I George Orwells berømte fremtidsroman fra 1948 lyder tre evigt repeterede slogans i mareridtssamfundet: ”Krig er fred”, ”Frihed er slaveri” og ”Uvidenhed er styrke”.
Befolkningen er overvåget og styret af et tankepoliti og sandhedsministerium via blandt andet tv-skærme opsat alle vegne.
Hvis du stjæler lidt, putter de dig i fængsel, hvis du stjæler meget, gør de dig til konge.
Bob Dylan, sanger og sangskriver
Faktisk er krig i dag utroligvis blevet lig med fred. Men hvordan kan noget så vanvittigt blive virkelighed i vor på mange måder oplyste – omend voldsomt skærmforurenede – verden?
Vi skal to årtier tilbage. Den 11. september 2001 er vor tids mest forfærdelige begivenhed. I mindre grad på grund af det der skete, og i højere grad på grund af konsekvenserne.
Begivenheden blev enden på den globale fredsæra, som Sovjetunionens sidste leder Mikael Gorbatjov bør tildeles hovedæren for.
Hans død tidligere på året har med krig i Ukraine en dyster symbolik.
I dagene lige efter Ruslands invasion interviewede Al Jazeera flere fra Anders Fogh Rasmussens ”Rasmussen Global”, blandt andet stifteren selv, der med sin umiskendelige østjyske accent erklærede, at ”NATO nemt kan smadre det russiske militær” og indirekte opfordrede til at starte Tredje Verdenskrig.
Det ville næppe være muligt at forhindre, at en sådan krig udviklede sig til en altødelæggende atomkrig.
Man kniber sig i armen og spørger sig selv: ”Har dette menneske virkelig både været statsminister og NATO’s generalsekretær?”
Er det virkelig så vigtigt for Vesten at ”smadre” Putin & Rusland, at man synes, at det er værd at spille historisk højt spil om alt højere liv på vor planet og kaste hele Vesteuropa ud i en livstruende energikrise?
Dommedagsuret er ved at løbe tør for millisekunder før klokken slår 12.
Som så meget andet i dag handler også krig primært om penge.
Siden 11. september 2001 er verden endt i en forværret økonomisk krigsafhængighed a la Hitler, da han genrejste 1920’ernes bankerotte Tyskland ved hjælp af en overdimensioneret krigsindustri, demonstreret sund og profitabel overfor skatteydere og investorer i form af Anden Verdenskrig.
Follow the money, lad markedet styre og skabe fred med krig, er i dag blevet ikke bare USA’s, men også resten af Vestens svar på internationale konflikter.
Men det burde være forbudt at tjene penge på krig. Belært af Nazitysklands katastrofale krigsøkonomi, der endte med at koste over 60 millioner livet, to tredjedele civile europæere og traumatiserede endnu flere.
I sin afskedstale i 1961 advarede præsident og femstjernet general Dwight D. Eisenhower indsigtsfuldt om, at landets store militærindustri risikerede at undergrave demokratiet. Han sagde blandt andet:
– Der er nu gået ti år siden midten af et århundrede, hvor fire store krige er blevet udkæmpet, hvori vort land har deltaget i de tre. Vi har måttet opbygge en permanent våbenindustri af enorme proportioner. 3,5 millioner mænd og kvinder er direkte involveret i forsvaret af USA.
– Kombinationen af et enormt militær og en stor våbenindustri er ny for os amerikanere.
– Den totale indflydelse – økonomisk, politisk, ja, selv åndeligt – mærkes i hver en by, regeringsbygning og statskontor.
– Vi anerkender nødvendigheden af denne udvikling, men må samtidig ikke overse dens mulige alvorlige konsekvenser. Vi må forhindre en overtagelse af uberettiget indflydelse – bevidst eller ubevidst – af de militærindustrielle kræfter. Vi må aldrig lade tyngden i denne kombination bringe demokratiet i fare. Muligheden for en katastrofal fremkomst af en sideordnet magt eksisterer og vil blive ved med at eksistere.
– Vi må ikke tage noget for givet. Kun årvågne og oplyste borgere kan sikre den rette blanding mellem den enorme militærindustri og vores fredelige metoder og mål, så sikkerhed og frihed kan trives, fortsatte Eisenhower.
