sjovt nok, Margaret Thatchers klimarådgiver.
Gæld – verdens største forretning
Det kapitalistiske system, der – for de i forvejen rige og kapitalstærke – sprøjter en uendelig strøm af penge ud i verden som gældsættende, aldrig tilbagebetalingstiltænkte lån til stater, virksomheder og private, der ofte kun kan forsøges betalt tilbage ved en reelt unødvendig overudnyttelse af naturen til fremstilling af ofte reelt unødvendige varer, primært for at forhindre de gældssatte fra at gå fallit. Ikke fordi der er et behov for varerne.
Magten på bjerget, den økonomiske elite og politiske ledelse har for meget at tabe.
Sidst jeg læste om danske industrilandbrugs gæld, lød den på over 300.000 millioner kroner. Og en fed gældsforretning for kreditorerne.
Den moderne verdens omnipotente økonomiske system stjæler med arme og ben fra vores livsgrundlag, naturen. Og gældsætter alt og alle inklusive juridisk ubeskyttede ulande, der tvinges til at sælge deres ressourcer og landbrugsprodukter til spotpriser.
Aktuelt stiger jordpriserne med udsigten til, at lavbundjorder med cirka 50 års forsinkelse opgives som de gennemdrænede foderkornmarker, de aldrig burde have været omdannet til. Det er god grøn omstilling, er der bred enighed om.
Men hvis miljøskaderne fra de opdyrkede lavbundsjorder indgik i prisen – for eksempel (kvælstof)forureningen af de indre danske farvande – skulle landbruget opkræves ti gange mere, end erhvervet nu efter al sandsynlighed slipper afsted med (igen) at snyde sig til.
Virksomme tiltag
Reelt bæredygtige tiltag taler politikere meget lidt om. Her et par forslag til ægte grønne omstillinger:
Gør eksempelvis hele landbruget gift- og kunstgødningsfrit, og få hurtigst muligt genopbygget det oprindelige levende humuslag i de udpinte industrilandbrugsjorder. Ensbetydende med absorption af millioner af ton af CO2 årligt.
Indfør borgerløn. Lad folk komme ud af hamsterhjulet og den omfattende mistrivsel, moderne mennesker lider under, ikke mindst børn og unge. Gør kollektiv transport gratis. Luxembourg har gjort det med succes.
Beløn uforurenende arbejdspladser, der har mindst mulig transport. Fremfor nu, hvor folk tilbringer halve liv i grimme og forurenende biler til og fra arbejde, primært til glæde for olieindustri og banker.
Beløn i det hele taget alle, der gerne vil leve et materielt beskedent liv og forurene mindst muligt. Fremfor den nuværende skizofreni med fastholdelse af en biologisk ubæredygtig økonomisk vækst pålagt grønne strafafgifter.
Trods masser af muligheder for effektivt CO2-reduktion er jeg ikke optimistisk. Magten på bjerget, den økonomiske elite og politiske ledelse har for meget at tabe til at ville opgive deres omklamring af håbet om, at alverdens klimaforskere og dommedagsprofeter tager fejl. I hvert fald i deres begrænsede levetid.
Desuden er det tvivlsomt, om det demokratiske flertal af materielt forkælede danskere og andre i-landsborgere vil acceptere begrænsningerne i deres nuværende udfoldelsesmuligheder, i fald den politiske ledelse rent faktisk gennemførte de nødvendige tiltag.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
28. juli 2023 | 06:24
