Mens vi venter…
Både redegørelsen om Lizette Risgaards påståede krænkelser og Lønstrukturkomiteens endelige rapport vil få store konsekvenser for hele fagbevægelsens udvikling og fremtid. Samtidig sættes gang i trepartsforhandlinger om fordeling af 1 milliard kroner i 2024 til offentlige faggrupper. Det er lige lovlig spændende.
Mange i fagbevægelsen venter spændt på to redegørelser, som vil få store konsekvenser for hele fagbevægelsens udvikling og fremtid: En intern advokatundersøgelse af Lizette Risgaards påståede krænkelser og Lønstrukturkomiteens afrapportering.
Først lidt om den interne advokatundersøgelse.
Den skulle gerne være færdig inden sommerferien. Ifølge advokatfirmaet Kroman Reumert er opgaven: “Forretningsudvalget (FU) i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har besluttet at iværksætte en advokatundersøgelse vedrørende beskyldningerne om krænkende adfærd udvist af FH’s tidligere formand, Lizette Risgaard, i perioden, hvor Lizette Risgaard har været del af formandskabet i FH (tidligere LO). FU har bedt advokatfirmaet Kromann Reumert om at gennemføre denne undersøgelse. Kromann Reumert skal i undersøgelsen faktuelt afdække episoder om påstået krænkende adfærd, og om – og i givet fald hvordan – de enkelte sager er blevet håndteret af FH. Kromann Reumert skal derudover vurdere, om konkret dokumenterede episoder udgør brud på “kodeks for adfærd” i FH eller hertil svarende arbejdsmiljømæssig regulering.”
Den nuværende SVM-regering taler nu alene om rekruttering. Og prisen for at få del i den ekstra milliard i 2024 er øget fleksibilitet og øget lokal løndannelse.
Redegørelsen fra undersøgelsen vil være afgørende for valg af en ny ledelse i FH, et valg på en ekstraordinær kongres som vil blive indkaldt, når advokatundersøgelsen er afsluttet og behandlet. Hele fagbevægelsen renommé er på spil med denne sag, som vil trække dybe spor fremad.
Og så til Lønstrukturkomiteen der forventes at komme med en afrapportering midt i juni måned. Komitéen blev foreslået af FH og indgik som et element i mæglingsforslaget fra Forligsinstitutionen under sygeplejerskernes forhandlinger ved OK21.
Sygeplejerskerne forkastede som bekendt forliget og begyndte den næste 10 uger lange strejke. Den socialdemokratiske regering stoppede strejken, ophævede forliget til lov og nedsatte som lovet Lønstrukturkomiteen.
Komiteens opgave har blandt andet været at analysere lønstrukturen og lønudviklingen i den offentlige sektor og belyse effekter og konsekvenser af eventuelle ændringer.
Komiteen er utrolig bredt sammensat af dels såkaldte eksperter, som breder sig fra CEPOS til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, arbejdsmarkedets parter deltager, både fra det private og det offentlige arbejdsmarked. Og forventningerne til nogle klare anbefalinger, som vil tilfredsstille sygeplejerskerne og andre kvindedominerede fags krav og ønske om ligeløn, er svære at få øje på.
Sporene skræmmer ligeledes: En lang sygeplejerskekonflikt i 2008 endte i nedsættelse af en Lønkommission. Den barslede i 2010 med en rapport, som slog fast, at traditionelt kvindedominerede fag med en mellemlang uddannelse haltede lønmæssigt efter de traditionelt mandsdominerede fag.
Vi har dog her 13 år efter fortsat til gode at se grundlæggende forbedringer i retningen af ligeløn.
Til slut vil jeg knytte nogle bemærkninger til de forestående trepartsforhandlinger, som SVM-regeringen har indkaldt til, når Lønstrukturkomiteens arbejde er afsluttet.
Meningen er, at mulige konklusioner skal indgå i forhandlingerne. Rammen er på 1 milliard kroner i 2024 og voksende til 3 milliarder i 2033.
Så nogle grupper af offentligt ansatte skal have en ekstra lønstigning, og andre skal ikke, og det skal treparten afgøre.
De ekstra midler kommer dog ikke uden en pris. Da Lønstrukturkomiteen blev nedsat under den socialdemokratiske mindretalsregering, talte regeringen om et opgør med uligelønnen. Den nuværende SVM-regering taler nu alene om rekruttering. Og prisen for at få del i den ekstra milliard i 2024 er øget fleksibilitet og øget lokal løndannelse.
Dette sætter for alvor sammenholdet mellem de offentlige organisationer på en prøve. Hvem skal have, og hvem skal ikke have? Og hvem vil betale prisen?
Netop lønrelationerne mellem de offentlige organisationer er noget af det, organisationerne historisk har haft svært ved at blive enige om indbyrdes.
Læg lige hertil, at disse trepartsforhandlinger ligger samtidig med, at organisationerne lægger sidste hånd på forberedelserne af OK24, hvor netop solidariteten og sammenholdet er alfa og omega for et hæderligt resultat.
Det er lige lovligt spændende.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
Noter:
Kommissorium for Kromann Reumerts advokatundersøgelse
Kommissorium for lønstrukturkomiteen
26% af 750.000 DKK
195.342 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