30 år senere og et årti frem – efter astronomisk store, profitable krigsforretninger og en udvidelse af det amerikanske militær, der må have fået Eisenhower til at rotere i sin grav – kastes USA ud i en veritabel overlevelseskamp, da fjenden USSR rakte hånden frem til fred og kort tid senere gik i opløsning.
Amerikanere i hundredtusindvis fyres i den overflødige krigsindustri og dens mange tilknyttede ikke-militære firmaer, og i midten af 90’erne befinder landet sig i en meget alvorlig social og økonomisk krise.
Utroligt hvilke usandheder politiske ledere i engang oplyste vestlige demokratier slipper afsted med at udtale.
Titusindvis af højreorienterede amerikanere organiserer sig militsgrupper, der udpegede den føderale regering i Washington som fjende af det amerikanske folk.
En chokeret præsident Bill Clinton og omverdenen erfarer den 19. april 1995, at den regeringsfjendtlige cowboy-hær mener det alvorligt, da en regeringsbygning i Oklahoma City bliver sprængt i luften og over 168 uskyldige amerikanere dræbt.
Den neokonservative tænketank ”Project for the New American Century” udgav i september 2000 rapporten ”Rebuilding Americas defense”; om vigtigheden ved at styrke USA’s militær. Rapporten slog fast, at arbejdet bliver langtrukkent med mindre der sker en ”katastrofal og katalyserende begivenhed a la Pearl Harbor”.
Præcis et år senere fik de neokonservative krigsmagere i USA deres nye Pearl Harbor til glæde for det – siden Anden Verdenskrig – gennem-militariserede USA.
Osama bin Laden, CIA’s gamle ven under Sovjetunionens krig i Afghanistan i 1979-89, skræmte ene mand, i tiåret fra 2001 og indtil han i 2011 blev skudt af amerikanske specialstyrke i sit hus i Pakistan (hvor USA formentlig havde anbragt ham fra første færd), en hel verden til at søge militær beskyttelse af USA.
En fuldstændig utrolig historie: Én mand med langt skæg fik alverdens regeringer til at forære milliarder og atter milliarder af dollars, euro, kroner med mere til nogle af verdens største og farligste forbrydere!
Dem som Bob Dylan synger om: ”If you steal a little they put you in jail, if you steal a lot they make you king” (Hvis du stjæler lidt, putter de dig i fængsel, hvis du stjæler meget, gør de dig til konge).
Astronomiske beløb blandt andet til 20 års krig i Afghanistan samt Irak-krigen, Libyenkrige og Syrienkrigen med vildførte og forsvarsløse skatteydere som betalere.
Sålænge Putins gangsterkapitalisme var gavnlig for Vestens banker og forretninger i øvrigt – og skaffede os billig gas og olie – var man reelt ligeglad med, hvor udemokratisk Rusland var, og hvor mange systemkritikere Putin slog ihjel. Og oprørere – terrorister, som Vesten har lært Putin at kalde dem – for eksempel tjetjenerne.
I den myrdede journalist Anna Politkovskajas bog ”Putins Rusland”, oversat til de fleste europæiske sprog inklusive dansk, beskrives de totalitære, inhumane metoder, Putins og nutidens Rusland benytter sig af.
Alligevel slap vestlige leder ved Ukrainekrigens start afsted med at påstå, at man ingen jordisk chance havde for at gennemskue Putins skurkagtighed før nu.
Utroligt hvilke usandheder politiske ledere i engang oplyste vestlige demokratier slipper afsted med at udtale i disse år. ”Uvidenhed er styrke”.
Dette er en blog. Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Arbejderen skal overholde de presseetiske regler.
15. december 2022 | 10:37
Desværre er der tale om en form for spiral, hvor oprustning fører til “mod-oprustning”, osv., osv.. En masse mennesker tjener mange penge på noget, der burde være forbudt på globalt plan, men som ses som en nødvendighed i de enkelte lande. Således virker det helt absurd, at Danmark opruster, (eller hvad de nu kalder det), …..
Log ind for at svareDu skal være logget ind for at skrive en kommentar.
