Klima- og Palæstinakamp
Hvornår bliver ord til handling?
Regeringen lover flere penge til en 10-årsplan for psykiatrien. Men hvornår kommer forbedringerne? Vi har ventet i årevis, og i ventetiden dør mennesker, som kunne være reddet med den rigtige og hurtige behandling.
|
Det er snart tre måneder siden, at den nye regering præsenterede deres regeringsgrundlag. Jeg husker dagen godt, da alle, jeg mødte den dag, var begejstrede over, at det står i planen, at der de næste 10 år bliver afsat yderligere tre milliarder til psykiatrien.
En enkelt person sagde til mig, at jeg godt måtte være vred over, at der tilsyneladende ikke var forbedringer på det psykiatriske område, som ændrede vilkårene til det bedre for alle. Da jeg fortalte, at den nye regering lige havde meldt ud, at de ville afsætte flere midler til udrulning af psykiatriplanen, sagde han, at så var det selvfølgelig svært at være vred.
Radiotavshed
Men nu er det efterhånden ret lang tid siden, at det blev meldt ud, og jeg oplever, at der har været total radiotavshed siden. Så måske er det ved at være tid til at være vred. Jeg kan i hvert fald mærke, at tankerne er begyndt at rumle i hovedet på mig. Det bliver mere og mere svært at overbevise mig selv om at have tålmodighed og lade politikerne få arbejdsro og afvente, at nu kommer der nok snart en udmelding fra Christiansborg.
Det er over et år siden, at Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en ny psykiatriplan blev præsenteret på en stor konference. Stort set alle var enige om, at oplægget var godt. Det belyste de mange problemstillinger, som der er brug for at blive taget hånd om for at kunne skabe en psykiatri, hvor mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende får en værdig hjælp.
Kære regering: Vi har ikke tid til at vente længere. Det koster liv, og det hele bliver vanskeligere, jo længere tid der går.
Beslutningen om udarbejdelsen af en 10-årsplan for psykiatrien kom tilbage i 2019. Efterfølgende gik der rigtig lang tid, før den daværende regering indledte konkrete forhandlinger. Først sidst i september 2022 blev der indgået en aftale for 10-årsplanen for psykiatrien. Der fulgte yderligere 0,5 milliarder kroner med årligt. Pengene skulle blandt andet bruges til en her og nu-kapacitetspakke, hvilket skulle betyde, at der kunne ansættes cirka 100 ekstra medarbejdere i psykiatrien.
Men sker der noget? Det er mit spørgsmål nu, hvor vi er ved at være godt inde i 2023. Jeg synes ikke, at vi som samfund kan være det bekendt, og jeg har rigtig svært ved at blive ved med at prøve at holde den gode tone i min retorik.
Liv uden værdighed
Specielt fordi politiske løfter om penge og flere ansatte ikke er nok. Der skal meget mere til. Når jeg bliver vred, er det fordi, jeg i mit daglige arbejde møder mennesker, som kun lige får hjælp til at overleve. De lever et liv uden værdighed, hvor de hver dag har svært ved at se mening med livet.
Jeg hører om, hvordan en person bliver indlagt igen og igen. Det handler ikke kun om, at de bliver udskrevet for tidligt, som der er blevet talt meget om. Det handler også om, at de i hverdagen i socialpsykiatrien simpelthen ikke får den nødvendige hjælp, som de har brug for.
Jeg oplever, hvordan disse personer, som henvender sig til mig, fortæller, hvordan man i behandlingspsykiatrien siger, at der er brug for meget mere støtte i hverdagen fra kommunen, og kommunen siger, at der er brug for mere behandling fra regionen.
Og sådan ryger man så ind og ud fra sit hjem til en psykiatrisk afdeling og tilbage igen til sit hjem for derefter igen at bliver indlagt igen. Nogle gange kan man klare længere tid hjemme, andre gange er det kun få dage. Nogle gange får man lov til at være indlagt i længere tid, andre gange bliver man udskrevet efter et døgn.
Politikere langt væk fra virkeligheden
Og sådan går det sin gang, alt imens tiden går, uden at det føles som om, at der er sat gang i udrulningen af 10-årsplanen for psykiatrien. Det kan opleves som om, at ingen bekymrer sig om de liv, som er på spil.
Det ved jeg godt, ikke er sandt, men jeg tænker, at dem, som kan trykke på startknappen, måske er så langt væk fra virkeligheden, at de ikke kan mærke den smerte, som disse mennesker og deres pårørende hver dag må bære på.
Frygten for at det værste kan ske, at man en dag ikke længere formår at kæmpe. Nogle har allerede trukket sig og opgivet at komme til at leve et liv, som er værd at leve.
Så kære regering: Vi har ikke tid til at vente længere. Det koster liv, og det hele bliver vanskeligere, jo længere tid der går. Så sæt i gang så hurtigt som muligt, inden det er for sent, og forholdene er blevet endnu værre, end det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen beskriver.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
08. marts 2023 | 07:13
