Læserbrev
Kommuneaftale 2024: Den dårligste aftale i ti år
Økonomiaftalen mellem regeringen og KL betyder udsigt til omfattende forringelse af kommunal velfærd.
|
Den 25. maj indgik den “nye” SVM-regering “aftale” med KL om kommunernes økonomi i 2024.
Næppe var blækket tørt, før aftalen med rette blev heftigt omdiskuteret og kritiseret. Ifølge regeringen betød aftalen nemlig, at “kommunernes serviceramme korrigeres med 2,4 milliarder kroner”.
Dette “reklamebillede” af et massivt løft krakelerede dog hurtigt, da det blev klart, at kommunerne heraf selv skulle betale 0,7 milliarder i sparet administration og yderligere 0,3 milliarder til Arne-pensionen.
Realiteten er, at den “aftalte realvækst” i økonomiaftalen således kun er 1,4 milliarder kroner.
Men dette angivelig løft i kommuneaftalen for 2024 udhules tilmed yderligere.
For det første fordi kommunerne ikke fik dækning for et efterslæb fra 2020 på netto -1,2 milliarder kroner, idet regeringen har afvist at kompensere kommunerne for inflation langt ud over PL-reguleringen af kommunernes økonomi.
Alene i kraft af dette underskud er der reelt tale om tilnærmelsesvis nulvækst i aftalen for 2024 (1,4 – 1,2 = +0,2 milliarder kroner).
Hertil kommer for det andet, at regeringen fortsat nægter at dække de merudgifter fra det specialiserede socialområde, som siden 2019 vedvarende og i stigende omfang har udhulet den kommunale økonomi. (2021 og 2022 = årligt -1,7 milliarder kroner).
Ganske vist er i økonomiaftalen aftalt nye ”styringsværktøjer” for området, men disse iværksættes først gradvist fra 2024 og frem til og med 2026, og der er derfor fortsat i 2024 risiko for betydelige udækkede merudgifter til det specialiserede socialområde på op til -0,9 milliarder kroner.
I så tilfælde er der reelt i kommuneaftalen for 2024 tale om minusvækst på: +1,4-1,2-0,9 milliarder kroner = -0,7 milliarder kroner.
Kommuneaftalen for 2024 vil hermed være den dårligste aftale siden 2014.
Kæmpe underskud i forhold til demografiske træk
Der er således under alle omstændigheder på ingen måde tale om, at de kommunale serviceudgifter i 2024 får en stigning, som bare sikrer opretholdelse af standarden i velfærden.
Det ville kræve, at aftalen reelt tilfører kommunerne 1,25 milliarder kroner til flere børn og ældre svarende til det såkaldte (umiddelbare/enkle) demografiske træk.
Men med et reelt løft på mellem nulvækst og minusvækst er aftalen i stort underskud i forhold hertil.
Endnu mindre er der tale om, at økonomiaftalen for 2024 modsvarer velstandsudviklingen (det fulde demografiske træk), hvilket ville kræve en realvækst i 2024 på 3 milliarder kroner.
Dermed sikrer aftalen i sig selv heller ikke midler til opdatering af velfærden med nyt materiel, højere kvalitet og nye tilbud.
Underskuddet i aftalen i forhold til befolkningsudviklingen samt til fortsat udækkede merudgifter til det specialiserede socialområde betyder stensikkert, at kommunerne i 2024 tvinges til at spare på kernevelfærden for at dække budgethullet.
Budgetloven stadig på spil
Hertil kommer det yderligere problem, at revisionen af budgetloven i 2022 har bibeholdt den økonomiske spændetrøje i budgetloven, og det heri indeholdte – af kommunerne og fagbevægelsen kritiserede – sanktionsregime videreføres også i 2024, hvilket risikerer – som i tidligere år – at tvinge kommunerne til merbesparelser i budget og regnskab.
Siden 2007 har budgetloven betydet samlede merbesparelser i forhold til rammerne på 35 milliarder kroner.
Fra 2017 til 2022 har der gennemsnitligt været samlede årlige merbesparelser på omkring 9 milliarder kroner, primært i regnskabet.
Dette gennemsnit trækkes dog voldsomt op af et underforbrug på op mod 3 milliarder kroner i 2020, som imidlertid var grundet i ekstraordinære forhold, nærmere bestemt i nedsat aktivitet på grund af covid-19.
Ses der bort fra 2020, har der imidlertid i denne periode været en gennemsnitlig årlig merbesparelse på op mod -0,5 milliarder kroner.
Der er således også i 2024 risiko for en yderligere udhuling af dette reelle løft i kommuneaftale i denne størrelsesorden, i hvilket tilfælde det reelle underskud vil vokse fra -0,7 milliarder kroner til -1,2 milliarder kroner.
Redder finanslovspenge den kommunale velfærd?
Et lyspunkt i den kommunale økonomi har dog i de senere år været, at der ikke mindst takket være støttepartiernes insisteren under S-regeringen i finanslovsaftalerne for 2020, 2021 og 2022 er givet ganske store finanslovspenge til den kommunale velfærd.
