Læserbrev
Inflationskrisen kombineret med global afmatning i den økonomiske vækst – til dels drevet af krigen i Ukraine og den globale energikrise – betyder det største globale fald i reallønnen i 100 år.
Dette kan give næring til yderligere social uro i hele verden.
Gilbert F. Houngbo, generaldirektør ILO
Det viser den globale lønrapport 2022-2023: The Impact of inflation and COVID-19 on wages and buying power, udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO).
Rapporten viser, at de globale lønninger målt i forhold til købekraft faldt med 0,9 procent i første halvår af 2022. Det er første gang i dette århundrede, at den globale reallønudvikling har været negativ.
Blandt de største økonomier i G20 faldt reallønnen i første halvår af 2022 med 2,2 procent, mens reallønnen i de nye G20-lande steg med 0,8 procent, hvilket er 2,6 procent mindre end i 2019, året før covid-19-pandemien.
– De mange globale kriser, som vi står overfor, har ført til et fald i reallønnen. Det har bragt titusindvis af millioner af arbejdere i en kritisk situation, og de står over for en voksende usikkerhed, siger ILO’s generaldirektør Gilbert F. Houngbo.
I EU faldt reallønnen med 2,4 procent i første halvår af 2022.
Ikke overraskende har nedgangen i købekraft de største konsekvenser for de, som i forvejen tjener mindst. Det skyldes, at størstedelen af lavtlønnedes disponible indkomst bliver ædt af livsnødvendige udgifter, og at essentielle varer og tjenesteydelser har en tendens til at stige mere i pris end ikke-essentielle.
Situationen bliver ikke bedre af, at inflationskrisen kommer oven i de betydelige løntab, som arbejdere og deres familier blev ramt af under coronakrisen.
– Indkomstuligheden og fattigdommen vil stige, hvis købekraften for de lavest lønnede ikke opretholdes. Desuden kan en meget nødvendig genopretning efter en pandemi komme i fare. Dette kan give næring til yderligere social uro i hele verden, siger Gilbert F. Houngbo.
Kan du lide, hvad du læser?
Det koster penge at lave progressiv journalistik. Kun med din støtte kan Arbejderen fortsat udgive frit tilgængeligt journalistisk indhold af høj kvalitet.
