Brandbeskat store profitter
Mange virksomheder tjener stort under inflationskrisen – så de skal beskattes for at sikre omfordeling i en svær tid. Dette glimrende forslag blev fremsat i det gamle år, men gik nærmest i glemmebogen. Nu må brandbeskatning af ekstraordinære profitter gøres til et kampkrav over for den nye regering.
Det nye år tegner til at bringe mere fattigdom og mere ulighed, ikke bare i Danmark, men i hele Europa. Hovedårsagen er inflationen, som ikke går væk lige med det samme. Det betyder, at købekraften daler, og det kan mærkes. Julen viste, at flere end 12.000 familier søgte nødhjælpsorganisationerne om hjælp til at klare sig igennem højtiden, op mod 50 procent flere end året før. Det kan ikke undre nogen. Ifølge beregninger fra den europæiske faglige sammenslutning ETUC, er prisen på en gennemsnitlig julefest steget syv gange så meget som lønnen siden julen 2021.
Inflationskrisens rod ligger ikke på efterspørgselssiden, men i forsyningsproblemer. Den ‘løn-pris spiral’ arbejdsgiversiden taler om, er ikke relevant for den nuværende krise.
Fagbevægelsen har ikke svært ved at finde tonen under OK23. Reallønnen er blevet udhulet i jævnt tempo, og det står til at fortsætte. Selv et betragteligt lønhop er derfor ikke andet end status quo for lønmodtagerne. Og når arbejdsgiversiden påstår, at det blot vil gøre problemet større ved at øge inflationen, er det mod bedre vidende. Der er ingen realitet i påstandene om, at lønstigninger bidrager til inflationen, det har vi adskillige internationale organisationers ord for, herunder Den Internationale Valutafond (IMF). Inflationskrisens rod, skrev den amerikanske økonom Joseph Stiglitz for nyligt i en rapport, ligger ikke på efterspørgselssiden, men i forsyningsproblemer. Den ‘løn-pris spiral’ arbejdsgiversiden taler om, er ikke relevant for den nuværende krise.
Beskatning og omfordeling
Uanset hvordan OK23 ender, vil glasset knap være halvt fuldt og ikke sikre mange af de familier, som har ansøgt om velgørenhed op til jul. For at nå dem skal der en anden omfordeling til. For Mogens Lykketoft er det brændende spørgsmål, hvad regeringen vil gøre for at “hjælpe de fattige gennem vinteren”. I et indlæg på Altinget den 15. december udtrykker han skuffelse over regeringsgrundlaget, der ikke har noget at byde på i den forbindelse, og han ender med at gribe efter et halmstrå: “Måske kommer hjælpen via penge fra EU’s indsats for at inddrage en del af energiselskabernes ekstraordinære gevinster som følge af den aktuelle forsyningskrise og bruge pengene til at lægge et loft over borgernes elpriser?”
Den idé havde kronede dage i september, hvor EU behandlede et forslag om at beskatte de ekstraordinært store profitter, som energiselskaberne har høstet under krisen. Det fik især SF og Enhedslisten ud af starthullerne – sidstnævnte med en mere ambitiøs model, hvor alle sektorer, som har tjent stort under krisen, skulle bløde til statskassen og til omfordelingen. Men ikke længe efter – der gik omtrent en uge – var der ikke mange, der snakkede om den sag. Den socialdemokratiske regering erklærede sin støtte til et EU-forslag og gerne i en udvidet udgave som foreslået af Enhedslisten. Og i EU blev beskatningen vedtaget sidst i september.
Ingen hjælp fra EU
Så det kan se ud, som om Lykketoft ikke er på helt gale veje, og at den ellers ret besynderlige tiltro til, at EU vil skubbe økonomien i en mere social retning, har ben at gå på. Sådan er det bare ikke alligevel. For det første fordi vedtagelsen i EU forudsætter en elpris minus moms og afgifter på omtrent 1.300 kroner pr. MWh, og det niveau nås nærmest aldrig, selv i den nuværende situation. For det andet fordi EU-vedtagelsen gør det muligt for medlemslandene at beskatte ekstraordinære profitter, men pålægger ikke medlemslandene at gøre det.
Derfor vender spørgsmålet om den nye regering og deres intentioner tilbage igen, og som sagt står der intet i regeringsprogrammet om det. Omkring os er mange europæiske lande godt i gang med at tage fat, herunder Frankrig, Tyskland, Holland, Finland, Grækenland og mange flere. Og flere af dem går et pænt stykke længere end EU’s berømte ordning. Så meget at det mest ser ud, som om EU’s ordning var for et syns skyld. I Frankrig er et forslag om at indføre en profitbeskatning allerede ved 750 kroner pr. MWh altså ved omtrent den halve pris af EU-tærsklen – et forslag, som ifølge Reuters Bureau vil tvinge energiselskabet EDF til at betale cirka 37 milliarder kroner til statskassen.
Kampkrav
Herhjemme sker der derimod ikke noget. Måske er det endda noget af det vigtigste, som ikke står i regeringsprogrammet. Der er ikke noget reelt svar på spørgsmålet om, hvordan vi med Lykketofts ord kan “hjælpe de fattige gennem vinteren”. Ligesom der ikke er noget svar på, hvordan vi for eksempel sikrer, at dem på offentlige ydelser skal holde skindet på næsten den kommende tid. Det implicitte budskab er, at det mener regeringen ikke, den skal have noget svar på.
Men uanset om det er jul eller ej, er der masser af tegn på, at denne krise slår hårdt. Den skriger på omfordeling, og vi har brug for kampkrav. Et af dem skal være brandbeskatning af ekstraordinære profitter.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
23% af 750.000 DKK
170.281 DKK nået totalt
STØT
Det er ikke gratis at levere nyheder og baggrund
med et klart, progressivt verdenssyn. Hjælp
Arbejderen med fortsat at levere gedigen rød
journalistik:
MobilePay: 87278
Abonnér