Det vil også i 2024 været tilfældet, at der kommer et betydeligt finanslovsløft hertil. Nærmere bestemt er der over finansloven aftalt merbevillinger til kommunerne i året 2024 på +3,2 milliarder kroner.
Men: Er det udtryk for, at den kommunale velfærd i 2024 reddes trods den i sig selv uhyre smalle kommuneaftale?
Det må på den ene side anerkendes, at den kommunale velfærd i 2024 inklusive kommuneaftale + finanslovsløft i alt brutto løftes med 1,4+3,2 = +4,6 milliarder kroner.
Efter modregning af de udækkede merudgifter til inflation og det specialiserede socialområde på i alt -2,1 milliarder kroner reduceres dette samlede aftale- og finanslovsløft dog til netto +2,5 milliarder kroner.
Skulle regeringen savne midler, kan den tilbagerulle de skattelettelser for årligt 65 milliarder, som borgerlige regeringer har givet gennem de seneste 20 år.
På den ene side overstiger dette ganske vist det umiddelbare og opfylder det meste af det fulde demografiske træk.
Men på den anden side er disse ekstra finanslovsbevillinger jo ikke givet til at fylde kommunale budgethuller, men tilsigtet nye opgaver og bedre standard i den kommunale velfærd samt ikke mindst at sikre flere af de nødvendige pædagoger, sosu’er og lærere med flere, som i stigende grad er en mangelvare i kommunerne.
Skal kommunerne, uanset trængt driftsøkonomi, stadig opfylde disse nye opdrag, tvinges de på grund af underskuddet i økonomiaftalen for 2024 i stedet til at spare på den eksisterende kernevelfærd.
Omvendt kan kommunerne også fylde det store hul i kommuneøkonomien, som aftalen for 2024 skaber, med finanslovspenge, men så sker der ikke den forbedring af velfærdens niveau og kvalitet, som i sin tid var hensigten med finanslovsbevillingerne i finanslovsaftalerne mellem EL, SF, Å og R og S-regeringen.
Kommuneaftalen for 2024 koster således på den ene eller anden måde velfærd.
Efterslæb siden 2010 vokser
Et sidste problem med det massive underskud i kommuneaftalen for 2024 er, at en nødvendig og stærkt påkrævet genopretning af den kommunalt leverede velfærd igen har lange udsigter. Den kommunale velfærd blev fra 2010 til 2019 kraftigt udhulet gennem 10 år med borgerlig økonomisk sparepolitik til fordel for skattelettelser.
Denne sparepolitik manifesterede sig under VK-regeringerne, igen under SRSF-regeringen og siden igen under V- og VLAK-regeringerne i, at realvæksten i kommuneaftalerne langt de fleste år var på nul eller negativ. Derfor lider den kommunale velfærd i dag stadig under et gevaldigt ressourceefterslæb fra denne periode.
S-regeringen hævdede her med kommuneaftalerne 2020 til 2023, at man prioriterede velfærden, men i realiteten har dette været mere spin end realitet, idet efterslæbet også i denne periode er vokset, fordi de reelle løft i denne periode er blevet voldsomt udhulet af udækkede merudgifter til det specialiserede socialområde.
Det må dog anerkendes, at finanslovsaftalerne fra 2020 til 2023 takket være støttepartiernes kamp for at fastholde og forbedre velfærden har bidraget til at hente ind på efterslæbet, mens kommuneaftalerne ikke har.
Der ér råd
SVM-regeringen har forsøgt at køre med en fortælling om, at der er krise, og at der ikke er råd (til bedre velfærd).
Men regeringens krisefortælling er hul som en potemkinkulisse.
Dansk økonomi klarer sig overordnet set godt: Høj beskæftigelse, store betalingsbalance- og statsoverskud. Jo, der er inflation, men i stedet for at lade velfærden betale skulle regeringen hellere gribe ind over for selskaber, der i profitjagt benytter lejligheden til at skrue priserne op.
Og der er råd til bedre velfærd.
Kort tid inden kommuneaftalen kunne finansministeren overbringe den glade “nyhed”, (som han havde kendt længe), at det økonomiske råderum i perioden frem mod 2030 er vokset til 64 milliarder kroner, hvilket giver ekstra 16 milliarder kroner til disposition i statskassen.
Så der var – og er – råd til bedre velfærd i kommuner og regioner. SVM-regeringens påstand om det modsatte skal kun tjene til at begrunde en sparepolitik, der i stedet skal skabe rum til skattelettelser.
At Socialdemokratiet er svunget over på denne højrelinje, skriger til himlen, når der er et rødt flertal, som kunne sikre reelle forbedringer til velfærden og den grønne omstilling.
Skulle regeringen savne midler, kan den i stedet for at sløjfe store bededag og forringe pension og sociale ydelser tilbagerulle de skattelettelser for årligt 65 milliarder, som borgerlige regeringer har givet gennem de seneste 20 år. Eller fremskynde beskatningen af de mange hundrede milliarder, som p.t. ligger ubeskattet i pensionskassernes kasser.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
07. juli 2023 | 22:10
